Abraham Brodersen, ridder, til alle, som dette brev når frem til, oprigtig kærlighed med Gud og hilsen.
Den hulde moder kirken, som den høje brudgom, der for menneskenes børn står som det skønneste, har fæstet sig med kærlighedens bånd og begunstigelsens særlige privilegium, fremstår over for verden med ønsket om fremgangens held, og for at dens magt i videst muligt omfang med støtte af den højeste gunst kan udstrækkes til ære for fornævnte brudgom, så hæves den til fortjeneste ved besiddelse af timeligt gods gennem de troendes gaver. Nylig har da jeg fornævnte Abraham Brodersen, ridder, som nærer en særlig kærlighed til den meget hellige hovedkirke i Lund, i samme kirke ladet opføre og grundlægge et helt nyt evigt vikarie nemlig et alter til ære og pris for den almægtige Gud og den ubesmittede jomfru, hans moder Maria, med tilladelse af den ærværdige fader i Kristus, hr. Jakob, af Guds nåde ærkebiskop ved fornævnte kirke i Lund, og idet hans kære kapitel enstemmigt og velvilligt gav sit samtykke hertil, og jeg har skænket godsbesiddelser hertil, således at der foran nævnte alter hver dag til evig tid uden undtagelse afsynges en messe til Vor frue på et passende tidspunkt, for at gudstjenesten sammesteds i tillid til det guddommelige forsyn på bedre og bekvemmere vis kan synes fremmet i overensstemmelse med beskaffenheden af de øvrige gudstjenester i fornævnte kirke; til denne messes og dette alters evindelige bevarelse og opretholdelse skænker og skøder jeg frit med dette brev nedennævnte gods, nemlig syv gårde og en fæstegård i Lockarp og en mølle i Saxtorp, hvilket gods jeg købte af Plovpenning, videre i Emislöv syv gårde med møllen sammesteds og en gård i Knislinge nær derved med godsets samtlige tilliggender, nemlig agre, enge, skov, græsgange, vådt og tørt, intet fraregnet, med hvilket navn eller hvorledes det end benævnes, med alt hvad der helt eller delvist hører til fornævnte gods, og jeg afstår det for mig og mine arvinger til nævnte vikarie. Men til dette vikarie er patronatsretten og præsentationsmyndigheden fuldstændigt reserveret mig og mine arvinger, og hvis den guddommelige vilje føjer det således, at der efter min bortgang ikke er nogen af min slægt tilbage til hvem patronatsretten til samme vikarie tilfalder, så skal den ærværdige ærkebiskop ved den fornævnte Lundekirke derefter til evig tid forsyne samme fornævnte vikarie ved ordinær beskikkelse, når det er vakant, med en egnet præst, som i samme vikarie på skyldig vis gennemfører de sungne messer i enhver henseende, sådan som det er sagt. Men da ingen er skyldig at kæmpe af egne midler, og den som skal sørge for vort åndelige gods ikke ufortjent skal erhverve vort timelige, så erklærer jeg med dette brev, at den udmærkede præst, som forordnes af mig eller mine arvinger eller fornævnte Lundekirke, når retten på sådan måde som foranskrevet tilflyder ham, og han bliver tillagt fornævnte vikarie, så skal han have alt det fornævnte gods med alle dets tilliggender til sin frie rådighed og i alle henseender råde over det til sin nytte, idet han skal modtage al afgrøde, afgifter og anden nytte, der kommer deraf, for hvilket samme præst selv eller ved en anden i sit sted dagligt, som det er sagt skal afsynge den fornævnte messe til vor frue uden nogen undladelse. Til fastere og sikrere vidnesbyrd om denne grundlæggelse og gave har jeg med vilje og vidende ladet mit segl hænge under dette brev, idet jeg indtrængende beder den ærværdige fader i Kristus, hr. Jakob, fornævnte ærkebiskop i Lund, og hans ærværdige kapitel sammesteds, herrerne Svend Sture og Ture Stensen, riddere, Svend Båd og Peder Nielsen, at de vil værdiges at føje deres segl til under dette brev til bestyrkelse og billigelse af alt det forudskikkede. Givet i det Herrens år 1407 på den søndag, da man ved gudstjenesten synger Misericordia domini (2. søndag efter påske).