Forrige
Originalt diplom
Næste
73 1401. 30. marts. Roskilde.
Peder Madsen, biskoppen af Roskildes official, erklærer, at fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim (Eriksen), har fyldestgjort Niels Jensen angående et af denne begået manddrab og modtaget kvittering herfor.
Original i rigsarkivet.
Peder Madsen, hr. biskoppen af Roskildes official, til alle, til hvem dette brev når, hilsen med Gud.
Det være vitterligt for alle, at nærværende brevfører den velbyrdige frue ved navn Edel, enke efter hr. Barnim, ridder - from ihukommelse - i det Herrens år 1401 onsdagen efter palmesøndag for os i retten i Roskilde i nærværelse af de troværdige mænd Niels Bille, kannik i Roskilde, og Ingvar Andersen, borger sammesteds, for sin part på førnævnte hr. Barnims vegne har fyldestgjort Niels Jensen med hensyn til en forpligtelse, indeholdt i hr. Barnims åbne brev, angående et af samme Niels begået manddrab. Derfor har samme Niels kvitteret førnævnte frue, dog med udelukkelse af samme hr. Barnims andre arvinger. Til vidnesbyrd om denne kvittering er vort embedssegl hængt under dette brev. Givet ovennævnte år, dag og sted.