Bonifacius o. s. v. til sin elskede søn Magnus Brasche, gejstlig i Bremen stift, hilsen o. s. v.
Dit sædelige liv, Din vandel og Din rosværdige retskaffenhed, øvrige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig nådig gavmildhed. Idet vi derfor i betragtning af Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Dig særlig nåde, reserverer vi til apostolisk overdragelse til Dig eet eller to kirkelige beneficier, der plejer at blive overgivet verdensgejstlige, selv om dette ene eller det ene af disse to er forbundet med sjælesorg, hvis frugter, indtægter og indkomster ifølge den almindelige indtægtsangivelse¹⁾ ikke overstiger 25 mark sølv i årlig værdi, hvis dette ene eller det ene af disse to er med sjælesorg, men 18, hvis det er uden, og hvortil vor ærværdige broder, biskop (Rudolf) af Schwerin, og vore elskede sønner, provsten, dekanen, skolemesteren, kantoren, skatmesteren, ærkedegnen og kapitlet og kannikerne enkeltvis og præsterne ved kirken i Schwerin i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed, når blot et af disse ikke er et kanonikat og en præbende ved domkirken..... med al ret og tilbehør efter denne godtagelse....., uanset ....., at Du i det apostoliske palads fører proces om sognekirken i Kellinghusen, nævnte Bremen stift, som du er i besiddelse af, og om et kanonikat og en præbende ved kirken i Lübeck tilligemed sammes kantordømme, hvilket kantordømme er en dignitet i samme, dog ikke den største efter den biskoppelige, og Du med apostolisk myndighed ved provision har fået et kanonikat og en præbende ved kirken i Slesvig, i hvilke der vides at være større og mindre præbender, som da på bestemte måder var ledige, og som Du endnu ikke er i besiddelse af. Men det er vor vilje, at Du, så snart Du i kraft af dette brev ukæret har opnået et beneficium med sjælesorg, overhovedet skal afstå kirken i Kellinghusen eller dette kantordømme, hvis Du i mellemtiden fravinder dem, hvilket Du helst vil, og som vi fra da erklærer er ledig, og al ret, der på enhver måde tilkommer Dig angående den eller det, og at Du efter fem års forløb, at regne fra dette brevs givelse, i kraft af samme ikke kan godtage noget beneficium eller lade Dig det give ved provision..... Givet ved S. Pietro i Rom den 3. januar i vort (pontifikats) fjortende år.