Biskop Jens af Odense lover at betale servispenge til
det apostoliske kammer.
Indførelse i de pavelige kopibøger.
1401 i den 9. indiktion den 4. april lovede hr.
Jens, udvalgt til biskop af Odense i Danmark, over for kammer
og kollegium som sit servitium commune1) 150 floriner og de
fem sædvanlige servitier2). Fremdeles anerkendte han blot
over for kammeret for hr. Valdemar 125 floriner og de fem
sædvanlige servitier2).
1) servitium commune var navnet på en afgift, som ærkebisper, bisper og abbeder, når de udnævntes eller stadfæstedes af paven, måtte udrede til det pavelige kammer. Den udgjorde en tredjedel af det beløb, hvortil embedets årlige indtægt var takseret, hvilket beløb var væsentlig lavere end den virkelige indtægt, som oftest vist nok halvdelen af den. Afgiften deltes lige imellem paven og kardinalerne. - 2) disse fem småafgifter, kaldet servitia minuta, deltes således at de fire tilfaldt pavens tjenerskab, den femte kardinalernes.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab