Forrige
Originalt diplom
Næste
13 1405. [21. januar - 15. februar].
Dronning Margretes instruks for kong Erik 7. af Pommern i anledning af hans forestående rejse til Norge (oversættelse ukomplet som følge af dokumentets lakunøse og vanskeligt læsbare tilstand; en mere komplet oversættelse forventes at udkomme snarest)
Original på dansk på papir i rigsarkivet.
<1> har god ... og vogter....og at han tager Gud til hjælp og Vor Frue og ... hans gård hvor han står vel og at der holdes god fred alle steder hvor han drager frem, og hvis nogen gør nogen skade eller forvolder nogen uorden enten i hans gård eller et andet sted, at han da lader rette derover, og han skal ikke holde med dem, som gør det, men holde med sin embedsmand; da kan han desto bedre styre og rette derover og andre se ... eller vide at gøre ilde.
<1> Fremdeles to stykker silke, som der er guld i, fik Jakob vor fadeburssvend; det ene skal Sankt Halvards Kirke have ... gå i procession imod ham1) (Sankt Halvard) og det andet Vor Frue Kirke.
<1> Fremdeles så snart han kommer til Värmland, skal han belave sig på at være hos nordmændene i Vinger den anden søndag efter kyndelmisse, og tage af det tyske øl og mjød, som Steffen Skipper medbragte af Edsholms tyske øl og mjød for, så snart de kommer til ham, at kunne beværte dem godt. [Og] han skal behage nordmændene efter bedste evne.
<1> Fremdeles så snart han kommer ind i Norge, da skal han befale en mand, som hedder Herlug og Jens Eriksen at ride med hans ..., thi Herlug kender bønderne og Jens Eriksen kender ... [Fremdeles] ... der .. ved styret ... [på] ... [vegne] så også på karlenes vegne.
<1> Fremdeles skal vor søn alle vegne, han drager frem, lade almuen hylde ham og sværge at de med Guds hjælp vil anse ham for deres konge af Guds nåde og gøre alt det for ham, som de bør gøre for deres konge. Og han skal svare dem, som gør dette for ham, at han vil holde dem ved fred, lov og ret efter bedste evne, og at han ingenlunde forsømmer at gøre dette, hvor han kommer frem, sådan som det er sagt ovenfor.
<1> Fremdeles [uanset] hvor mange gode mænd, som nu måtte have fulgt ham, således også hans tjenere [og] de gode mænd som kommer til ham i Värmland og nordmændene, dem må han lade indkvartere nær sig i samme by, som han selv er indkvarteret i. Og han skal indkvartere fodermarsken og karlene ude på landet, efter det foreskrevne, [at] indtil han kommer til Akershus, da må han også sende fodermarsken, skytterne og karlene ud i området og beholde væbnerne hos sig.
<1> Fremdeles hvis nordmændene siger noget om, at han skal blive i et område, som er i Hedmark, eller skal drage andetsteds hen og holde ting, da må han så svare, at han endnu ikke har megen erfaring dermed, men [at det må gøres] på et sted som enten er i Borgesyssel eller i Romerrike, at han selv kan blive der i nærheden og holde ting en tid [og] at han siden befaler de andre at holde ting et andet sted.
Fremdeles .... må han drage til Akershus og så lade ... og forestå ham i tre eller fire dage, og først når tre eller fire dage er gået ... byder hr. Amund ham tage huset, at han da tager det i Guds navn. Og byder han ham det ikke, da må han kræve det af ham i Guds navn og venligt tage det af ham med, og så skal hr. Endred hans køgemester have det så længe som han synes.
Fremdeles på Akershus er et fadebur, og deri ligger gamle kongebreve, regnskaber og registre om kongens jorder og andre sager. Så snart han har taget huset i besiddelse, at han da kræver dette førnævnte fadebur af hr. Amund og at han ... der flere gode mænd og lader sit segl sætte derpå og dertil med ham to gode mænds segl, indtil han har tid til at se, hvad det er, han modtager der. Og når han har taget dette førnævnte fra hr. Amund, som står skrevet ovenfor, at han da venligt modtager det kvitteringsbrev som han nu forseglede.
Fremdeles hvis hr. Amund eller nogen anden byder ham til gæst, at han så spiser med dem. Og hvis nogen, mand eller kvinde, ung eller gammel, tilbyder at give ham noget stort eller småt, at han da velvilligt modtager det af dem. Hvilket hvis han ikke gjorde det, da kunne folket tage anstød deraf, og da kunne man opfatte det anderledes end han havde villet det, og der kunne komme meget heraf.
Fremdeles ..... rugbrød 2 læster .... dem på deres bøn, da man har dem??? 100 mark af ... disse førnævnte penge og at han ladet det bestå på 300, så at han får dem og dertil dette førnævnte øl, brød og sild.
Fremdeles når han først har modtaget huset af hr. Amund, at han da får at vide, hvad der er på huset af malt, mel og kost og andre artikler, og at han siden spørger hr. Amund om den proviant, mel og malt som plejer at komme ind om vinteren og om den gengærd, som han oppebar.
Og at han lader dette førnævnte (dvs. gengærden) forene og hr. Endred få det, og at han også tilsiger hr. Alf Haraldsen og flere [andre] mænd, han har skrevet til om gengærd, at de de lader disse gengærder slå sammen og [fremover] betaler dem til hr. Endred, og at hr. Endred lader nedskrive, hvad han oppebærer både af gengærder og af byen og passer godt på det, indtil vor søn igen kommer tilbage fra Tønsberg.
Fremdeles Magnus Håkonsen og andre nordmænd, som kommer til ham, at han lader dem blive på Akershus, mens han rejser til Tønsberg, undtagen Herlug [idet] han jo skal blive hos hestene sådan som før sagt, og at han medbringer hr. Endred og hans eget følge, thi han skal jo have nogen med sig som varetager hr. Endreds embedes ærinde. Og at han og hr. Endred, mens de er på Akershus, overdrager den af nordmændene, de finder egnet, befalingen så længe vor søn og hr. Endred skal være i Tønsberg, og at han endelig tager hr. Endred med sig.
Fremdeles ... at den hjælp som ... skulle give ... det, og at han modtager ... i træ, huder og rede penge, undtagen i rigens ... at de der giver den førnævnte hjælp i ... og andre madvarer
Og at han taler med dem, som skulle oppebære og forestå denne hjælp, og hvem det end måtte være, både biskopper, riddere, fruer og jomfruer som skulle rejse til hende i Bergen og skulle modtage hende, og at han siger til dem, at han overlader alle anliggender til Gud og til dem om disse førnævnte anliggender, fordi han ikke har erfaring med sådanne anliggender.
Fremdeles at vor datter bliver tilbage på huset, thi det står sig ikke, at han fører hende rundt i landet med sig, men at han lader holde sammenkomst på huset både [ved hjælp] af [indkomster] fra byen og af gengærder ... han kan ende efter det, som er sagt ovenfor til at underholde vor datter med, mens han er i Tønsberg og sig ... så snart han kommer tilbage.
Fremdeles at han straks begiver sig til Tønsberg og hurtigst muligt får dem af sted, som skulle rejse, thi eftersom han vel ved, at det er magtpåliggende. Hr. Jon Darre og hr. ... har sagt, at de vil se efter et skib dertil, og biskop Peter har sagt, at han der vil udskibe et skib så at de, som skal rejse, kan få et af de skibe, som kommer først. Kommer disse førnævnte skibe ikke så hurtigt, at han da ser sig omkring efter det første skib som kommer under land og med det befordrer dem afsted, thi jo før han rejse, [jo bedre?]
Fremdeles ... med deres sjæl og ... der om er ?? ved sit rigsråd ??. Således også om det brev, som skal skrives sammesteds, og som de skulle have med sig ud, at de forfatter og skriver det således at de tager højde for alle de ærinder, som han og riget, hans moder dronning Margrete og hans søster jomfru Katrine og alt det, som det påhviler ham at tage højde og sørge for både i livet og efter døden i alle de anliggender, hvor de er ansvarlige for Gud, og som han tiltror dem og som før er sagt og jo således med Guds hjælp, at bliver det ikke et sted, at det så, dersom det tækkes Gud, bliver et andet sted, således at de jo ikke drager tomhændede hjem.
Fremdeles at morgengaven fastsættes, hvad det end skal være, og at han minder dem på, hvor lang tid han har ventet siden han lovede dem det i Helsingborg, og at han endnu gerne derefter vil vente den tid, som han har sagt dem, for at han med Guds hjælp må få herfor [dvs. i morgengave?], hvad Gud vil unde ham deraf, således at han ikke er nødt til at blive længere og vente derefter på det som Gud siden andetsteds vil vise ham.
Og at de [nordmændene?] jo ikke drager tomhændede hjem, men at de jo fører noget med sig hjem igen, [nemlig] det som er godt og nyttigt og Gud må have hæder af i Jesu Kristi og Mariæ navn. Og jo venligere, kærligere og hurtigere han skiller dem sig og sender dem af sted, jo bedre er det. Og jo hurtigere og bedre han skiller dem fra sig som skulle oppebære hjælpen, så snart han ved hvad det skal være, jo bedre er det.
Fremdeles ... henne ...
Fremdeles hvis nordmændene vil have rigens segl [sat] på [brevet], sådan som provsten af Oslo lovede, og er han ikke kommet, som han vil have dertil [dvs. som kansler], da må han sige dem, at han først vil tale med rigsrådet om hvem han vil have hertil, og at han vil ikke tage seglet op før.
Er også han, som han vil have dertil kommet, må han sige, at han vil have ham dertil, og afprøve ham en stund i det, thi han har også før haft med det at gøre, og at han ikke tager nogen anden til kansler og at han ikke modtager noget andet segl end det, han har forordnet skal komme til ham, og som han vil have dertil, thi han ved godt, hvem han har tilsagt det. At han jo så lader det overgå til ham, som han har tilskrevet det, thi vi tror ikke, at han får nogen bedre til det
Og var det sådan, at nogen sagde til ham, at han ikke både kunne være foged og kansler, da må han så svare, at han vil spørge ham selv ad, som han sætter sin lid til, og da må han tale med ham derom, thi vi har tiltro til at han er i stand til at tage sig af begge [embeder]. Vi tror såvist, at han ikke får nogen bedre dertil, både for det gildes (kost) skyld, som skal være til sommer, således også i de andre anliggender som han har behov for ham i.
Fremdeles at han ikke lader nogen, foruden Gud, han selv og os, have magt til at afsætte eller forfremme ham eller tage de len fra ham, som han nu har, thi der findes nogen, som ikke er ham venligt stemt, fordi han er en udenlandsk mand og står fast på det, som kronen har ret til.
Fremdeles... ham 10 læster rug, 10 pund byg ham ?? 300 mark af dem og ... ?? 200 mark og dertil det .. at han får det af dem.
Fremdeles skomagerne i Tønsberg og i Oslo, de plejer at give støvler og sko, thi hver skomager skal give 100 par støvler og 200 par sko, som han må både give vor Herres folk i fæste og sine drenge og hvem han synes og sine ??svende.
Fremdeles amgående hr. Jon Darre, hr. Otto Rømer eller hr. Jakob Fastelsen eller nogen andre, som har haft ?? og er os regnskab skyldige, at han ikke hører eller får noget regnskab af dem og ej giver dem kvittering derom, men hvis de taler til ham derom, at han da henviser dem til os derom, fordi han visselig ved, at vi har hans åbne brev under hans segl derpå, at vi skulle høre hans regnskab og give dem kvittering, som har haft behov ???derfor.
Fremdeles det syssel, som hr. Endred nu har brev på, det har hr. Jakob Fastelsen haft hidtil, og hvis hr. Jakob kommer til vor søn og vil have et anden syssel af ham, så må han svare ham således, at han først må gøre rede for dette førnævnte syssel og flere, som han har haft dertil, som er nævnt tidligere.
Fremdeles, hvis nogen klerk eller lægmand kommer til ham og beder ham om privilegier eller friheder, frelsebreve eller vornedbreve eller breve om skibe til Island eller noget skibrede eller sysler eller om gods at forlene, at han da skal høre deres mening derom til ende, og svarer hvad ......tænke derpå, når han har disse førnævnte ærinder, at han ??? dermed så længe som han kan og ?? har han sidst disse førnævnte ærinder, og de ville vide hans mening derom, da må han udskyde det til vi kommer og sige, at han daglig venter os til sig og først når han finder os, da vil han gerne gøre i den sag, hvad da bliver til ??? for os, og hvad han der kan tænke at gøre, før vi kommer dertil, fordi vi ved mere derom end han, og at han lader bestå??, og at han tager vel vare på, hvem han giver nogen breve under sit segl, som han daglig har hos sig.
Fremdeles hvis nogen beder ham om noget lejdebrev (til at møde for retten) eller brev, der giver ret for en fredløs til at opholde sig i et land, eller noget sådant brev, som man plejer at give under det segl, som han daglig har hos sig, at han da ikke udsteder noget sådant brev under det segl, men at han siger, at sådanne breve plejer at gives under det segl, som er i riget, og ikke under dette hans segl, som han daglig har hos sig. Da udsteder han nu ikke noget andet brev, før han, som skal være kansler, kommer, men at han da udsteder breve efter det, som er sædvane under det samme segl, som provsten havde.
Fremdeles at han tager vare på, at han ikke udsteder mange breve under sit segl, som han nu har hos sig, og slet ikke pergament brev med nedhængende segl, og hvis nogen taler om gengærdsbreve på papir med nedhængende segl, at han ikke lader sit segl hænge derpå, men at han lader seglet trykke på ryggen af sådant brev af papir.
Fremdeles ... første ??? .... ham om noget, at han da tøver det længste han kan ..........ikke længere tøver, at han giver ham som len???... den skibrede etc som ??? hans gård Manvig ligger i, så længe hans nåde tilsiger, og til det brev genkaldes, som er givet ham derpå,, og taler Tideke siden til ham, om at han vil have denne ?? skibrede til at lade sine heste gå ud ... da må han svare således, at han giver ham den skibrede som len?? hverken til heste eller til andre stykker, men for hans tjenestes skyld så længe hans nåde tilsiger det, og hvis han siden er ham noget mere ??? at han da opsætter det og gør der ??? andet til, før vi kommer dertil.
Fremdeles at han kræver de 100 nobler af hr. Gaute Eriksen, som han skal udstede omkring påske på Nordmøre og da siger til hr. Gaute, at han fik?? biskoppen af Oslo de 100 nobler, da må han svare således, vor moder har ikke rådet os dertil, men de 100 nobler, som biskoppen fik, det er de 100 nobler, som han skulle have givet ud i fjor omkring påske, og vil han have noget af ham, da???? han at lægge noget i staden igen og give de 100 ud nu til påske. Og må han sige til hr. Gaute om Skiensyssel, at han har talt således med os derom, at han hellere vil overlade ham Skiensyssel for hans tjeneste og penge end nogen anden. Og dermed ?????? og vel 100 nobler af ham, og at han siden overlader ham den ??? Skiensyssel under ?????? at afslå vort ????? til han har så meget ?? oppebåret de 100 nobler, som han får nu på Skiensyssel, og at han siden har den samme syssel så længe hans nåde tilsiger og brevet genkaldes, som han giver ham derpå.
Fremdeles ... da .. ikke.. lader, thi at han tilsiger det da .. kronen og kirken .. at han lader biskoppen .. have det fremdeles, som han nu har, thi at han gør det både deraf og af... som han har fra ham og ??? brev?? , så at før han kommer til ham, da ?? han ham jo nogle penge af det, som han har.
Fremdeles ligger der et len, som hedder Sparbo fylke, som vel skylder 14 eller 15 lødige mark, og dette havde ærkebiskop Vinald fra vor søn og os som len, indtil han døde, der gav han mere ud, end han oppebar deraf, og på den tid biskoppen døde, da tilbød vi Halvor Næbæ, at han skulle ??? sig igen på vore vegne,, og nu ved vi ikke ??om ærkebiskoppen har det eller ej. Derfor må vor søn nu sige til ærkebiskoppen, at hvis han vil hjælpe ham nu med sine penge, mens det gøres behov, da vil han overlade ham det samme len under fuld????? hvert år at ??, til han har oppebåret så meget, som han forlener deraf, og siden så længe hans nåde tilsiger.
Fremdeles hvis nogen beder ham om noget af den hjælp, som de nu i almindelighed skal yde ham over hele riget, da skal han ikke give nogen noget deraf. Men de, som han sætter til at oppebære den, skal modtage og opbevare den og siden redegøre for den. Hjælpen skal han modtage til det formål, som han udmærket kender, og han skal ikke give andre noget af den, men skal lade de udnævnte og rigens råd svare for den. Går noget galt er skyldens hans.
Fremdeles.....??? få nogen eller skibrede eller len ... ?? derpå ... at han svarer således, at han har givet dem så meget, som han vil give dem ... ikke må han og vil på sådan måde udsætte noget len ... lader han ?? udi det skifte, om han gjorde således.
Fremdeles på den tid, da biskoppen af Bergen sidst rejste hjem fra os, da befalede vi ham at tilbagekalde alle vornedbreve og frelsebreve, og breve, som var givet på skibe til Island, så ved vi vel, at han også har gjort det, og at den som så vil have sådant brev, han skal have dem på ny af vor søn eller os, thi hvis nogen nu kommer til ham i Norge med gamle breve, som kong Magnus, kong Håkan eller vi eller andre har udstedt på gods, len eller frihed eller skibe eller nogen sådanne stykker, og beder om stadfæstelsesbrev af ham derpå, at han da svarer således, at han ikke kender til, hvad de har, førend vi kommer dertil.
Fremdeles hvis han kunne, så bestemmer ham, at hr. Jon Darre skulle blive ved Tønsberg til han havde fået dem af sted, som skulle rejse etc. da var det bedst, og kan det ikke ske, at han annammer i Guds navn og hr. Endred får det så længe til den kommer, som han har sagt, at han skal få det, indtil vi skriver til ham, til hvem han skal få det og at han ??? således hr. Jon Darre ?? det brev angående Listesyssel.
Fremdeles at han lader hr. Jon Darre gøre sig rede på den gengærd, som han nu har oppebåret, og på den ??? som blev udstedt både i fjor og i år.
Fremdeles ...
Fremdeles det samme ... råd er nærvæ?? har .. dem da til ... under stundom somme af dem og stundom somme, og at han lover dem, som han bedst kan og hvis det, der vederfarer ham, er noget mærkeligt noget, at han spørger dem til råds derom, og spørger dem, om hvad der er vitterligt for dem, og hvis han skal være på nogen ??? eller noget ?? at han ??? det, at det er ???? og ?? og efter det, som loven udviser.
Fremdeles at han gør vor undskyldning til hr. Amund Bolt angående hans datter og siger ham i sandhed, hvordan hustru Merete påførte Knud det, og hvordan Knud påførte vor søn det, og hvad vor søn og hr. Endred talte derom, hvordan hr. Gæstes og hendes ?? påførte ham det før han vidste noget om hr. Amunds datter, og førend vi kommer til vor søn til Egholm. Således og siden førend vi kommer til vor søn til Hagneløse, og at vi kommer der til, hvad vi svarede hr. Endred, og hvordan vi da lagde??? til ham selv, og hvad hr. Endred svarede dertil, det har han sagt, at han vil berette til hr. Amund i vor søns nærvær. Da beder vi også vor søn om, at han således ??? det. At hr. Endred siger til hr Amund sandheden herom i vor søns nærværelse, og at både vor søn og hr. Endred siger sandheden herom og gør vor undskyldning og siger, hvad skyld vi har deri aldrig ?? ham og give?? nogle penge dertil, at han skulle ??? lade... vi at ... hr. Amunds datter førend ??... overtalt.???
Fremdeles at han tager Gud til hjælp, og ofte og nøje genlæser disse skrifter og artikler, så at han til fulde forstår og begriber dem både til med Guds hjælp at svare og handle med, og at han på vis, gudelig og retsindig måde afgør alle sager i overensstemmelse med det, der er nyttigt og som Gud giver sin nåde til.
Fremdeles at han er tolerant og tidig både årle og silde, og først hver dag tjener Gud, og vægter sine ord og ikke taler hverken i harme eller på et andet tidspunkt, hvor han eller flere kunne få skade deraf eller nogen måtte tage noget anstød af ham.
Fremdeles når han kommer til nordmændene om hvad der da vederfarer ham
Fremdeles når han kommer til Tønsberg, hvad der da vederfarer ham
Fremdeles da de ??? drager af sted, som skulle drage af sted
Fremdeles om dem, som han sætter til at oppebære hjælpen og om dem, som han sætter til at drage til Bergen og modtage hende [dvs. Filippa].
Fremdeles første biskop Jakob kommer til ham hvad der da vederfarer ham.
Fremdeles.....
Fremdeles om .... han ...de
Fremdeles om Knuds ærinde.
Fremdeles hvis nogen beder ham om dombreve på domme, som tidligere er dømt, da må han svare, at han ikke ved hvilke domme, der er dømt, og tøve med det så længe han kan. Og når han kan tøve længere med det, da må han sige, at først når hans moder kommer hertil, vil han gøre i den sag, hvad de da begge bliver enige om.
Fremdeles hvis nogen kommer til ham med noget malm og beder ham om, at det de må forarbejde????, at han ikke lover dem at forarbejde?? og ikke giver dem noget brev på, at de skal forarbejde?? det, thi hvis det skete, da drog de det alt fra kronen og under sig selv.
Fremdeles hvis nogen i Norge bad ham om brev på nogle slotte, så at han føler?? at han havde annammet dem igen fra nogen, da må han ikke udstede noget sådant brev. Thi at han?? det er vitterligt for så mange, at han annammer dette fra nogen, og hvis hr. Amund eller hr. Jon Darre bad ham om brevet, som han havde givet os på slottet, da må han sige, at vi har brevet... og at vi ?? giver dem brevet igen, og derfor må han ikke give dem noget brev, thi de får hans alligevel, når han kræver det igen af dem i Guds navn, som før er sagt.
Hermed befaler vi til Gud og Vor Frue og Sankt Johannes ham og os, alt det som vi får og i de førnævntes navn fred og Be?? drager vi og sysler vi og kommer vi sammen igen med Gud og med ære og med fred og med ro både til sjæl og legeme i Jesu Kristi, den hellige Maria, den hellige Johannes og alle helgeners navn.
In nomine...