| 49 |
[1410. Omkr. 20. april]. |
|
Hansestædernes udsendinge beder kong Erik 7. af Pommern om at
vise sig nådig mod grev Henrik af Holsten og den afdøde hertug Gerhard
6. af Slesvigs børn.
Afskrifter på nedertysk i Stralsund, Thorn, Braunschweig og Hamburg.
Efter hilsnen. Ophøjede fyrste, højbårne, kære, nådige herre. Vi ønsker at meddele Eders kongelige Nåde, at den ædle, højbårne herre, grev Henrik af Holsten, Stormarn og Schauenburg, har sendt sine udmærkede og hæderlige udsendinge til os. De har underrettet os om, hvorledes I har vendt Eders kongelige unåde mod førnævnte grev Henrik og børnene af dennes bror, den ophøjede fyrste og herre, afdøde Gerhard i salig ihukommelse, tidligere hertug af Slesvig, og det helt uforskyldt, således som vi har forstået det. Kære og nådige hersker, vi vil ydmygst anmode Eder – ifald Eders Højhed skulle have nogen form for mishag eller unåde over for den førnævnte ædle herre, grev Henrik og hans brors børn – om på vor ydmyge anmodning at være så velvillig at lade dem alle og hver og en genvinde Eders gunst og nåde. Det vil vi gerne anholde om. Osv.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab