Vid højbårne og aller højeste fyrstinde, dronning Margrete, at Konrad Martens, hvem I anklager etc. havde strid med Jesper Stubbestorp om onde ord, som Jesper havde sagt om ham, om hans rygte og hans ære. Derfor kom de begge til de hæderlige riddere, nemlig hr. Niels Iversen, hr. Jens Due, hr. Johan Skarpenberg, hr. Peder Mogensen og til hr. Morten Jensen, som skulle forlige de to. Der anklagede Konrad Martens den samme Jesper. Dertil svarede Jesper og sagde, at det han havde beskyldt Konrad for, det ville han bevise med den almene ret i Flensborg, at det var sandt. Da sagde hr. Niels Ivarsen: "Sådan kan det ikke være. I må begge stille kautionister, thi, Jesper, du siger, at Konrad er en forræder." Da kom de begge med kautionister. Så kom Konrad til retten og hans kautionister, de svarede dem derpå. Da spurgte Konrad den almene ret og sagde: "Er her nogen mand, ung eller gammel, som kender til noget forræderi, skam eller vanære om mig og har fået det at vide eller har udspurgt om det, så skal han sige det nu og tie derefter." Da sagde de samlede borgere: "Konrad vi ved ikke andet om jer, end at I er en brav mand." Da sagde Konrad: "Jeg står her foran en mand uden følge og vil kræve en retsafgørelse, hvis nogen vil beskylde mig for sådan tale, som Jesper Stubbestorp har tillagt mig." Kære nådige frue, det skete tre gange, at Konrad således erklærede sig rede i retten, men Jesper kom ikke, og Konrad rykkede Jespers kautionister. Da sagde hans kautionister: "Jesper kom ikke til retten, for han var bange for kautionisterne." Da sagde Konrad til Jespers kautionister: "Jeg vil udvirke det med kautionisterne, at han skal være sikker og beskyttet for (Konrad Martens') kautionister i retten og være sikret mod dem, beskyttet mod alle beskyldninger, undtagen for det, som jeg har at anklage ham for og de onde ord, som han har tillagt mig." Det ville Jesper ikke gøre og kom heller ikke til retten, som han selv havde indvilget i. Derefter kom Konrad tilbage til retten og bad om en gejstlig ret. Da gav Peder Agdrup, borgmesteren, 24 brave folk anvisning på, at de skulle vidne derom, hvis Konrad havde noget (dårligt) rygte på sig, og om hvilken mand han var. Da holdt de råd og sagde, at de ikke vidste andet om Konrad Martens end at han var en brav mand, og at de ikke havde hørt andet end hæderværdigt om ham, og de brave folk takkede ham allesammen. Da sagde borgmesteren Peder Agdrup: "Konrad, nu da forsamlingen ikke anklager dig, så anklager rådet dig ikke, og jeg anklager dig heller ikke." Til højere vidnesbyrd om sandheden og at dette således er sket foran vor forsamling og også er vitterligt for os, så har vi, forsamlingen i Flensborg, trykket den førnævnte bys sekret bag på dette brev, som er skrevet ud af den føromtalte forsamlings mund efter Guds fødsel 1400 år i det 12 år på den hellige martyr sankt Vitus' dag.