Guardianen for franciskanerklostret i Stettin m.fl. har tilladt de Dragørfarere, der i lang tid årligt ved høsttid plejede at komme til Dragør i Danmark for at drive handel og fiskeri, som stadigvæk gør det og til evig tid vil og kan gøre det, at bygge og indrette et kapel i klostret, hvori de vil bede for købmændenes broderskab. Desuden lover de, at hvis købmændene indstiller sejladsen til Dragør og vælger en anden fiskeplads , hvis det skulle ske, at den førnævnte stad Dragør i Danmark skulle blive generet eller plaget af denne handel og dette fiskeri, som nu finder sted, med den følge at købmændene fremover ikke tager til denne stad Dragør, som de på nuværende tidspunkt har navn af, og heller ikke vil tage dertil, men i stedet tager til en anden stad, som behager dem, så skal de yderligere anerkende denne aftale og gentage den i et nyt brev.
Original i Stettin; udtog efter tryk.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab