| 62 |
[1405. 1. Efter april]. |
|
Reval beder højmesteren for den tyske orden gøre sin indflydelse gældende hos dronning Margrete angående gods, der er blevet taget på Neva.
Afskrift på nedertysk i Tallinn byarkiv.
Efter hilsenen. Vi begærer, at Eders værdighed skal vide, at vore kære medborgere og andre købmænd fra den tyske Hanse har været hos os og har åbenbaret for os og ladet os vide, hvordan deres gods blev taget fra dem sidste år ikke langt fra Neva, som denne nærværende brevviser visselig vil berette mundtligt for Eders nåde, og staden Stockholm har beslaglagt dette gods. Hvorfor vi ivrigt beder Eders nåde om også at befale Eders bude, som I vil sende til dette møde, at de er denne nærværende brevviser gunstig stemt og behjælpelig i hans sager over for den ædle fru dronningen af Danmark, så at godset på vore borgeres vegne kan følge med ham.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab