| 49 |
1401. 26. marts. |
S. Pietro i Rom. |
Pave Bonifacius 9. giver Jens, udvalgt biskop af
Odense, tilladelse til at modtage indvielsens nådegave af den
biskop, han ønsker.
Afskrift i de pavelige kopibøger.
Bonifacius o.s.v. til sin elskede søn Jens,
udvalgt biskop af Odense, hilsen o.s.v.
Da vi tidligere på vore brødres råd og med apostolisk
myndighed har ladet kirken i Odense, der var berøvet sin hyrdes
styrke, tildele til Din person ved provision, Dig, hvem vi og
samme brødre fandt egnet i kraft af Dine fortjenester, og da vi
har sat Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, således som
det fuldstændigt indeholdes i vort herom affattede brev1),
giver vi nådigt agt på, hvad der kan befordre Dit vel, hvorfor
vi bøjer os for Dine bønner og med dette brev bevilger Dig fuld
og fri adgang til, at Du kan modtage indvielsens nådegave af en
hvilken som helst rettroende biskop, Du måtte ønske, som har
det, idet to eller tre rettroende biskopper, der ligeledes har
det apostoliske sædes nåde og er i samfund med det, skal
tilknyttes og bistå ham hermed. Men det er vor vilje, at den
samme biskop, som yder Dig og fornævnte nådegave, i vort oden
romerske kirkes navn skal modtage den sædvanlige ed2) om
tilbørlig troskab af Dig i overensstemmelse med den formular,
som vi sender Dig indesluttet under vor bulle, og ordlyden af
den ed, som Du aflægger, skal Du sørge for så hurtigt som
muligt ved Din egen sendemand at sende os ord til andet ved
åbent brev3) af Dig, forsynet med Dit segl. Herved skal der
dog ikke voldes nogle fremtidigt afbræk i vor ærværdige broder,
ærkebiskoppen af Lunds rettigheder, hvem fornævnte kirke ifølge
ærkebiskoppelig ret vides at være undergivet. Givet ved S.
Pietro i Rom den 26. marts i vort (pontifikats) tolvte år.
1) jf. nr. 50. - 2) jf. DRB. III ** nr. **. -
3) kendes ikke.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab