Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængers
privilegier, friheder og nådesbevisninger for Æbelholt kloster.
Afskrift i Æbelholtbogen.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og
Norge, de goters og venders, og hertug af Pommern, til alle,
der ser dette brev, evindelig hilsen med Gud.
Vi vil, at det skal være klart for alle nulevende og
fremtidige, at vi af ren og skær kærlighed og vor særlige nåde
indrømmer og nådigt bevilger de os i Kristus kære kanniker i
Æbelholt kloster alle privilegier, friheder og nåder, som vore
kære forfædre og forgængere, Danmarks konger, af oprigtig
kærlighed og deres gavmilde vilje samt særlige nåde skænkede og
velvilligt indrømmede samme føromtalte herrer, og med ordlyden
af dette brev stadfæster vi dem i alle henseender, sådan som
vore forfædres breve, der er fæstet til dette brev, lyder, idet
vi bekræfter de samme friheder, nåder og privilegier. Derfor
forbyder vi på det strengeste under vor nådes fortabelse, at
nogen af vore fogeder eller officialer eller nogensomhelst
anden, af hvad stilling eller stand han end måtte være,
fordrister sig til på nogen måde at krænke dem eller nogen af
dem mod denne nåde, vi har skænket dem, tværtimod skal de
snarere fremme den i enhver henseende i overensstemmelse med
ordlyden af dette brev. Til urokkelig sikkerhed for denne
stadfæstelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev.
Givet i det Herrens år 1403 torsdag næst efter den hellige pave
Gregors dag, i vort ottende regeringsår.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab