Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner abbederne Salomon og Niels i Esrom og Sorø klostre af cistercienserordenen, Roskilde stift, af det apostoliske sæde udpeget til fornævnte ordens generalvikarer i rigerne Danmark, Sverige og Norge, hilsen og apostolisk velsignelse.
Den nidkære fromhed, den afholdende livsførelse og de andre udmærkede gaver og dyder, hvormed vi har forstået, at I personlig er prydet, tilsiger os det utvivlsomme håb, at I trofast og klogt udfører det, som vi har ment at måtte betro Eder. Da derfor dem, der besætter klostret Citeaux, Ghâlons- sur-Sâone stift, som er cistercienserordenens hoved, tillige med dets fire hovedlinier¹⁾ står under skismatikernes²⁾ midlertidige herredømme, og de, der lever i samme kloster, ikke ved at styre deres skridt i Herrens og de rette fodspor, men er tilhængere af samme skismatikere og yder disse hjælp, råd og gunst, idet de således fordømmeligt afviger fra den hellige romerske kirke, alle troende kristnes moder og læremester, hvorfor andre klostre samt lemmer og stiftelser, der er underkastet samme kloster i Citeaux eller er afhængige af dette, som findes overalt, derfor hidtil er kommet og i fremtiden sandsynligvis må befrygtes at komme ind under alvorlige skader angående sædvane og overholdelse af reglen samt i åndelige og timelige anliggender, og skønt vi, således som en ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges berømmelige dronnings vegne, indeholdt, efter vort forgodtbefindende med apostolisk myndighed iøvrigt har ladet vor elskede søn Castielus, abbed i klostret de Brandulo af nævnte orden, Chioggia stift, udpege til generalvikar for fornævnte orden, kan I og de øvrige abbeder for klostrene af fornævnte orden i rigerne Danmark, Sverige og Norge dog for tiden ikke rejse til samme vikar på grund af havets og de andre vejes velkendte farlighed og farer angående opdukkende tilfælde og sager, som angår eller berører disse klostre i samme riger og de personer af begge køn, som for tiden tjener Gud under nævnte ordens klosterregel i disse, og da disse riger og deres provinser på alle sider er omgærdet af havets bølger, således at man hidtil har fået og får tilgang af fremmede, især regelbundne personer af nævnte orden til disse, og det derfor sker, at når der skal holdes almindelige eller særlige kapitler efter omtalte ordens skik, kan det ikke stå fast for Eder og de andre abbeder og disse personer, der findes i samme klostre, som fornævnt, til ikke ringe afbræk for klostrene i samme riger og til skade for disse personers sjæle, der som fornævnt for tiden bor i fornævnte klostre, hvorfor nævnte dronning ydmygt har ansøgt os om, at vi af hensyn til den gode tilstand i klostrene af nævnte orden, der findes i samme riger, og forbedringen af sæderne hos disse personer af begge køn, der som fornævnte bor i samme, og af hensyn til genoprettelsen af ordensregel og -disciplin i disse i fornævnte riger og ligeledes i klostrene Colbatz og Eldena af fornævnte orden i Kamin stift, hvilke klostre i Colbats og i Eldena, skønt de befinder sig uden for nævnte riger og i landet Tyskland, dog vides at være underlagt Dig, abbed i Esrom kloster, som faderabbed ifølge samme ordens sædvaner og ordensbestemmelser, der ifølge sikker viden er billiget af det apostoliske sæde, af en særlig nåde skulle værdiges at udpege Eder og ligeledes Eders efterfølgere, de til enhver tid værende abbeder i Esrom og Sorø klostre af nævnte orden i Roskilde stift, og enhver af Eder og dem i fællig og hver for sig til vikarer og visitatorer af alle disse klostre, der findes i disse riger og i Colbatz og i Eldena, dog blot så længe det nuværende skisma varer samt iøvrigt på frelsebringende måde drage omsorg for det fornævnte. Da vi altså ønsker, at samme orden, hvortil vi nærer særlig hengivenhed og kærlighed, ligeledes på frelsebringende måde styres og trofast ledes i fornævnte riger, og da vi ligeledes betænker fornævnte dronnings enestående hengivenhed og kærlighed, som hun vides at nære for os og samme kirke ikke uden umådelige lovprisnings ry, og for at denne hendes hengivenhed des mere brændende kan øges, jomere hun føler, at hendes ansøgninger nådigt bliver bønhørt af os, og da vi ligeledes i Herren nærer særlig tillid til Eders flid og retskaffenhed, bøjer vi os for disse bønner og indsætter med apostolisk myndighed ved dette brevs ordlyd og udpeger ligeledes Eder og samme Eders efterfølgere, der indtræder på kanonisk vis, for tiden i fællig og hver for sig til fornævnte ordens generalvikarer i fornævnte riger samt i Colbatz og i Eldena klostre, dog blot så længe fornævnte skisma varer, idet vi giver og tilstår Eder fuld og fri myndighed til at samle nævnte ordens general- eller provinskoncilium, dog for tiden blot i fornævnte riger, samt til at udfører visitationspligten i fornævnte klostre, der findes i disse fornævnte riger og i Colbatz og i Eldena, samt til omhyggeligt at foretage undersøgelse af disse klostres tilstand af begge køn og ordensreglerne i samme og til at fordre samme klostre i hoved og i lemmer såvel angående åndelige som timelige anliggender og til at rette, hvad I finder bør rettes sammesteds, ifølge fornævnte ordens regel og de apostoliske bestemmelser, ikke i overensstemmelse med den fordærvelige sædvanes rettesnor, som i visse klostre, som det forsikres, har vokset sig fast så at sige som lov, samt til på vore vegne med ordenens straf at overvinde de munke og nonner eller disse nuværende og fremtidige personer af begge køn, der bor i samme kloster, som I finder genstridige og oprørske, i forhold til brødens art uden tilintetgørelse af personer, idet I ikke skal skåne de oprørske på grund af deres hårdnakkethed eller vennernes magt, samt til at gøre, forrette og udøve alt andet angående fornævnte klostre i disse riger og i Colbatz og i Eldena, som hører til dette vikarembedes pligt, og som den til enhver tid værende generalvikar for nævnte orden kunne gøre, forrette og udøve angående samme på fornævnte ordens generalkapitel sammen med de fire første ifølge fornævnte ordens bestemmelser, samt til at træffe bestemmelse om alt og gennem alt, således som det måtte være nødvendigt angående dette og desangående, og det til enhver tid måtte synes Eder og disse efterfølgere at være til gavn og i overensstemmelse med disse sædvaner og bestemmelser, der som fornævnt er billiget af samme sæde, idet I også med apostolisk myndighed skal tugte dem, der sætter sig op herimod, med kirkens straf under udelukkelse af appel, uanset det fornævnte og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner for nævnte orden, eller (uanset) om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtale den bevilling. Thi vi vil anerkende og godkende de domme, som I eller nævnte efterfølgere til enhver tid lovformeligt måtte fælde over de genstridige, og lade dem ubrødeligt efterleve indtil værdig oprejsning efter Guds vilje. Givet ved S. Pietro i Rom den 3. juli i vort (pontifikats) fjortende år.