Forrige
Originalt diplom
Næste
24 1401. Omkr. 22. februar. Lübeck.
Rådmændene i Lübeck giver anbefalingsbrev til hr. Abraham Brodersen angående nogle borgeres gods, der er reddet fra Tideman Kulens skib.
Indførelse i Lübecks Niederstadtbuch.1)
Det skal være vitterligt, at de herrer rådmænd har givet deres anbefalingsbrev til hr. Abraham Brodersen angående gods tilhørende deres medborgere, nemlig Lydeke Boitin, Walter Heyse, Albrecht van Ulsen, Johan Ranke, Johan van dem Kroge og Andreas Bulle, som blev reddet og bragt i hænderne på nævnte hr. Abraham Brodersen ved Tideman Kules skibs forlis. Reineke Ratelbant og Heinrich Gerwer har afgivet løfte angående dette anbefalingsbrev om, at der ikke skal følge yderligere påmindelse.

1) indførelsen er den 1. på en side, der som overskrift har I det Herrens år 1401 Peters stoledag.