Redelig anbefaling etc. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige og yderst nådige frue. Da Eders stormægtigheds kansler for nylig omkring Mortensdag var hos os som Eders udsending på øen Gotlands vegne, da sendte vi, nådige frue, vort sendebud med breve til hans højhed kong Albrecht, til hertug Johan af Mecklenburg og til stæderne Wismar og Rostock og bad dem indtrængende om, i overensstemmelse med deres skriftlige løfter over for Eders højhed, at ville hæfte for landet Gotland og staden Visbys og fri det for retskrav, således at Eders Højhed ikke behøvede at henvende sig til os derom. Derfor, stormægtige og nådige frue, sendte kongen, hertugen og de førnævnte stæder os et skriftligt svar. Disses breve sender vi alle til Eders Højhed i dette lukkede brev. Dog har vi i den forbindelse, nådige herskerinde, på ny søndag Oculi sendt vore hæderlige sendebude afsted med mundtlig besked for at drøfte sagen med stæderne Wismar, Rostock og ligeledes alle de andre hansestæder og for at bede dem om at opfordre deres konge til, i overensstemmelse med hans breve, at være så nådig at fritage landet Gotland for Eders stormægtigheds krav. Lige så snart vi modtager svar på dette budskab, vil vi også gerne skrive til Eders Højhed, idet vi jo til enhver tid – Gud være vor vidne herpå – ønsker, om det er os muligt, at beholde Eders Højheds gunst og venskab og ikke at have landet Gotland og staden Visby i besiddelse, for så vidt at vi mener at forholde det for nogen, som vi med rette skulle og med ære kunne afstå det til, hvis der skete os billighed og ret derfor. Derfor, stormægtige og nådige frue, anmoder vi Eders højhed om allernådigst ikke at forhaste Eder, høje nådige frue, over for os og vor orden, men, hvis det var muligt, at Eders stormægtige nåde ville nedlade sig til at mødes med kongen på dennes anmodning, hvis Vorherre Gud i sin nåde ville udvirke i sin nåde at give denne sag den lykkelige og nådige ende, som vi ønsker, og som vi ville glæde os over. Givet på vort slot Marienburg tirsdag efter Iudica i år 1401.