Kong Erik 6. Menved tildømmer Bäckaskog kloster nogle jorder op til Kiuge mark.
Afskrift i rigsarkivet.
Erik af Guds nåde de danskes og venders konge, til alle som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at den jord op til Kiuge mark, som abbeden og munkene i Bækkeskov på lovlig måde havde skaffet sig ved tolv
gode og tro mænds ed, tildømmer vi dem til fri og evig besiddelse, idet vi strengt ved vor nåde forbyder, at nogen drister sig til på nogen måde
at hindre dem på nævnte jord, såfremt han vil undgå vor kongelige harme. Givet Åhus i det herrens år 1310 lørdagen efter Sankt Nicolai dag med vor
kammermester hr. Knud som vidne.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab