Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters, og hertug af Pommern, til alle, som får dette brev at se eller høre, evig hilsen i herren. Vi gør vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi af velovervejet kærlighed og af vor særlige nåde har tilstået og gunstigt bevilget de os i Kristus elskelige herrer dekanen, provsten, ærkedegnen, kantoren og hele kapitlet ved kirken i Roskilde og samme kirkes bygning alle de privilegier, begunstigelser, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark af deres kærlighed og gode velvilje imod dem og af særlig nåde har givet og velvilligt tilstået samme førnævnte herrer og kirkebygning, og vi stadfæster og bekræfter ved dette brev samme friheder, begunstigelser, nådesbevisninger og privilegier. Derfor forbyder vi under trussel af vor nådes fortabelse strengt, at nogen af vore fogeder eller embedsmænd, eller nogen som helst anden, af hvilken stand eller stilling han end er, fordrister sig til på nogen som helst måde at forgribe sig på dem eller nogen af dem i modstrid med denne vor nådesbevisning, som er gjort dem, men tværtimod snarere i overensstemmelse med dette vort brevs indhold støtter dem på enhver måde. Til sikrere vidnesbyrd om denne bekræftelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Roskilde i det Herrens år 1403 på dagen før den hellige pave Gregors dag i vor regerings 8. år.