Jens Pallesen af Skafterup sælger en gård i Borridsø
samt Over-Årup mølle til Niels Mikkelsen Sommer.
Original i rigsarkivet.
Jens Pallesen af Skafterup til alle, der ser dette
brev, hilsen med Gud.
Alle nulevende og fremtidige skal vide, at jeg anerkender
at jeg til nærværende brevviser Niels Mikkelsen, kaldet Sommer,
har solgt og afhændet en vis gård i Borridsø, hvori Jens Meier
nu bor, og en mølle, der kaldes Over-Årup mølle, med alle
tilliggender hver især, nemlig agre, enge og skove, græsgange,
vådt og tørt, rørligt og urørligt, dam og dæmning, samt skødet
det med ret at besidde det evigt for fuld betaling, som jeg
altsammen har oppebåret til min tilfredshed. Derfor forpligter
jeg mig og mine arvinger til at hjemle og fri fornævnte Niels
Sommer og hans arvinger det fornævnte gods, nemlig gården og
møllen med alle deres tilliggender, således som nævnt ovenfor,
for tiltale fra hvemsomhelst. Til vidnesbyrd herom er mit segl
hængt under dette brev sammen med Jon Viffertsens, Lille Munks,
Keld Mogensens og Peder Smed af Vellevs segl. Givet i det
Herrens år 1405 på apostlen sankt Mattias' dag.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab