Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Jens Brynnekesen, kannik i Roskilde, hilsen og apostolisk velsignelse.
Dit sædvanlige liv, Din vandel og Din rosværdige retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig nådig gavmildhed. Da vi i sin tid reserverede alle digniteter, personater og officier og øvrige kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, som de, der skulle forfremmes af os til styret af alle domkirker, på tidspunktet for disse forfremmelser besad, og som fra da af eller i fremtiden ville blive ledige, for vor overdragelse og rådighed, erklærede vi det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Da nu vor elskede søn Jens Ovesen, udvalgt biskop af Odense, besad kantordømmet ved kirken i Roskilde - således som han stadig besidder det - på det tidspunkt, da han forfremmedes af os til kirken i Odense, som da savnede en hyrde, og da det senere forhåbentlig om kort tid bliver ledig, efter at samme Jens således er blevet forfremmet og skal modtage indvielsens nådegave, og da ingen uden os denne gang har kunnet eller kan råde over det, eftersom ovennævnte reservation og erklæring lægger sig hindrende i vejen, og da vi ønsker at vise Dig, Du, som er præst, særlig nåde i betragtning af Dine fornævnte fortjeneste og yderligere hædre Dig i nævnte kirke, reserverer vi for apostolisk rådighed af egen drift, ikke efter Din eller en andens indtrængende ansøgning, der er forelagt os herom på Dine vegne, men af vor rene gavmildhed fornævnte kantordømme, hvis frugter, indtægter og indkomster, som det forsikres, ikke overstiger 12 mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse¹), når det måtte blive ledigt som fornævnt eller ved udløbet af den tid, der er fastslået i den kanoniske ret²) angående indvielse af biskopper, eller iøvrigt på enhver måde, selv om det er ved den udvalgte biskops død, at overdrage Dig med al ret og tilbehør, selv om det er forbundet med sjælesorg og er den største dignitet efter den biskoppelige i nævnte kirke, og man plejer at antages til den ved valg. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder biskoppen og vore elskede sønner kapitlet i Roskilde og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af, valget til eller al den anden rådighed over dette kantordømme i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til at træffe bestemmelse om dette kantordømme i modstrid med denne vor reservation, idet vi erklærer det ugyldigt og magtesløst, hvad det også er i sig selv, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom hidtil skulle have forsøgt eller i fremtiden skulle forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle bestemmelser og sædvaner ved denne kirke i Roskilde, der strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset, om nogen af det apostoliske sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på digniteter, personater eller officier ved nævnte kirke, eller almindeligt brev om provision på kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå nævnte kantordømme, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre digniteter, personater eller officier eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation, valg eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved virkningen af nærværende nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner på grund af nævnte kantordømme, når blot Du og Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person. Men det er vor vilje, at dette vort brevs ordlyd med apostolisk myndighed ifølge sikker viden, at det har været og er vor hensigt at have villet og ville vise Dig alene og ingen anden, hvilken dignitet, stilling, stand, grad, orden eller rang han end indtager, nåde angående nævnte kantordømme under nærværende eller enhver anden dags dato, og hvis man muligvis skulle finde, at vi har tilstået eller befalet, at dette kantordømme skulle gives til en anden eller nogle andre ved provision, selv om de ved vort brevs myndighed, der tidligere er udstedt for dem under enhver ordlyd eller udtryksmåde, har godtaget fornævnte kantordømme, der således er ledigt som fornævnt, og de i kraft af samme brev har ladet sig det give ved provision, kasserer og ugyldiggør vi fra nu af sådanne tilståelser, provisioner og befalinger og alt, hvad der ligeledes er fulgt derefter, med fornævnte myndighed og af fornævnte egen drift, og vil, at de skal være uden styrke eller betydning, og vi erklærer, at dette vort brev, hvorved vi har befalet, at nævnte kantordømme skulle gives Dig ved provision som fornævnt, derefter skal stå ved magt og have sin virkning, og at det kan og skal gives Dig ved provision, som om disse tilståelser og befalinger, der som fornævnt var udstedt af os til en anden eller nogle andre, ikke havde eksisteret eller slet ikke var fremkommet, samt uanset vore fornævnte forordninger og apostoliske bestemmelser og andet, der strider herimod. Intet menneske må bryde dette vort reservations-, forbud-, bestemmelses-, viljes-, erklærings-, kassations- og ugyldiggørelsesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 26. marts i vort (pontifikats) tolvte år.