Klaus Ebbesen, som er foged i Rødding herred, Niels, som er præst i Lime, Jens Kaas, Jens Juel, Peder Nielsen, vise Jens, Jens Andersen, Jens Thomsen hilser alle mænd, der ser eller også hører dette brev, evindelig med Gud.
Det skal være vitterligt for alle mænd, nulevende og fremtidige, at år 1410 efter at Vor Herre var født, da den tid var forbigangen, lørdagen efter den hellige torsdag¹) gav denne brevviser Jens Eriksen af Landtind møde for os og andre gode mænd på Rødding herredsting og fremlagde et fuldt tingsvidne med gode mænd som først var Jens, Mogens Videsen, Morten Pedersen, Trued, Ivar Nielsen, Mogens Jensen, Jens Amdisen og Thomas Gudiksen, disse fornævnte gode mænd vidnede på deres sjæl og sandhed, at de så og hørte, at Jens Eriksen var til vedermålsting²) sammen med en, som man kalder Grumme og hans søn Niels Grummesen på det samme Rødding herredsting, og Jens Eriksen gjorde den samme Grumme og hans søn mandehæder sammen med mange gode mænd for den skade, han tidligere havde gjort ham, idet han havde været med til, at han mistede sin hånd og fod. Det så og hørte vi, at Grumme og hans søn lovede Jens Eriksen, Niels Eriksen og Niels Kalv af Bratskov og alle deres venner, fødte og ufødte, et godt trofast stadigt venskab på sine og sin søns og alle deres venners, fødte og ufødte, vegne. Og den fornævnte Grumme erkendte, at Jens Eriksen havde bødet ham så meget for hans skade, som han lod sig stille tilfreds med, og han takkede Jens Eriksen og alle hans venner. Det har vi set og hørt, at de vidnede på deres tro og sandhed, derpå giver vi vort brev og stadfæster det med vore segl. Givet dag og år som fornævnt.