Forrige
Originalt diplom
Næste
79 1405. 12. april.
Erik Krummedige, ridder, erkender at have lejet Løgum klosters gods på Jyndevad mark for livstid.
Afskrift på nedertysk i Løgumbogen
Jeg Erik Krummedige, ridder, gør vitterligt for alle dem, som ser hører eller læser dette nærværende brev, at jeg som len har Jyndevad mark fra hr. Svend, abbed, og hele konventet i Løgumkloster i min levetid, så at jeg skal bruge det til min nytte, på hvilken måde jeg vil og kan, så længe jeg lever, men når jeg dør, så skal det førnævnte gods igen være frit og løst fra mig og mine arvinger, frit og uden retskrav fra det førnævnte kloster, som det ligger med sine grænser, der skal intet beregnes for bygning eller omkostninger, og det skal ikke mere gives til mig eller mine arvinger. Til yderligere bevis for dette, så har jeg, førnævnte Erik befalet at hænge mit segl på dette brev til vidnesbyrd om sandheden sammen med seglene fra brave folk, nemlig Peder Eriksen fra Kogsbøl, og Jeppe Nielsen fra Skast og hr. Johan Brodersen, præst. Dette brev er skrevet og givet efter Guds fødsel 1400 år derefter i det femte år, på palmesøndag.