Forrige
Originalt diplom
Næste
12 1401. 20. januar. Helsingborg.
Peder Andersen i Bosarp skøder alt det gods, han arvede efter Peder Laxmand i Danmark, Norge og Sverige, til dronning Margrete med undtagelse af Brödåkra.
Kalundborgske registratur (1476).
Fremdeles de skødebreve og ejendomsbreve, hvorved Peder Andersen i Bosarp skødede dronning Margrete alt det gods, som han arvede efter Peder Laxmand i Danmark, i Sverige og i Norge, undtagen Brödåkra, hr. Abrahams gård i Halland; godset står slet ikke (opført) med navn. Givet på borgen Helsingborg i det Herrens år 1401 torsdag næst efter ottendedagen efter Helligtrekonger.