Bonifacius, o.s.v., sin sine ærværdige brødre Jakob af Lund, Henrik af Uppsala og Vinald af Nidaros, ærkebiskopper, hilsen o.s.v.
Idet vi i dette jordiske fædreland er stedfortræder for Ham, som ikke alene behersker det jordiske, men også det himmelske, løfter vi årvågent efter hyrdens skik fra alle sider vore omsigtsfulde øjne alle vegne fra mod Herrens hjord, der er betroet vor årvågenhed, for at vi indtrængende kan se, hvad der er til gavn for samme, hvad der ikke skal ydes af os i indsats over for den, således at vi virkningsfuldt kan ofre vor omhu der, hvor vi ved, at den især er til gavn. For nylig blev der da på vor kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges berømmelige dronnings vegne forelagt os, at det, da der i den grad er let adgang til rigerne Danmark, Sverige og Norge, som så at sige fra alle sider er omgivet af havet, fra alle nabolandene, ofte sker, at der inden for fornævnte riger og på øerne ved deres kyster samles en stor mængde folk, snart kristne, snart hedninger, at fornævnte dronning så at sige er ude af stand til at modstå og modsætte sig dem, og at fornævnte folk under tilsidesættelse af gudsfrygten og efter den djævelske ånds indskydelse har dristet sig til fjendtligt og med væbnet hånd ofte og oftere at trænge ind i fornævnte riger og deres lande samt at besætte jorder, landsbyer og huse og holde dem besat og at sætte ild på og opbrænde nogle og at fange dræbe og bortføre mænd og kvinder i fornævnte riger og lande som bytte og at skræmme og forurolige dem og iøvrigt at påføre dem mangfoldige tab, uretfærdigheder og voldshandlinger, og hvis der ikke på frelsebringende måde og hurtigt drages omsorg for samme dronning, riger og lande med et passende hjælpemiddel, vil fornævnte sandsynligvis folk ikke ophøre med disse indfald, forstyrrelser, tab, uretfærdigheder og voldshandlinger i fremtiden, hvorfor der på nævnte dronnings vegne blev rettet en ydmyg bøn til os, at vi af apostolisk velvilje skulle værdiges at drage omsorg for hende og fornævnte riger og lande i fornævnte sag. Idet vi altså betænker den troskab og den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som fornævnte dronning og hendes forfædre har næret til os og den romerske kirke, og med stor længsel attrår, så vidt vi kan med Gud, at bevare og beskytte denne dronning og disse riger mod disse plager og forstyrrelser, at roens fylde og fredens overflod kan bevares i fornævnte riger, bøjer vi os for disse bønner og pålægger Eder, brødre, som vor befaling ved apostolisk brev, at I med frelsebringende påbud og opfordringer skal tilskynde de rettroende og fromme mænd, der befinder sig i fornævnte riger og øer og nabolande, at de mandigt og myndigt til værn for fornævnte dronning og riger skal kæmpe mod disse folk, der for fremtiden angriber denne dronning og disse riger eller besætter nogle af disse lande, idet de antager korsets tegn. Thi for at alle troende kristne des mere glødende skal befatte sig med at bekæmpe og bekrige dem, der angriber og besætter disse riger eller deres lande, jo større fortjeneste og gengæld de håber at opnå som følge heraf, tilstår vi i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed alle, der oprigtigt angrer og bekender deres synder, og som så ofte, som disse folk, hvad enten de er kristne eller hedninger, måtte angribe disse riger i fremtiden eller besætte enhver del af dem, for fremtiden bistår samme dronning og hendes efterfølgere ved at bekæmpe dem og modstå dem i egen person og på egen bekostning - samt dem, der gør det i egen person, men på fremmed bekostning - , og understøtter med hjælp og passende gunstbevisninger og anstrengelser sig for at forfølge disse folk, og desuden disse, som blot på deres bekostning i overensstemmelse med deres muligheder sender hjælp til understøttelse af dette værk eller yder fyldestgørende underhold, der skal udpeges dertil af nævnte dronning eller hendes efterfølgere, således at der herfor kan udsendes personer, egnede til denne forfølgelse, i nævnte dronning og hendes efterfølgeres tjeneste, som skal blive og arbejde sammesteds på tidspunktet for dette angreb og denne besættelse, den eftergivelse af bod og den syndsforladelse, som plejer at blive tilstået dem, der drager til undsætning for det hellige land, af det apostoliske sæde, og vi lover til gengæld forøgelse af de retfærdiges evige frelse. Men det er vor vilje, at de, som ikke hele tiden, men i dette tidsrum delvis arbejder med denne forfølgelse i nævnte dronning eller hendes efterfølgeres tjeneste, i forhold til omfanget af anstrengelser og den hengivne kærlighed skal være delagtige i omtalte eftergivelse; men hvis nogle af dem muligvis undervejs under udførelsen af dette hverv skulle afgå ved døden, eller dette hverv skulle være opfyldt, er det vor vilje, at de fuldt og helt skal være delagtige i ovennævnte eftergivelse. Det er også vilje, at alle, som med talrige bønner bidrager til udførelsen af fornævnte hverv af deres fornævnte gods, som skal udpeges, skal være delagtige i denne eftergivelse i forhold til omfanget af hjælpen og den hengivne kærlighed. Og desuden opfordrer og påminder vi Eder og enhver af Eder indtrængende, idet vi lige så vel strengt påbyder Eder som befaling, at I og enhver af Eder, idet I personlig eller ved andre egnede højtideligt skal forkynde og fremlægge og ved andre, hvem I udpeger hertil, lade forkynde og fremlægge alt det fornævnte på søndage og festdage i kirkerne og stiftelserne i fornævnte riger, øer og lande, således at det godt og klart kan forstås af alle, også blandt folket, skal stræbe efter indtrængende og virkningsfuldt ved prædikenens ord og iøvrigt, således som det måtte være til gavn, at tilskynde såvel personer i fornævnte riger, øer og lande som andre troende kristne til, at de, når de med ærbødighed modtager det ærværdige korsets tegn af Eders hænder eller andres, som skal udpeges af Eder, og fæstner det til deres skuldre og i deres hjerter, mandigt skal befatte sig med udførelsen af dette hverv til undsætning for fornævnte dronning og efterfølgere og riger og lande. Thi vi udpeger med dette brev Eder til indsamlere af det, som på enhver måde bliver udredet til hjælp for udførelsen af dette hverv. Men det er vor vilje, at det, som på grund heraf på enhver måde bliver modtaget af Eder trofast i sin helhed skal anvendes til brug for denne udførelse, idet dette o.s.v.¹)