| 30 |
1407. 16. februar. |
Westminster. |
Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle om forbund mellem højmesteren for den tyske orden på den ene side og den engelske konge og hans forbundsfæller, herunder Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige, på den anden side.
Afskrift i London Public Record Office.
Kongen med hilsen til alle, hvem nærværende brev når. I skal vide, at vi på grund af troskab, redelighed og omhu hos de os elskede William Esturmy, ridder, og magister John Kingston, klerk, med tiltro (giver dem følgende hverv):
til at forhandle og indgå traktat med den ædle, stormægtige og af ordensregel bundne mand, broder Konrad v. Jungingen højmester for tyskernes jomfru Marias orden i Jerusalem eller hans ambassadører eller udseninge, hvem de end måtte være, udstyret med passende fuldmagt og mandat til netop dette,
angående hvilke som helst stridsmål, kampe, skader, overskridelser, oprør, uenigheder og rivninger imellem os, vore forbundne og undergivne og dem fra Preussen og de hvem som helst andre af den nævnte højmesters undergivne (og) til at afhælpe, udrede, forhandle om, neddysse, slutte og afslutte og pacificere sådanne stridsmål, kampe, skader, uretmæssigheder, overskridelser, oprør, uenigheder og rivninger med rod i eller opstået af tilbageholdelse af skibe og andre fartøjer, beslaglæggelse af gods eller købmandsvarer under kapernavn eller ved gengældelsesaktion eller på en hvilken som helst anden måde eller opståen, gensidigt sat igang og opstået, og slutte traktat angående disse ting;
at afhjælpe, godtgøre, afhjælpe og kompensere for hvilke som helst overskridelser, skader, fejltagelser, forbrydelser, voldshandlinger og uretmæssigheder, af hvilken art de må være, forsøgt, gjort eller påført nævnte højmester eller dennes undergivne af os, vore forbundne eller undergivne og til at kræve, søge og modtage lignende erstatninger, udbedringer og godtgørelser fra nævnte højmester og hans deputerede i hans sted og hvem som helst af hans undergivne på vores og vores undergivnes vegne;
til for fremtiden at forhandle afslutte og komme til enighed om hvilke som helst konføderationer, alliancer og fortrolige forbindelser, de være sig tidsbegrænsede eller i evighed, med den samme højmester eller hans førnævnte ambassadører eller udsendinge til at indgås mellem os, vore forbundne og og undergivne, vore riger og lande, hvilke de end er, og vore konfødererede venner og de os allierede, hvem de end måtte være, og i særdeleshed hr. Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, vor allerkæreste (sviger)søn og hans riger, forbundne og folk på den ene side; på den andne højmesteren, hans undergivne, riger og lande, hvad end de måtte være; og (til at forhandle, afslutte og komme til enighed) om forbindelser herefter mellem de undergivne i handel og andre lovlige gøremål, der skal udføres sikkert og i venskabelighed;
til at forhandle, afslutte og komme til enighed angående hvilke som helst paragraffer, hvor fortrolige de end er, som på hvilken som helst måde med deres indfald, bemærkninger, afvejninger og vedhæng kan vedrøre styrkelsen af forbund, konføderation eller alliance imellem os og førnævnte højmester eller til være til gensidig afhælpning af sådanne klagemål, kampe, skader, uretmæssigheder, overskridelser, oprør, uenigheder og skænderier;
til herover at fastsætte, afgrænse og tilsige en hvilken som helst nødvendig eller oportun dag og sted til afhandling af det førnævnte, delvist eller helt, og at holde møde på sådanne dage og steder;
ydermere til fast og ukrænkeligt at overholde, styrke og fæstne alt overhovedet, hvad der således er forhandlet, aftalt, lovet, afhjulpet, afsluttet, lukket og skabt enighed om med al forskyldt sikkerhed og ærlighed i den pågaldende sag og den pågældende lejlighed i vort navn, og til at kræve, stipulere og modtage lignende sikkerhed for os i vort navn, og til at sværge på vores sjæl, at vi vil anse det forhandlede, indgåede og aftalte, lovede, afhjulpede, afsluttede og lukkede i denne sag for ratificeret, påskønnelsesværdigt og i lige grad accepteret, og at vi ikke vil fremskaffe noget eller gøre noget, ved hvilket det forhandlede, indgåede og aftalte, lovede, afhjulpede, afsluttede, lukkede og tilståede, af sådan forskyldt udførelse, kan forsinkes eller på nogen måde forhindres, og til at søge, kræve og modtage lignende ed fra den samme højmester eller hans deputerede;
til at gøre, udføre og afhandle alt øvrigt, som vil være nødvendigt eller på en eller anden måde oportunt i forbindelse med de førnævnte ting, omkring dem eller et eller andet af dem, og hvad sådan forhandlings natur og beskaffenhed kræver og forlanger, og hvad vi selv havde gjort, hvis vi havde været til stede personligt, også hvis det er sådanne ting, som kræver et nok så fortroligt mandat.
Til alt dette udnævner vi, gør, deputerer, ordinerer og indsætter William Esturmy og John Kingston selv i fællesskab til vore sande, legitime og ubetvivlelige procuratorer, forhandlingsførere, kommissærer og særlige udsendinge ved nærværende brev, idet vi lover, at vi for evigt vil anse alt, hvad der vil blive afhandlet, ført eller besørget af førnævnte William Esturmy og John Kingston i forbindelse med førnævnte ting, for ratificeret, påskønnelsesværdigt og fast.
Givet i kongens slot Westminster under det store rigssegls vidnesbyrd i måneden februars 16. dag i Herrens 1407. år i kongens 8. år. Ved kongen selv.
.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab