Vi Ruprecht, af Guds nåde romersk konge, til alle tider forøger af riget, erklærer og gør med dette brev offentligt bekendt for alle, der ser det eller hører det læse.
<1-21>.....
<22> Ligeledes da han fra Mainz i den 19. artikel beskyldte landgreven for at have et brev i sin besiddelse, som biskop Skondelev har givet ham og taget fra klostret Germerode, et brev der handler om landsbyen Germerode, og nu må selve klostret undvære landsbyen mod aftalen etc. Og landgreven svarer, at landsbyen er hans, og han indløser den mod en pengesum efter ordlyden i hans forældres breve etc. Derpå beslutter vi og udtaler, at de skal indfinde sig til et møde herom. Viser det sig, at landgreven havde haft landsbyen at indløse og kunne indløse den og da havde gjort dette, som han skriver, i så fald skal biskoppen retmæssigt lade ham blive derved. Er dette imidlertid ikke tilfældet, og det viser sig, at han har taget den med magt, da skal han give dem deres breve og gods tilbage.
<23-68>.....
Og vi, ovennævnte kong Ruprecht, har til vidnesbyrd og sikkerhed ladet vort kongelige majestæts segl hænge for dette brev, som er givet i Nürnberg på lørdagen efter vor frues kyndelmisse, purificatio på latin, 1403 år efter Guds fødsel, i vort tredje regeringsår.
På kongens vegne Ulrich von Albeck etc.