Herman Dwerg, doktor i kanonisk ret, dekan ved sankt Severins kirke i Køln, vor herre pavens kapellan og dennes af samme vor herre paven i nærværelse af de nedennævnte særligt udpegede apostoliske auditør, til den højbårne fyrste og herre, ved Guds mildhed de Romeres herre konge, vort riges lykkelige fremgangs forøgelse, til de ærværdige fædre i Kristus de herrer ærkebiskopper af Köln, Mainz, Trier, Lund, Uppsala, Nidaros og Bremen, og biskopperne af Roskilde, Odense, Slesvig, Åbo, Växjö, Bergen, Stavanger, Hamar, Oslo, Orkneyøerne, Færøerne, Holar, Gardar, Skalholt, Cammin, Stettin, Ratzeburg, Münster, Schwerin, Lübeck og Verden og den berømmelige fyrste og herre, hr. kongen af Danmark, Sverige og Norge, og de øvrige hertuger, markgrever, landgrever, fyrster og grever og deres og hver enkelts vikarer eller officialer i åndelige og timelige anliggender og alle de herrer abbeder, priorer, provster, dekaner, ærkedegne, skolemestre, kantorer, skatmestre, sakristaner, kanniker ved såvel katedral- som kollegiatkirker og sognekirkernes sognepræster eller samme stedfortrædere, præster med og uden sjælesorg samt klostrenes, hospitalernes og klostersamfundenes samtlige prælater, ministre, guardianer, stormestre, komturer, ordensmestre og sammes stedfortrædere, munke og brødre fra hvilke som helst klostre og tilhørende såvel eksimerede som ikke eksimerede ordener, notarer og offentlige notarer og gejstlige af enhver art samt alle adelige, baroner, jorddrotter, riddere, væbnere, fogeder, høvedsmænd, dommere, sognefogeder, domsmænd, rådmænd, borgmestre, edsvorne og justitiarer i alle stæder, byer, landsbyer, borge, områder og egne i førnævnte kirkeoprovinser, stæder og stifter og de på et hvilket som helst andet sted værende og den eller dem, hvem overdragelsen, besættelsen, præsentationen eller enhver anden rådighed over provsteembedet i Thy i Børglum stift tilkommer i fællesskab eller hver for sig, og i særdeleshed Niels Mikkelsen, der uretmæssigt har trængt sig ind i nævnte provsteembede, samt den ærværdige fader i Kristus hr. Peder, biskop af Børglum, hans velynder og forsvarer, og alle andre trodsige og genstridige og andre, hvem det angår eller vil komme til at angå, eller hvem nedennævnte anliggende berører eller på nogen måde vil kunne berøre i fremtiden, Eder, højbårne fyrste, Romernes hr. konge, Eders kongelige majestæts og Eders rigers lykkelige fremgangs forøgelse, og de øvrige ovennævnte hilsen med Gud og ubetinget lydighed overfor dette brev.
For nylig har den højhellige fader i Kristus og vor herre, ved Guds forsyn hr. pave Bonifacius 8., ved sin sikre kurér bragt os en kommission eller en bønskrivelse, som I skal vide vi har modtaget med tilbørlig ærbørdighed, af følgende indhold. Højhellige fader! Da iøvrigt provsteembedet i Thy i Børglum stift blev ledigt ved en vis Jens Roarsens død, som fandt sted borte fra den romerske kurie, tilstod Eders hellighed nådigt, at sammes fromme sendemand Erik Dosenrode måtte provideres med samme, hvadenten det blev ledigt på ovennævnte måde eller på enhver anden måde, når blot der ikke blev gjort retsligt krav på det fra nogen anden, han fik udfærdiget et åbent brev på denne tilståelses nåde og viste samme til den ærværdige mand hr. Jens Pedersen, provst i Vidå i Slesvig kirke, en af eksekutorerne som ved samme brev med den bestemmelse, at I eller to eller en af Eder o.s.v., af det apostoliske sæde var særligt udpeget hertil, og bevirkede og udvirkede, at samme overdrog ham og providerede ham med nævnte provsteembede, og at der udfærdigedes de sædvanlige og vante aktstykker desangående, hvorved der lystes bandlysnings-, suspensions- og interdiktsdomme ikke blot mod den, der hindrede samme hr. Erik i, i kraft af førnævnte brev og aktstykker, at opnå den legemlige og virkelige besiddelse af nævnte provsteembede og sammes rettigheder og tilliggender og i at kunne og formå, som han burde det, nyde frugterne, indtægterne og indkomsterne af samme, men også mod den, der hindrede dem, der ville yde ham hjælp, råd eller bistand, og sørgede for, at dette brev og disse aktstykker kom til en vis Niels Mikkelsens sikre og utvivlsomme kundskab, som havde anmasset sig samme provsteembede, og lod sluttelig offentlig bekendtgøre, at samme Niels, som havde anmasset sig, eftersom han ikke kærede sig om at adlyde disse aktstykker, havde udsat sig for de i samme aktstykker indeholdte bøder og straffe. Og skønt samme Niels, som havde anmasset sig provsteembedet, dengang som nu med forhærdet sind og tilsmudset på sjælen lod hånt om de i samme aktstykker indeholdte bøder og straffe og ikke kærede sig om at vende tilbage til den hellige moderkirkes enhed, så antog dog den ærværdige fader hr. Peder, biskop af Børglum, om han fortjener at kaldes således, som havde og har sand kundskab om ovenstående, samme anmassende Niels som sin fortrolige ven og stadige bordfælle og tillod og tillader ham ikke blot i hans nærværelse, men også for en talrig skare af mennesker at foretage gudstjenstlige handlinger, eller rettere at profanere dem og på anden vis at befatte sig med dem. Og ikke nøjet med dette, men gørende ondt værre har han forbudt samme hr. Erik under trussel om evig fængselsstraf at drive yderligere på iværksættelsen af førnævnte brev og aktstykker. Og da, fader! med den voksende trods også straffen bør vokse, beder nævnte hr. Erik Eders hellighed, at I vil værdiges at overdrage og pålægge en af de ærværdige herrer auditører ved kurien, at han enkelt og ligefrem, uden stort apparat og formel rettergang søger underretning om ovenstående, og hvis han finder, at det har støtte i virkeligheden, skal han skærpe og atter skærpe denne akt såvel imod Niels og biskop Peder som imod hvilke som helst andre trodsige og genstridige ved en offentlig bekendtgørelse, som skal opslås i de tilgrænsende egne, da der ikke vil være sikker adgang til dem for den nævnte exponenti til iværksættelsen af denne akt, med påkaldelse om fornødent af den verdslige arms hjælp, og måtte denne akt tøjle den anmassende og hans beskytter og de andre førnævnte, som var de personligt pågrebne, uanset de apostoliske bestemmelser og andre udstedte breve, der strider herimod.
Men imod slutningen af nævnte kommission eller bønskrivelse var der skrevet med en anden hånd og i en skrift ulig samme brevs øvrige skrift følgende ord. Efter vor herre pavens befaling skal magister Herman Dwerg søge underretning om det fremsatte, og hvis han finder det er sandt, skal han skærpe nævnte akt, som der anmodes om, og påkalde den verdslige arms hjælp og udføre alt ved en offentlig bekendtgørelse efter forud indhentet underretning og lade retfærdigheden ske fyldest.
Efter at vi, som nævnes i første række i denne kommission, havde uddraget af vor herre pavens apostoliske breves regest visse aktstykker og andre dokumenter og artikler og troværdige vidneudsagn for at skaffe os underretning om det i nævnte os overdragne kommission indhold, og efter at vi havde taget disse vidner for os og taget dem i ed efter loven og samvittighedsfuldt forhørt dem og set og forstået deres udtalelser og vidneudsagn, blev vi omsider af hr. Erik Dosenrode, hovedpersonen, som var mødt for os, anmodet om, at vi ville værdiges at skærpe og atter skærpe disse i førnævnte kommission beskrevne akter og de i samme akter indeholdte domme både over Niels Mikkelsen, hovedpersonen på modpartens side, og over hr. Peder, biskop i Børglum, og alle trodsige og genstridige ved en offentlig bekendtgørelse, som skulle opslås ved den romerske kurie og i de tilgrænsende egne og steder tillige med påkaldelse af den verdslige arms hjælp i overensstemmelse med ordlyden af førnævnte kommission. Idet vi Herman, førnævnte auditør, derfor betænker at denne anmodning er lovlig, og ønsker at udføre det apostoliske pålæg, og da vi af de omtalte akter, artikler og vidnernes vidneudsagn har fundet, at det i nævnte kommission fortalte var sandt, og at det ikke uden vanskelighed lod sig gøre at få adgang til de førnævnte hr. Peder, biskop, og Niels Mikkelsen og de andre trodsige og genstridige og til deres bopæle for at meddele dem og enhver af dem disse vore aktstykker, så er det vor vilje i kraft af den apostoliske myndighed, som er overdraget os i denne sag, ved denne offentlige bekendtgørelse, som vil blive oplæst under den offentlige påhøring af hr. pavens indsigelsesbreve og skal opslås på dørene eller portene til audiencie causarum ved apostelfyrstens sankt Peders basilika her i Rom og på Ribe og Viborg domkirkes kirkedøre, at iværksætte, skærpe og atter skærpe ovennævnte akter og de i dem indeholdte domme, hvorfor vi forbyder Eder alle i kraft af den hellige lydighed og under trussel om bandlysnings straf, som vi lyser over Eder efter forudgående kanonisk påmindelse, hvis I undlader at gøre, hvad vi pålægger Eder, på enhver måde at lade førnævnte herrer Niels Mikkelsen, hovedmanden, og biskop Peder og de øvrige ovennævnte trodsige og genstridige få del med Eder det være sig ved spisning, drikning, samtale, køben, sælgen, mageskifte, betjening med vand og ild og uddeling af salt, ved dyrkning af ager eller vingård, ved gæsteri, ved hilsen, ved sang og læsning, ved at blande sig i gudstjenestlige handlinger eller en hvilken som helst anden menneskelig trøst, dog de tilfælde undtagne, som er tilladt efter loven. I modsat fald lyser vi med dette brev fra nu af bandlysningsdom over alle, en og hver, der på nogen måde har samkvem med de førnævnte herrer biskop Peder og Niels, som har trængt sig ind, og de andre trodsige og genstridige, medmindre de inden tre dage efter at have fået kundskab om dette brev afstår fra sådant samkvem, og vi retter også denne bandlysningsdom mod alle Eder og især de gejstlige personer under lignende trussel om bandlysningsstraf, som vi vil I skal ifalde, ifald I undlader at gøre, hvad vi pålægger Eder, ved selve handlingen efter forudgående tre gange gentaget kanonisk påmindelse. Vi pålægger Eder, at I alle søndage og festdage på Eders kirkers prædikestole inden messens højtidelighed, mens menigheden i mængde er forsamlet der eller andetsteds for at påhøre gudstjenesten, ved disse vore akter imod herrerne Peder, biskop, og Niels og de andre trodsige og genstridige og dem, der trodsigt har samkvem med dem, offentligt erklærer dem for at være bandlyste og under beskyldning, og at I dernæst med kapellanerne og klerkene iførte korkåber med opløftet kors stænker med vievand for at forjage dæmonerne, som holder dem således bundne og lænkede i deres snarer, idet vi beder om, at vore herre Jesus Kristus må værdiges at føre dem tilbage til den ene saliggørende tro og til den hellige moderkirkes skød, at han ikke må tillade, at de ender deres dage i en sådan forhærdelse og slethed, og idet I fremsiger og afsynger responsoriet Himlene og salmen O Gud , hvorefter I sammen med Eders klerke og sognebørn skal gå til Eders kirkes døre og til skræk og advarsel, at de hurtigere skal vende tilbage til lydighed, skal I kaste tre sten i retning mod deres bolig til tegn på den evige forbandelse, som Gud udtalte over Daton og Abyron, hvem jorden opslugte levende, og dette skal I gøre sålænge, indtil I modtager anden befaling af os eller den, som står højere end vi. Og hvis førnævnte hr. Peder, biskop, og Niels, som har trængt sig ind, og andre trodsige og genstridige eller de, som trodsigt gør fælles sag med dem, i deres forhærdede sind - hvad Gud forbyde - trodser denne bandlysning, indskærpelse og bandlysnings forkyndelse i 12 dage, efter at dette brevs iværksættelse har fundet sted ved opslag på kirkedørene eller de førnævnte steder, af hvilke 12 dage vi berammer og anviser de første fire dage til første termin, de næste fire dage til anden termin og de øvrige fire dage for den tredje peremptoriske termin for dem og enhver af dem og til kanonisk påmindelse, da skal der med god grund gås alvorligere frem overfor sådanne, der er at betragte som skabede får af herrens hjord, hvorfor sådanne, for hvem en enkelt straf ikke er tilstrækkelig, skal rammes af flere straffe, vi anmoder og formaner herfor med ovennævnte apostoliske myndighed ved denne offentlige bekendtgørelse, som skal læses og offentliggøres på den måde og i den form, som er angivet ovenfor, med dette brev Eder alle ovennævnte og især de gejstlige, at I, hvor de nævnte herrer Peder, biskop, og Niels, som har trængt sig ind, og de andre trodsige og genstridige, bandlyste, offentligt bandlyste og under skærpende omstændigheder bandlyste er til stede i hvilke som helst kirker såvel domkirker som kollegiatkirker, sognekirker, klosterkirker, regelbundne og verdslige, kapeller og lokaliteter, til hvilke disse bandlyste og under skærpende omstændigheder bandlyste måtte komme og begive sig til, og i de sognekirker, under hvilke de hører, der hvor de lever og opholder sig, at I der ophører med gudstjenstlige handlinger og såvidt det står til Eder bevirker og tillader, at man hører op med gudstjenesten, og dette ophør af gudstjenesten skal I overholde i tre dage, efter at enhver af dem har bortfjernet sig, og sørge for, at det overholdes af de andre. Men hvis de ovennævnte bandlyste og under skærpende omstændigheder bandlyste fremturer i deres halsstarrighed eller besmitter sig med en mistillid til frelsen, hvori de efterligner, ja overgår Farao i hans ondskab, hårdnakkede på en ond slanges vis, i yderligere 12 dage, følgende umiddelbart på de førnævnte 12 dage, og I ikke føler Eder overbeviste om deres lydighed, da skal I, når disse sidste nævnte 12 dage er gået, som vi også fastsætter for dem som peremptorisk termin og kanonisk påmindelse, på alle de steder, hvor de eller en af dem måtte opholde sig eller komme til, eller på hvilke de selv eller ved en eller flere andre udøver jurisdiktion i åndelige eller timelige anliggender, hvilke steder, sålænge de opholder sig der, vi på grund af deres trods og genstridighed belægger med kirkens interdikt, for åbne døre og i menighedens nærværelse bringe de gudstjenstlige handlinger til ophør og bevirke, at de bringes til ophør, og dette interdikt skal I overholde strengt indtil otte dage, efter at enhver af dem har bortfjernet sig, og skal såvidt I formår, sørge for, at det bliver overholdt, således at ingen af kirkens sakramenter forvaltes i dem, undtagen bod og dåb til alle uden forskel, altrenes sakremente blot til de syge, og ægteskab skal indgås uden kirkelig højtidelighed, og de som dør der skal nægtes kirkelig begravelse, hvorved vi meddeler både dem og Eder, at vi, hvis de fremturer i deres trods, vil gå alvorligere frem imod dem med retfærd. Men hvis førnævnte herrer Peder, biskop, og Niels, som har trængt sig ind, og de andre ovennævnte, der trodsigt gør fælles sag med disse, i deres forhærdede sind - hvad Gud forbyde - trodser denne bandlysnings, indskærpelses og geninskærpelses domme i yderligere 30 dage, følgende umiddelbart på de førnævnte 24 dage, stadig efterlignende Faraos forhærdelse, og med tilsidesættelse af al gudsfrygt ladende hånt om at vende tilbage til den hellige moders (kirkes) skød, da bør med god grund den verdslige arms hjælp påkaldes overfor dem, der er så hårdnakkede. Derfor hvor kirkens sværdod ikke slår til, der må det verdslige sværd med rette træde hjælpende til, og hvem frygt for Gud ikke afholder fra det onde, dem skal i hvert fald verdslig tugts strenghed holde i ave. Det er derfor vi i Herren opfordrer Eder, højbårne fyrste og herre, Romernes herre konge, til alle tider rigets forøgelse, såsom den fortrinligste svinger af dette timelige sværd og den meget berømte elsker af retfærd, til iværksættelsen af dette, og Eder, nævnte ærkebiskopper og biskopper og Eders og enhver af Eders vikarer eller officialer i åndelige og timelige anliggender og den meget berømmelige fyrste og herre, hr. kongen af Danmark, Sverige og Norge, og de øvrige hertuger, markgrever, baroner, adelige, jorddrotter, riddere, væbnere, fogder, kastellaner, høvedsmænd, borgernes mestre, rådmænd og borgmestre, sognefogeder, dommere og officialer i de førnævnte kirkeprovinser, stæder og stifter og de på et hvilket som helst andet sted værende anmoder og formaner vi i fællesskab eller hver for sig i kraft af nævnte apostoliske myndighed, som vi er i besiddelse af i denne sag, for første, anden og tredje gang og peremptorisk og pålægger Eder og enhver af Eder i kraft af den hellige lydighed og under trussel om ovennævnte straffe, som I, hvis I undlader at gøre, hvad vi strengt pålægger Eder, ved selve handlingen pådrager Eder, at I inden seks dage, efter at I eller en af Eder af nævnte hr. Erik, han om hvem sagen drejer sig, bliver opfordret dertil, hvilken frist vi fastsætter for Eder alle ovennævnte til enhver nølen og kanonisk påmindelse, at I ved arrestation, tilbageholdelse og beslaglæggelse af alle deres frugter, indtægter og indkomster, af alle deres rørlige og urørlige ejendele og gods og ved tilfangetagelse, bemægtigelse og fængsling af de ulydiges, trodsiges og genstridiges personer dem selv personligt og deres ejendele, overalt hvor de befinder sig, skal tvinge førnævnte biskop Peder og den anmassende Niels og de øvrige trodsige og genstridige, og de som trodsigt gør fælles sag med dem, til at adlyde og lystre disse vore akter, og frugterne, indtægterne og indkomsterne og disses ejendele og gods skal I overdrage og overgive til samme hr. Erik, sagens hovedperson, dog efter at I har fået et passende vederlag for Eders besvær, men hr. biskop Peder og den anmassende Niels og de andre ovennævnte, der som nævnte ovenfor er således bandlyste, indskærpede et genindskærpede skal I pågribe og fængsle, dog uden at tilføje dem nogen større fortræd, og I skal holde dem fangne og fængslede, indtil de virkeligt og med retsvirkning har overladt hr. Erik besiddelsen af nævnte provsti frit og uden vægring og har adlydt vore eller rettere de apostoliske akter og befalinger og er vendt tilbage til den hellige moderkirkes skød og har gjort sig fortjent til at opnå syndsforladelsens nådegave, til alt dette tilstår og giver vi Eder og enhver af Eder med dette brev i kraft af ovennævnte apostoliske myndighed tilladelse og fuldmagt. Men hvis I, højbårne fader, blandt alle fyrster retfærdighedens stormægtige håndhæver, skulde overtræde eller trodse denne vor akt og befaling eller rettere den apostoliske, hvad Eders strålende lydighed dog ikke tillader at formode af Eders ophøjethed, så vil vi uden tvivl ikke, at I rammes af sådanne domme, idet vi med rette på grund af Eders majestæt tager ærbødigt hensyn til Eder, dog af hensyn til retfærdigheden og af ærbødighed for det apostoliske sæde opfordrer vi i herrens Eders ophøjethed til at iværksætte ovenstående, såsom det angår Eders ophøjede stilling. Men hvis I, ærværdige fædre og herrer ærkebiskopper og biskopper, ikke skulde udføre alt det ovenstående eller trodsigt lade hånt om at opfylde det, vil vi i denne sag tage ærbødigt hensyn til Eder på grund af ærbødigheden for Eders biskoppelige værdighed og forbyder Eder med dette brev adgang til kirken for seks dage efter forudgående kanonisk påmindelse. Men hvis I trodser dette interdikt i andre seks dage, følgende umiddelbart på de førnævnte seks dage, suspenderer vi Eder og enhver af Eder som genstridig og ulydig fra udførelsen af gudstjenstlige handlinger. Men hvis de førnævnte med forhærdet sind - hvad Gud forbyde - trodser førnævnte interdikts og suspensions domme i yderligere seks dage, følgende umiddelbart på de førnævnte 12 dage, da rammer vi Eder og enhver af Eder tillige med alle de ovenfor nævnte ulydige og genstridige med bandlysnings dom, og som steder, der var offentlige og egnede til at offentliggøre disse vore aktstykker i lighed med de offentlige edikter, som fordum indskrevne i prætors album, har vi valgt stedet, hvor vor herre pavens indsigelsesbreve påhøres og de førnævnte døre og porte, som ved deres så at sige lydelige og åbenbare dom vil gøre almindelig bekendt, overfor hvem vi har besluttet at disse vore akter skal bekendtgøres, at ikke de førnævnte, når de bliver påmindede og anmodede, skal kunne foregive eller påberåbe sig uvidenhed derom, dog vil vi og befaler med apostolisk myndighed, at dette vort aktstykke skal forblive hos samme hr. Erik eller hans befuldmægtigede og ikke på nogensomhelst måde af Eder eller en af Eder tilbageholdes mod samme hr. Eriks eller hans befuldmægtigedes vilje, de der handler herimod vil vi skal rammes af vore ovennævnte domme under de vilkår, på hvilke de er givet. Dog befaler vi, at det skal være tilladt at udfærdige en kopi af ovenstående til dem, der beder derom og ønsker at have en, dog på deres bekostning og udgift, som beder derom. Vi forbeholder os eller den, som står over os, alene at meddele absolution til dem, alle og hver enkelt, der på hvilken måde end rammes af vore ovennævnte domme eller en af dem. Til sikkerhed for alt dette og til vidnesbyrd om ovenstående har vi befalet, at denne vor akt udfærdiges, og at den underskrives og offentliggøres af nedennævnte Henrik, offentlig notar, der er vor skriver i denne sag, og har befalet, at den bestyrkes ved vort segls vedhængen, som vi benytter i medfør af vort dekanat. Givet og handlet i Rom ved sankt Peter i det pavelige rettertings palads, i hvilket retsafgørelser plejer at finde sted, med os beklædende dommersædet, tidligt om morgenen i timen for afholdelse af rettergangen, for der at træffe retsafgørelser i året efter Guds byrd 1403 i den 11. indiktion i vor herre pavens 14. pontifikatsår i nærværelse af de gode mænd magistrene Johan Gruter og Johan, offentlige notarer, og vore skrivere klerke i stifterne Köln og Utrecht som dertil særligt tilkaldte og opfordrede vidner. Og jeg Henrik, klerk fra Köln stift, pavelig bemyndiget notarius publicus og den ærværdige og omsigtsfulde herre hr. Hermans, ovennævnte auditørs, skriver og hans skriver i denne sag, eftersom jeg tidligere sammen med ovennævnte vidner har været nærværende ved ovennævnte indskærpelse, påkaldelse af den verdslige arms hjælp og har set og hørt, at det gik således til, har jeg derpå publiceret dette offentlige dokument, der samvittighedsfuldt er skrevet af en anden, og har bragt det i denne officielle form og har signeret det med mit sædvanlige og vante mærke og navn tillige med nævnte hr. auditørs segl hængt ved, opfordret og anmodet dertil til sikkerhed og vidnesbyrd om alt det ovenstående.