| 64 |
1410. 3. maj. |
Rødding herredsting. |
Tingsvidne af Rødding herredsting om, at Jens Eriksen af
Langtind gjorde Grumme og dennes søn Niels Grummesen bod,
fordi han havde været medskyldig i, at Grumme mistede sin
hånd og fod.
Original på dansk i rigsarkivet.
Klaus Ebbesen, som er foged i Rødding herred, Niels, som er præst i Lime,
Jens Kaas, Jens Juel, Peder Nielsen, vise Jens, Jens Andersen, Jens Thomsen
hilser alle mænd, der ser eller også hører dette brev, evindelig med Gud.
Det skal være vitterligt for alle mænd, nulevende og fremtidige, at år 1410
efter at Vor Herre var født, da den tid var forbigangen, lørdagen efter den
hellige torsdag1) gav denne brevviser Jens Eriksen af Landtind møde for os
og andre gode mænd på Rødding herredsting og fremlagde et fuldt tingsvidne
med gode mænd som først var Jens, Mogens Videsen, Morten Pedersen, Trued, Ivar
Nielsen, Mogens Jensen, Jens Amdisen og Thomas Gudiksen, disse fornævnte
gode mænd vidnede på deres sjæl og sandhed, at de så og hørte, at Jens Eriksen
var til vedermålsting2) sammen med en, som man kalder Grumme og hans
søn Niels Grummesen på det samme Rødding herredsting, og Jens Eriksen gjorde den
samme Grumme og hans søn mandehæder sammen med mange gode mænd for den skade,
han tidligere havde gjort ham, idet han havde været med til, at han mistede
sin hånd og fod. Det så og hørte vi, at Grumme og hans søn lovede Jens
Eriksen, Niels Eriksen og Niels Kalv af Bratskov og alle deres venner, fødte
og ufødte, et godt trofast stadigt venskab på sine og sin søns og alle deres
venners, fødte og ufødte, vegne. Og den fornævnte Grumme erkendte, at Jens
Eriksen havde bødet ham så meget for hans skade, som han lod sig stille tilfreds
med, og han takkede Jens Eriksen og alle hans venner. Det har vi set og hørt,
at de vidnede på deres tro og sandhed, derpå giver vi vort brev og stadfæster det
med vore segl. Givet dag og år som fornævnt.
1) d.v.s. Kristi himmelfartsdag, i 1410 1. maj. -
2) Det form for ting, hvor en part var pligtig at tage til genmæle.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab