Jakob, af Guds miskundhed ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Eftersom man har klaget til os over, at de fraværende kanniker i vor kirke ikke har passende stedfortrædere i deres sted i kapitlet, som, når det er nødvendigt, kan gøre fyldest for dem ved forskellige lejligheder og anliggender, hvorved de ved kirken residerende kanniker rammes af ikke ringe afbræk, tab og skade, har vi efter omhyggelig overvejelse heraf besluttet ved et passende lægemiddel at råde bod herpå, ligesom vi ved andre mangler gerne vil det, såvidt vi kan. Vi påbyder og befaler derfor strengt alle vor Lunde kirkes fraværende kanniker og formaner dem med dette brev for sidste gang, at enhver af dem skal have en passende stedfortræder i kirken og kapitlet, og at hvad der udføres af ham i den fraværendes navn i enhver henseende skal anses for gyldigt. Fremdeles skal enhver af de fraværende kanniker, som på erklæringens første dag i kapitelhuset ikke har sin stedfortræder, som kan gøre fyldest for ham hele det følgende år i alle kapitelets anliggender, som var han selv til stede, ubetinget bøde to mark sølv, den ene til os og den anden til kapitlet, og således skal kapitlet straks have fuldmagt og bemyndigelse fra os til uden modsigelse fra nogen at inddrage og gøre arrest i den fraværende kanniks gods, såvel i mensalgodset som i hans præbendegods til inddrivning, oppebørsel og som ovenfor nævnt til fordeling af de to mark sølv, dog at vor forgænger hr. Esger, ærkebiskops - god ihukommelse - påbud og bestemmelse stadigt skal stå ved magt. Ydermere bestemmer og forordner vi efter samme vort kapitels råd og samtykke samt føjer til samme kapitels andre bestemmelser, at ingen kannik skal have del i fordelingerne i vor kirkes kor, medmindre han har et præbende og virkelig er residerende. Til vidnesbyrd herom er vort segl tillige med vort kapitels segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1403 torsdagen efter paven og bekenderen Gregors dag.