Vores venlige hilsen og vores villige tjeneste. Kære herrer og venner. Vi har nu sidst skrevet til Eder, at vi visselig havde håbet, at stæderne skulle være kommet sammen første søndag i fasten, efter hvad råderne i Lübeck havde berettet for os, men nu har de fra Stralsund og fra Greifswald sendt deres breve hertil, hvori de skriver, at de vil komme med skibe så tidligt, som de får godt vejr og vind. Og vi forstår her helt og i sandhed, at der skal være møde i Wismar i ugen efter Oculi, og dertil kommer de herrer kongen af Sverige og hertugerne af Barth og herrerne til Wenden, og så kommer stæderne, der ligger her omkring. Nu er vi bekymrede for, at det føromtalte møde ikke finder sted efter vores aftale, og hvad deres mening er herom, at de således opholder os med deres forhandlinger, det kan vi ikke ganske erfare, og visselig, I herrer, er vi højest bekymrede for, at denne forhandling trækker så længe ud, og vi ved ikke, hvad der er godt eller dårligt at gøre i den sag, og vi har ofte været hos borgmesteren og hos rådet og har beklaget os over dette lange ophold, hvorpå de svarer os, at det gør dem ondt. Og så skal I vide, at de her fra Trave og fra Elben, fra Wismar og fra Stralsund fra alle havne udskiber alt slags gods og sejler gennem Øresund, hvor de vil, med store og med små skibe, og endvidere, som vi også tidligere har skrevet til Eder, så er der endnu ingen her undtagen sendebudet fra Riga og oldermændene fra Flandern, og som vi erfarer, så regner vi ikke med, at der kommer flere, undtagen stæderne, der ligger her rundt omkring. Derfor er vi desto mere ærgerlige over at ligge her, og vi vil ikke opgive, vi vil bede rådet her og presse på, som vi ofte har gjort før, for at de skal gøre mere i denne sag, hvorfor dette møde er lagt her, og endvidere erfarer vi fra nogle købmænd, der nylig har været i Flandern, hvordan tre skibe ligger parat i London, som skal sejle en biskop og to riddere fra England som sendebude til Preussen. Gud vor herre bevare os alle. Skrevet i Lübeck lørdag før Invocavit. Kære herrer og venner. Da vi havde gjort dette brev færdigt, da kom oldemændenes sendebude fra Brügge til os og sagde til os, hvordan købmanden fra Flandern havde skrevet til dem, at englænderne rustede sig stærkt til at gå på havet, og de havde også i breve fra andre af deres venner tidender om hvordan englænderne allerede var ude med tre flåder, med en flåde var de vestpå, og med den anden flåde lå de foran Svine, og med den tredje flåde ville de til Skagen, og de havde også erfaret, sagde de til os, at den preussiske flåde skulle beslaglægges på Svine. Gennem det tidende kunne vi ikke kende hele sandheden, og erfarer vi noget sikkert, så vil vi skrive det til Eder, så hurtigt vi kan. Gud i vold!