Jeg Maren, datter af hr. Jens Mikkelsen, i fordum tid ridder på Fur, hilser alle dem, der ser dette brev, med vor Herre.
Eftersom de hæderlige mænd og herrer, hr. Jens Mår, provst i Viborg, og hele kapitlet sammesteds, med deres åbne brev har forpligtet sig selv og dem, der med tidens fylde bliver deres efterkommere, i god tro at oprette og grundlægge et alter i sankt Mortens kirke på øen Fur til frelse for min og mine forældres sjæle og til evig tid at lade afholde en messe foran samme alter hver dag på alle de dage, da det sømmer sig at holde messe, således som de vil stå til ansvar over for Gud på den yderste dag, samt at lade min årtidsdag afholdes i samme Fur kirke på højtidelig og gudelig vis med 12 præster, messer, vigilier og kost, som det sømmer sig, så skænker jeg Maren, hr. Jens Mikkelsens datter, der ønsker at sørge for min og mine forældres sjæles frelse, til forladelse for vore synder og giver som sjælegave samt skøder, overdrager, indrømmer og oplader min hovedgård, som kaldes Lundegård, med dette mit brev til evig besiddelse for Viborg kapitel og kannikkebordet sammen med alt mit andet gods, hvert især, beliggende i Fur sogn, som er tilfaldet mig ved retmæssig arv, eller på hvad måde det end er sket, og hvad det end kaldes, bebygget og øde, med alle tilliggender hver især, vådt og tørt uden undtagelse. Med dette mit åbne brev bestemmer jeg og forordner samme hr. Jens Mår, provst i Viborg, og kannikkerne sammesteds samt deres efterkommere som lovlige og retmæssige herrer over og besiddere af alt det fornævnte gods. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at hjemle fornævnte provst, hr. Jens Mår, og kannikkerne i Viborg kirke samt deres efterkommere alt det fornævnte gods og fuldstændigt at frigøre det for tiltale fra hvemsomhelst. Til yderligere vidnesbyrd herom har jeg hængt mit segl under dette mit åbne brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige mænd og herrer, Johan Skarpenberg, Jakob Lavesen af Stårupgård, Niels Krabbe af Nissum, riddere, Torkil Jensen af Blistrup, Lars Pusel, Bugge Nielsen og Otto Bosen, væbnere. Givet i det Herrens år 1410 dagen efter martyren sankt Blasius' dag.