Sognepræsten, borgmester og rådmænd i Skanør hilser alle, der ser dette brev eller hører det blive læst, kærligt med Gud.
Det skal være vitterligt for alle, at vor høvedsmand Frille på min (vor?) herre kongens vegne spurgte os om gammel ret i Skanør og ganske særligt om min (vor?) herre kongens jord. Så sammenkaldte vi de oldinge, som vidste bedst besked derom, og som kunne huske tilbage til kong Valdemars tid - Gud have hans sjæl - og forhørte dem om sagen. Da sagde de, hvad der var dem vitterligt og viste ham al den jord, der tilhørte kongen, og den som siden er kommet til, hvor den lå. I særdeleshed spurgte han angående kampenborgernes fed, for det første hvor langt det strakte sig ved Hölviken. Så viste de ham, hvor skellet gik mellem Hölvikens boder og kampenborgernes fed, og de sagde, at i kong Valdemars tid tilhørte boderne på begge sider i Hölviken kronen, og at kongens foged Bo Dørsvend oppebar alle afgifter af boderne og alle rettigheder, som kunne tilfalde kongen i Hölviken. Fogedens bod i Hölviken lå på den side, som kampenborgerne nu siger, er deres. Fremdeles spurgte han om Skjoldet, hvor boderne ligger. Så viste de ham et kors ved Rostocks kirkegård og en pæl, som fra gammel tid havde stået som adskillelse mellem kampenborgernes fed og stavernborgernes fed samt kongens jord. Denne pæl havde Kampenborgernes foged ladet grave op i Gudmund Degns tid. Den, der i kong Valdemars tid ville drive købmandsskab på Skjoldet, skulle gøre det med tilladelse fra kongens foged som oppebar al den indtægt, der kunne falde på Skjoldet. Dette har de klogeste og ældste dannemænd, der husker, hvordan forholdene var i kong Valdemars tid, fortalt os, og de sagde på deres sjæls frelse og på deres sandhed, at det var og er således, og de ved det bedst. Dette har vi hørt og set, og vi bevidner det med vore segl. Det er skrevet i Skanør år 1410 efter vor Herres fødsel på evangelisten sankt Markus' dag.