1430. 14. august. Nykøbing Falster


Kong Eriks fredsforslag til hansestæderne Lübeck, Wismar, Lüneburg og Stralsund. Kong Erik foreslår de fire hansestæder at indgå en fred - sådan som Rostock har indgået en fred med kongen - på trods af den bevislige skade, som de har påført ham, og den forsmædelige hån, som de har udsat ham for. Kong Erik foreslår, at de fire hansestæder selv må vælge, om striden mellem ham og dem enten skal bilægges ved forlig, eller om det skal afgøres ved retten, hvad de hver især skylder hinanden grundet krigen, dog under forudsætning af at de fire hansestæder holder op med at skade og håne ham og kronen og under forudsætning af genoptagelse af en traktat, hvormed utvivlsomt menes traktaten af 15. juni 1423 (se Dipl. Dan. nr. 14230615001). Endvidere foreslår kong Erik, at han vil undlade at gøre sine retskrav gældende over for de holstenske herrer i en periode på ét år fra brevets udstedelse, såfremt de fire hansestæder inden for fire uger kan give ham garanti for, at holstenerne ikke vil gøre skade på kongen eller kongens lande og undersåtter i løbet af den etårige periode. Endelig foreslår kong Erik, at Hamburg også kan være med i fredsaftalen, såfremt byen viser sig trofast over for ham, men kong Erik har endnu ikke besluttet, hvorledes striden mellem Hamburg og kongen angående de af kongens mænd, som Hamburg har taget til fange, og de folk fra Hamburg, som kongen har taget til fange, kan bilægges

Tekst

Wii Erik, van Godes gnaden der rike Denmarken, Sweden, Norwegen, der Wende, der Gothen koning unde hertuch to Pomeren .

Alse gii sendeboden der stede Lubeke, Stralessund, Wismer, Luneborch, de unse viende unde hir nw jeghenwardich sint, unde der van Rostoke, de sik leffliken mit uns vorgan hebben, uns nw sint ansynnende gewesen uppe dessen veelegen[1] dage, dat wy wolden utsticken ene wise ener steden vasten unde gantzen sone twischen uns unde den unsen, an de enen, unde jw unde den juwen, an de anderen side, so hebbe wii overwegen mit unsem rade, alse de yennen, de dor bestandes willen unser rike unde undersaten mit jw steden vorgescreven, juwen inwoneren unde kopmannen unde so juwer stede, juwer inwoneren unde juwes kopmans mit uns, unsen riken unde undersaten an unsen dancken vakene bekummert sint gewesen unde de de sake desses schedeliken, vorderffliken kriges, dar wy van jw vormidelst juwer untsegginge, sodanich alse de was, to genodiget sint, ungerne bii uns wolden laten vinden, in wilker wise juwe stede, borgere unde inwonere mit uns, unsen riken unde undersaten wedder to blivenden bestande[2] muchten komen.

Unde na deme male de wolvart unser rike unde juwer stede underlinge uns duncket allermeyst bestan vormiddelst vruntliker endracht des enen deles van uns beyden mit deme anderen dele vorgescreven unde unser beider dele vorderff vormiddelst underlanger twedracht grotliken wert gesterket unde de menen lande der cristenheit desser vorscreven endracht mogen heilsamliken geneten unde so der twedracht swarliken moten ungelden, also dat de leider bynnen desser sulven veide an mennigen unschuldigen beleghener unde vromeder lande inwoneren klegheliken is bevunden, unde besunder an der overdanigen walt unde undat der uncristen samlinge der kettere, dar vele lande unde lude vormiddelst brek notturftigen wedderstalles swerliken mede sint geplaget, unde ok alse desse jegenheit sulk en ord is, wan wii an beiden delen vorscreven underlang endrachtich sint, dat wii denne jegen allerleye vromede anstote unde overvallinge mit Godes hulpe uns sachte hebben to werende.

So hebbe wy vore an dor des gemeynen unde sodder dor unser beiden dele vorscreven bestandes willen uns vorwegen, overtoseende to desser tiid de unbillike overtredinge, de gii an uns unde an unser cronen hebben began, den bewisliken schaden, den gii uns hebben gedan, unde den smeliken hon, den gii uns hebben geboden, unde dar over doch nicht sint bestan edder na juwem ruchte edder na juweme gude edder na juweme vorderffve, sunder na vromen unde bestande unser beyder dele vorscreven, wo wii des sulven geliken an jw mogen vinden.

Unde alsus na meninge, overweginge unde undersokinge der wege[3] , de to sodanigem ewigen vromen unde bestande unde to sodaner sone, alse vor screven is, denen mogen, so kone wy mit unsem rade nenen vasteren, reddelikeren unde bestentlikeren wech edder wise gevinden, wen dat wii van stunden an alle twedracht, veide unde schaden an beiden siden vorscreven, den enen jegen den andern, bette to desseme dage to vruntliken nedderslan unde wechleggen, edder ok, dat wii an beiden siden plichtigen schaden na rechte malk anderen vorbuten, dar van wii den kore setten to jw sulven, unde vortan na desser tiid uns wedder holden an beiden delen to sodaner tosate unde vorbunde, alse wii malkanderen underdelinges bebrevet, besegelt unde bii unsen truwen ewichliken to holdende gelovet hebben, so dat wii unde de unsen, gii unde de juwen, der sulven tosate volkomliken geneten unde dar upp en jewelik del van uns des anderen lande, gebede unde havene velich lives unde gudes to unde aff soken, komen unde scheiden mogen, doch dat en jewelik in des anderen lande, gebede unde havenen vorscreven do syne plicht, unde dar mede holden mit malkanderen unde mit allen den yennen, de mit uns edder umme unsen willen an beiden delen mit deme anderen to desser veide komen sint, edder de wii an desse sulven sone billiken to th{ee}nde hebben, wo edder wat se genomet edder beseten sint, ene stede, vaste, gantze unde vruntlike sone; doch dat gii stede vorscreven uns unde unser cronen vor de overtredinge unde hon, de an uns van jw began unde uns geboden sint, beden unde don enen mogeliken wandel, alse gii van uns in geliken stucken gerne wolden hebben, edder dat gii vormogen mit unsem hilgen vadere, dem pause, mit dem Romeschen koninge unde en jewelk van jw steden vorscreven mit erem heren, dat wy dor eren unde juwer egenen bede willen mit jw dat gnedichliken overseen unde jw togeven, doch so dat man uns medesegge, truwe unde willen wedder to bewisende vor unwillen.

Unde uppe dat wii uns noch uterliker an mogheliker bequemicheit mit jw mogen laten vinden, so wille wii dor juwer bede willen, an deme dat desse sone twischen uns unde jw voltogen wert, geven <unsen>[4] oemen van Holsten en swigent edder enen uptoghe der maninge edder der vurderinge unses rechten uppe se en jar langh na giffte desser cedelen, in deme dat gii uns vorwaringe van en schicken binnen den negesten 4 weken, dat wii, unse rike, lande, hulpere unde undersaten van en, eren hulperen unde undersaten binnen der tid unses swighendes vorgescreven unbeschediget scholen bliven.

Item alse gii vorbenomed<en> stede uns hebben laten seggen bii unseme rade, ufft id so gevelle, dat de van Hamborch sich mede wolden setten an de tosate unde vorbunde, dar gii mit uns ane sitten, dat denne ere begeringe were, dat wii wolden losz geven unse vangenen, de wii van en hebben, jegene ere vangenen, de se van uns hebben, edder wurden se ok blivende mit den Holsten under deme uptoge der vurderinge unses rechtes, alse wii en gegeven hebben unde hir vore geroret is, dat wy denne wolden dach geven unsen vorgescreven vangenen jegen de eren vorgescreven de tiid lang des vorscreven uptoges: dar segge wii also to, is id so, dat de Hamborgere mit uns komen in de vorscreven unse tosate, se mogen sich denne mit sulken truwen jegen uns bewisen, wii werden des to vurder uns to se negende mit gnaden unde mit gude unde deste sachter overseende, wes wii mit reddelicheit mit en overseen mogen; sunder den vorscreven unsen vangenen jegen den eren[5] dach to gevende, des sint wii noch nicht gantze beraden.

Unde beslutinges desser rede so geven wii Erik, koning unde hertuch vorbenomed , juwe steden Lubeke, Stralessund, Wismer unde Luneborch na begeringe juwer sendeboden vorgenant juwe berad bette sunte Michels dage negest komende, dat gii uns hir enbinnen edder binnen 8 dagen dar na juwe antwerde wedder scriven edder bringen, uffte juwes willen sii, <juw> mit <uns> to vorlikende[6] in desser wise vorgenant edder nicht.

Doch wan <gy>[7] uns hadden willen horen, so hadde wy vor dat beste gekoren vor de arme meenheide an beyden syden, den desse anstande hervest mit Godes gnaden grotliken hadde mogen to vromen komen, dat wy uns uppe desse tiid mit enanderen, alse de van Rostoke mit uns gedan hebben, to eneme ende hadden vorgan.

To vordechtnisse unde to witlicheit der warheit alle desser stucke vorgescreven so sint desser cedule twe gemaket, gelik van worden, de ene ut der anderen gesneden, der wy ene by uns holden unde de anderen jw steden overgeven, de geven sint uppe unseme slote Nycopinge in Falster na Godes bort 1400 unde 30 jar in vigilia assumpcionis Marie virginis gloriose.

1. veelegen] således Avelegen, AaHanserec. mener fejlagtigt, at A læser verlegen . 2. bestande] stabestande, A. 3. der wege] således Ai Hanserec. overflødigt rettet fra en fejlagtig læsning som der wegen . 4. <unsen>] rettet i overensstemmelse med AaHanserec. læser unsem . 5. unsen vangenen jegen den eren] unsen vangenen jegen den eren vangenen jegen den eren, A. 6. uffte juwes willen sii, <juw> mit <uns> to vorlikende] rettet efter HanserecA læser: vffte juwes willen sii mit juw to vorlikende Aa læser: vfft id jwe wille sy jw mit vns to vorghande . 7. <gy>] gy mangler i Aghy, Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.