| 69 |
1410. 15. maj. |
Borgen Gottorp. |
Hertuginde Elisabeth af Slesvig skænker og annekterer Øsby kirke
til kollegiatkapitlet i Haderslev.
Afskrift i rigsarkivet.
Elisabeth, af Guds nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten og Stormarn,
til alle troende kristne, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Eftersom kannikkerne ved kollegiatkirken i Haderslev i den grad har så
ringe og ubetydelige indtægter, at kun få residerer der, og der dagligt er mangel
på gudstjeneste, og da vi altså ønsker at lette nævnte kannikkers afsavn og gerne vil forøge
gudstjenesten, overgiver, tilstår, giver, skænker, henlægger og indlemmer vi, for så
vidt det står til os, med samtykke af den ærværdige fader i Kristus og vor herre
hr. Hans, biskop af Slesvig, for kapitlet og særlig disse kannikker, der residerer
ved nævnte kirke i Haderslev, Vor Frue kirke i Øsby, hvortil for tiden den rene patronatsret
tilkommer os, idet den er ledig ved en hr. Otto Tinhuus' frivillige afkald, til frelse
for vor elskede herre hr. Gerhards sjæl - salig ihukommelse - fordum hertug af
Slesvig, greve af Holsten og Stormarn, med alle dens tilliggender og alle indtægter,
at besidde med rette evindeligt. Givet på vor borg Gottorp år o.s.v. 10 torsdag
efter pinse under vort segl.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab