1435. 9. juni. Uppsala


Det svenske rigsråd meddeler Lübeck, at rigsmødet i Uppsala er villigt til at fuldbyrde den forligsaftale, som er blevet forhandlet mellem kong Erik og det svenske rigsråd i Halmstad 3. maj 1435, såfremt kong Erik på enhver måde vil lade svenskerne nyde deres rettigheder og deres gamle privilegier. Dog frygter det svenske rigsråd, at kong Erik ikke vil holde sig til aftalen, eftersom Stockholm til stor ulempe for det svenske rige er blevet befæstet, og eftersom kong Erik har i sinde at komme til Stockholm med en stor styrke til sankt Olufs dag, dvs. 29. juli. Derfor beder det svenske rigsråd Lübeck om at komme det svenske rigsråd til hjælp, såfremt der skulle ske overgreb mod det. Endvidere meddeler det svenske rigsråd Lübeck, at enhver, som vil sejle fra de tyske lande med deres varer, skal være velkommen alle de steder i Sverige, hvor svenske mænd råder, og at de dér skal være fritaget for told og andre byrder. Endelig beder det svenske rigsråd Lübeck om at meddele indholdet af brevet til alle de andre hansestæder.

Tekst efter Hanserec. l. l.

Tekst

Den ersamen vorsichtigen mannen, heren, hern borgermesteren unde raad to Lubeke, kome desse breff mid werdicheit.

Unse vruntlike grote mid wunsche alles heiles ewichliken in Gode.

Ersame leve unde besunderlike[1] gude vrunde.

Wii kundigen juwer vorsichtigen leve to wetende, dat wii nu versammelet weren hiir to Upsala mid den mesten[2] deelen unses riikes vryegeboren mannen, koopsteden und van der gantzen gemenheit van Sweden, unde hebben overgewegen de degedinge, alse begrepen was to Halmstede twisschen koning Eriike unde uns unde deme riike to Sweden, unde syn so mid endracht overensgeworden[3] , alse moge wii geneten unse bescrevene recht unde unse olde privilegia in allarhande mate, so wille wii vulborden de vorbenomeden degedinge.

Weret ok so, alse God vorbede, dat de vorbenomede konyng Eriik wolde sik[4] anders bewiisen, als wii uns genoch bevruchten <beyde>[5] dorch den willen, dat de to Stokeszholme hebben verbuwet de stad[6] , desseme riike to ungemake unde verdrete[7] , ock umme den willen, dat konyng Eriik bereedet[8] sick to komende mit groter macht tho deme Stockesholme uppe den dach[9] sunte Olaffs[10] .

Darumme bidde wi jw, leven heren unde guden vrunde[11] , vorwresche[12] gii, dat an uns[13] sch{ue}t jenyge overwald[14] efte unrecht van deme vorbenomeden koninge, dat gii uns willen[15] komen to troste unde to hulpe unde latet uns nicht underwegen, wente wii syn alle tiid rechtes overbodich.

Unde syn des overensgeworden, dat wii willen mit Godes hulpe uns koning Eriikes weren tegen unrecht[16] .

Item alle de van Dudessche lande[17] willen segelen mit copensschopp hiir to Sweden in alle stede[18] dar Swedissche manne raaden, de syn uns gode willekome[19] unde de scholen[20] wesen toll unde beswaringe qwiit unde vry.

Item so bidde wii ok juwe leve, erwerdigen heren[21] , to kundigende desse vorbenomede articula[22] juwen vrunden unde unsen in alle stede der hense[23] .

Darmede <sii Gode juwe>[24] ersame vorsichticheit selich unde sunt[25] bevolen[26] to langen tiiden.

Gescreven to Upsala[27] , amme <veften>[28] dage to pinxsten, imme 35 jare, under secrete der <erwerdigen> [29] vedere in Gode unde heren, hern Olave, van Godesz gnaden ertzebisschopp to Upsala , hern Thomase, bisschopp to Strengenes , hern Niclis Gøtzsstafsons , riddere, Engelbrecht Engelbrechtzssons , van unser aller wegene, der wii nu bruken to desser tid[30] .

Ertzebischoppe, bisschoppe, riddere unde knechte, rikes raad to Sweden.

1. besunderlike] besunderyge, B. 2. mesten] mesta, B. 3. overensgeworden] voreenet, B. 4. wolde sik] wyl sik, B. 5. <beyde>] Aa læser bette. Rettet efter B. 6. hebben verbuwet de stad] hebben gebuwet de stat tor were, B. 7. to ungemake unde verdrete] to ungemake, schade unde vordreete, B. 8. bereedet] reedet, B. 9. uppe den dach] uppe den vorbegrepennen dag, B. 10. sunte Olaffs] dvs. 29. juli 1435. 11. leven heren unde guden vrunde] leven heren gude vrunde, B. 12. vorwresche] vreesche, B. 13. an uns] uns, B. 14. overwald] {oe}vergewalt, B. 15. uns willen] wyllen uns, B. 16. unrecht] uns - unrecht, AaB læser unde sunte Eriks weeren uns tegen unrecht . 17. van Dudessche lande] van dudzsche lande unde Juwen, B. 18. in alle stede] Jn allen steden, B. 19. willekome] de - willekome, Aaso syn de uns unde gode wyllekome, B. 20. scholen] sollen, B. 21. juwe leve, erwerdigen heren] juwe leve, ersame leve vrunde, B. 22. articula] article, B. 23. in alle stede der hense] in - hense, Aaden heren unde Jn allen juwen lifflandyschen steden, B. 24. <sii Gode juwe>] siit Gode unde juwe, Aa. Rettet efter B. 25. sunt] gesunt, B. 26. bevolen] bevolom, B. 27. Upsala] Upsale, B. 28. <veften>] festes, Aa. Rettet efter B. 29. der <erwerdigen> ] der erwerdiger, Aawerdiger, B. 30. to desser tid] to dessen tiiden, B.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.