Forrige
Originalt diplom
Næste
72 1403. 2. april. Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger ridderne Hans Podebusk og hr. Anders Olufsen af Næsby, der strides om en lod i Gryde å mølle, at give møde om 14 dage for kongens retterting med deres dokumenter.
Original i rigsarkivet.
Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til indbyggerne på Sjælland hilsen og nåde.
Vi pålægger hr. Hans Podebusk, ridder, på den ene side og hr. Anders Olufsen af Næsby, ridder, på den anden, mellem hvem der verserer strid og retssag om en lod i møllen, kaldet Gryde å, at de om 14 dage fra dette brevs givelse skal give møde på vort retterting, idet begge parter tager deres dokumenter med sig, for på lovformelig vis at få bragt denne strid og retssag lovligt til afslutning. Givet i Roskilde i det Herrens år 1403 mandagen efter ottendedagen efter den hellige jomfrus bebudelsesdag under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.