| 35 |
1407. 19. februar. |
Marienburg. |
Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han gerne vil sende udsendinge til Øresund til forhandlinger, og anmoder om, at kong Erik vil være til stede, og at dronningen vil give det tagne gods tilbage.
Afskrift på højtysk i Thorn byarkiv.
Ydmyg anbefaling etc. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. Efter indholdet i vort svar, som vi sidst gav Eders nåde i brev ved Eders bud angående sammenkomsten mellem nogle af vore herrer og de ældste i vore stæder, så har de nu været hos os, og vi har forhandlet med dem om Eders begæring og vilje, nemlig angående mødet og om Eders svar angående det røvede gods etc. Stormægtige nådige frue for Eders bekvemmelighed vil vi gerne holde mødet og sende vore sendebude til Øresund med fuldmagt, hvis Gud med sin nåde vil hjælpe til, som vi oprigtigt håber, at sagerne mellem os for begge parter kan blive ordnet venskabeligt, men allerhøjeste fyrstinde, for at vore sendebude ikke skal drage forgæves til mødet, som de sidst gjorde, så behag at garantere os med Eders breve, at Eders højværdighed eller vor højbårne herre kong Erik eller en anden kommer til det samme møde eller bliver sendt fra Eders part, at de har fuldmagt på Eders vegne til at gøre og lade på alle måder ligesom vore, og ikke må skubbe sagerne og forhandlingerne over på Eders nåde eller den førnævnte vor herre konge, hvis ingen af Eder kommer til mødet, og især beder vi ydmygt Eders kongelige nåde, at I nådige frue, for Gud og retfærdighedens skyld før alle forhandlinger før man behandler nogen sager, helt og holdent vil overdrage og lade det røvede gods tilkomme vore, som kommer til mødet. I ved jo, at det samme gods er taget i god tro og hidtil var tilbageholdt. Hvis det da ville være nyttigt at påbegynde andre forhandlinger, så skulle vore først nyde ret og rimelighed for deres (sag) før forhandlingernes begyndelse. Fremdeles skriver Eders stormægtighed om sikkerheden og om at give vore fredsbrevene, at vore altid har været Eder velkomne og visselig igen kommer til os etc. Det erkender vi og takker Eder derfor som vor særligt nådige frue, men selv om vi ved uden tvivl, at vore kan drage fra Eder og fra vor herre kongen, Eders søn, fredeligt og sikkert og kan drage tilbage igen, så begærer vi dog lejdebreve, dog kun for dem, som for Eders nådes skyld vil gøre og lade, for at vore kommer desto fredeligere igennem, og vi beder yderligere meget indtrængende om at sende et lignende fredsbrev fra Eders nåde til vore sendebude, og behag, nådige frue, at skrive os et venligt og ufortøvet svar herpå ved dette vort bud, om I vil forholde Eder sådan over for os og vore og deres gods, som skrevet ovenfor, så vil vi gerne være tilfredse med mødet ved Øresund mellem påske og pinse eller til pinse på et sådant tidspunkt, som det passer vore. Givet på vort slot Marienburg lørdag før reminiscere i det 1400 og 7 år.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab