Erik, af Guds nåde konge over rigerne Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters samt hertug i Pommeren, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.
I skal vide, at i det Herrens år 1405 på apostlen sankt Matthias' dag fremmødte den velbyrdige mand, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, i Helsingborg for vor meget berømmelige fyrste og frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning over rigerne Danmark, Sverige og Norge etc., vor allerkæreste frue og moder, og andre velbyrdige mænd og herrer samt ærværdige fædre, nemlig Jakob, ærkebiskop i Lund, Peder, i Roskilde, Eskil, i Ribe, Bo i Århus, Peder i Børglum, Lave i Viborg, Jens i Odense, samt Niels i Strängnäs, biskopper, Niels Iversen, Jakob Akselsen, Peder Nielsen, Johan Olufsen, Bjørn Olufsen, Henrik Jensen, Peder Jensen, Aksel Pedersen, Stig Ovesen, Stig Pedersen, Erik Nielsen, Peder Walkendorf, Erik Bydelsbak, Valdemar Albrektsen¹), Henning Kabolt, Klaus Dowt, Jens Lavesen, Hartvig Limbek, Anders Pætz, Mogens Munk, Niels Nielsen, Jens Grim, Jon Iversen, Anders Pedersen af Dybæk, Niels eller Klaus Hogenschild, Johan Thomsen, Verneke Konradsen, riddere, Niels Brok, Anders Nielsen af Asdal, Lars Jensen af Oreby, Jakob Troelsen, Peder Mogensen, Torkil Brahe og Aksel Brahe samt adskillige flere troværdige mænd, der var forsamlet der i mængde, og efter moden overvejelse og med sine slægtninges pårørendes, nærmestes og sine venners samtykke og vilje, både på fædrene og mødrene side, såvel fødte som ufødte, lovede og svor han over for hr. Jens Andersen af Estrup, ridder, Anders og Lave Jensen, Jens Jensens af Klausholms fader og sønner, samt deres børn, slægtninge, pårørende og nærmeste, deres arvinger og venner, fødte såvel som ufødte, alle indbefattede deri, et fast venskab, evigt forlig og fuldstændig fred for fornævnte Jens Jensen af Clausholms død at overholde urokkeligt til evige tider uden enhver form for svig. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims som vidne.