Optegnelse om, at en del af ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
Notits i Vatikanet.
I den ellevte indiktion den 1. marts betalte den
ærværdige fader hr. Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, 41 kammerfloriner i guld 33 skilling og 4 penning i romersk mønt
som en del af sit servitium commune1) og 3 lignende
floriner 16 skilling og 8 penning i nævnte mønt som en del af
et servitium minutum2). Sum: 45 floriner. Han blev
forfremmet i hr. Bonifacius' 3. år. Der var 15 kardinaler ved
hans forfremmelse, nemlig (kardinalen) af Firenze, Bologna,
Lodi, Monopoli, Isernia, Bari, Napoli, Brancacius. De øvrige er
døde. Kollegiets klerk tager 22 skilling og 6 penning. Hver
tager 2 floriner 48 skilling 6 penning. Det apostoliske kammer
tager de 7 dødes lodder, som udgør 20 floriner 39 skilling 6
penning.
1) jf. DRB. II 4 nr. 305 note 2. - 2) jf. DRB. II 4 nr.
305 note 3.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab