Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters, og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, evig hilsen i Herren.
Vi gør vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi af velovervejet kærlighed og af vor særlige nåde har tilstået de fromme mænd, nemlig herrerne prioren og brødrene i sankt Johanneskloster i Antvorskov alle de privilegier, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark, af deres gode hengivenhed og velvilje imod dem og af særlig nåde har givet og velvilligt tilstået samme herrer førnævnte prior og brødre, idet vi nådigt og på enhver måde tilstår dem dette, således som vore forfædres brev, der er tilføjet dette vort brev, lyder på, og vi bekræfter dem ved dette brev, idet vi stadfæster disse friheder, nådesbevisninger og privilegier. Derfor forbyder vi strengt, under trussel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller nogen som helst anden, af hvilken stand eller stilling han end er, fordrister sig til på nogen som helst måde at forgribe sig på dem eller nogen af dem i modstrid med denne nåde, som tværtimod snarere i overensstemmelse med dette vort brevs indhold at støtte dem på enhver måde. Til sikrere vidnesbyrd om denne bekræftelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1403 på fredagen nærmest før søndagen Invocavit i vor regerings ottende år.