| 57 |
1403. 17. marts. |
S. Pietro i Rom. |
Pave Bonifacius 9. pålægger biskopperne af Terracina
og Odense og provsten ved kirken i Odense at indføre Jens Spren
i et kanonikat ved kirken i Slesvig.
Afskrift i de pavelige kopibøger.
På lignende måde1) til vore ærværdige brødre, biskopperne (Antonio) af Terracina og (Jens), af Odense, og til vor elskede søn, provsten ved kirken i Odense, hilsen o. s. v.
Det sædelige liv, den vandel og den rosværdige
retskaffenheds øvrige dyder og fortjenester, for hvilke vor
elskede søn Jens Spren anbefales til os ved troværdige o. s.
v.1). Derfor pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk
brev, at I alle tre eller to eller blot en af Eder personlig
eller ved en eller flere andre fra nu af med vor myndighed skal
skaffe samme Jens eller hans befuldmægtigede i hans navn
anerkendelse som kannik og broder i nævnte kirke i Slesvig,
efter at I har anvist ham sæde i koret og plads i kapitlet i
denne kirke med nævnte fulde ret, og at I skal sørge for med
samme myndighed efter fornævnte godtagelse med al ret og
tilbehør at overdrage og anvise samme Jens denne præbende og
dette beneficium, som vi, som ovenfor omtalt, har reserveret
ham, hvis sådanne dengang, da vi foretog reservationerne, var
ledige eller senere blev ledige, eller når de bliver ledige. I
skal fremdeles med fornævnte myndighed indføre denne Jens eller
nævnte befuldmægtigede for ham i hans navn i faktisk besiddelse
af fornævnte kanonikat og præbende og beneficium og deres
omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen og
sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter,
indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette
kanonikat, denne præbende og dette beneficium, uanset alt det
ovenfor anførte, eller uanset om samme biskopper, provst,
dekan, kapitel, kanniker og præster eller hvilke som helst
andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af
fornævnte sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt,
suspension eller bandlysning ved et apostolisk brev, som ikke
fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler den
bevilling, idet I med vor myndighed skal tugte dem, der sætter
sig op herimod, under udelukkelse af appel. Givet som
ovenfor1)
1) jf. nr. 56.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab