Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener. Hilsen og apostolisk velsignelse til vor allerkæreste søn i Kristus kongen i Danmarks rige. For nylig, efter lang og moden overvejelse, forudså vor overvejelses råd på det almindelige koncilium afholdt af os i Vienne med Guds hjælp, at det var Den Højeste kærere, endvidere mere ærefuldt for dyrkerne af den rette tro og mere gavnligt for støtten til det hellige land, at overdrage den forhenværende tempelherreordens gods til Sankt Johannes Jerusalemitanerens hospitals orden i stedet for at forbinde eller også oplade det til en nydannet orden. Men på grund af, at nogle hævdede, at det var mere nyttigt at overdrage godset til en sådan, i stedet for at oplade det til nævnte hospitals orden, formåede vor tilbøjelighed dengang ikke at opnå den ønskede effekt. Men omsider er det en kendsgerning, at sagen er bragt i stand ved Guds nåde således, at vi den anden dag i denne maj måned med samme hellige konciliums godkendelse har befalet førnævnte gods at overdrages, oplades og forbindes til hospitalet eller selve ovennævnte hospitals orden, blot undtaget samme tempelherreordens gods beliggende uden for Frankrigs rige i vor allerkæreste sønner i Kristus, de vidtberømte Castiliens, Aragoniens, Portugals og Mallorcas kongers riger og lande, som vi af særlige grunde har befalet skulle undtages og holdes uden for overdragelsen, opladningen og bindingen. Vi reserverer dette særskilt til vor og det apostoliske sædes disposition, indtil der ved vort og nævnte sædes forudseende omsorg er blevet besluttet anderledes med hensyn til dette til hjælp for nævnte land. Derfor anmoder og maner vi indstændigt jeres kongelige Ærværdighed til, at du, sådan som det vil være gavnligt, i hengivenhed til Frelseren, hvis sag vi fremmer i denne forbindelse, og i ærbødighed for os og nævnte sæde vil udstrække den kongelige gunsts hjælp til samme hospitals højmester og brødre eller priorer og lærere eller hver og en af disses folk, som befinder sig i dine riger og lande, eller sammes stedfortrædere, hver og en, at de fredeligt og fuldkomment formår at opnå og få førnævnte gods beliggende i samme lande i henseende til vor førnævnte overdragelsesbefalings ordlyd, og vi beder fremdeles om, at du ved dine skrivelser udtrykkeligt befaler alle grever, baroner, hertuger, fyrster og andre adelige, byer og universiteter, fogeder og øvrige opsynsmænd øvrige nævnte riges embedsmænd, hvad end de kaldes, og alle, som på din befaling er blevet betroet bevogtningen af dette gods, at de uden indskrænkning og af al kraft genoverdrager samme gods førnævnte højmester, brødre, forstandere eller lærere, prokurator eller prokuratorer, hver og én af dem, af hvem de anmodes herom, og at de skal tildele dem godset formedelst besiddelse at opnå, at have og at beholde ved dig og samme embedsmænd; og at du forøvrigt vil yde kongelig gunsts hjælp til eksekutorerne, der er deputeret til at udføre denne vor overdragelsesskrivelse og dem, der i fremtiden vil blive deputeret i samme anledning, ved at bistå virkningsfuldt med kongelig gavmildhed, når du anmodes herom på deres vegne. Vis dig således rede og villige med hensyn til ovenstående, at du ud over evig tilbagebetalings belønning, som du heraf gør jer fortjent til, får udvidet den menneskelige ros' vækst: og vi vil med værdig lovprisning formå at anbefale din Ophøjethed i Herren. Givet i Livron-sur-Drôme, Valence stift den 17. dag før kalendae i juni i vort pontifikats syvende år.

Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener. Hilsen og apostolisk velsignelse til vore ærværdige brødre alle ærkebiskopper og biskopper i Danmarks rige. For nylig, efter lang og moden overvejelse, forudså vor overvejelses råd på det almindelige koncilium afholdt af os i Vienne med Guds hjælp, at det var Den Højeste kærere, endvidere mere ærefuldt for dyrkerne af den rette tro og mere gavnligt for støtten til det hellige land, at overdrage den forhenværende tempelherreordens gods til Sankt Johannes Jerusalemitanerens hospitals orden i stedet for at forbinde eller også oplade det til en nydannet orden. Men på grund af, at nogle hævdede, at det var mere nyttigt at overdrage godset til en sådan, i stedet for at oplade det til nævnte hospitals orden, formåede vor tilbøjelighed dengang ikke at opnå den ønskede effekt. Men omsider er det en kendsgerning, at sagen er bragt i stand ved Guds nåde således, at vi den anden dag i denne maj måned med samme hellige konciliums godkendelse har befalet førnævnte gods at overdrages, oplades og forbindes til hospitalet eller selve ovennævnte hospitals orden, blot undtaget samme tempelherreordens gods beliggende uden for Frankrigs rige i vor allerkæreste sønner i Kristus, de vidtberømte Castiliens, Aragoniens, Portugals og Mallorcas kongers riger og lande, som vi af særlige grunde har befalet skulle undtages og holdes uden for overdragelsen, opladningen og bindingen. Vi reserverer dette særskilt til vor og det apostoliske sædes disposition, indtil der ved vort og nævnte sædes forudseende omsorg er blevet besluttet anderledes med hensyn til dette til hjælp for nævnte land. Derfor beder og opfordrer vi indstændigt jeres Broderskab idet vi fremdeles befaler ved at foreskrive jer strengt med apostolisk skrivelse, at I, sådan som det vil være gavnligt, i hengivenhed til Frelseren, hvis sag vi fremmer i denne forbindelse, og i ærbødighed for os og nævnte sæde skal udstrække jeres gunstige hjælp til samme hospitals højmester og brødre eller priorer og lærere eller hver og en af disses folk, som befinder sig i jeres lande, eller sammes stedfortrædere, hver og en, at de fredeligt og fuldkomment formår at opnå og få førnævnte gods beliggende i samme lande i henseende til vor førnævnte overdragelsesbefalings ordlyd, og vi beder jer om, når I på deres vegne anmodes herom, at bistå dem ivrigt med hensyn til at opnå, få og bevare besiddelsen af dette gods, som, I brødre ærkebisper, ligger i jeres provinser og, I brødre bisper, i jeres stifter og jeres byer, og forøvrigt bistå dem, der har fået i opdrag at fuldbyrde denne vor overdragelsesbefaling, og dem der fremover vil blive givet samme fuldbyrdelse i opdrag. Viser jer således rede og villige med hensyn til ovenstående, at I ud over evig tilbagebetalings belønning, som I heraf gør jer fortjent til, får udvidet den menneskelige ros' vækst: og vi vil med værdig lovprisning formå at anbefale jer i Herren. Men det er vor vilje, at I skal tilbagegive nærværende brev til brevviseren, efter det er blevet jer præsenteret og vist, for at det kan præsenteres for andre, fra hvem der vil komme gavn heraf. Givet i Livron-sur-Drôme, Valence stift den 17. dag før kalendae i juni i vort pontifikats syvende år.

Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener. Hilsen og apostolisk velsignelse til vore elskede sønner hertuger, markgrever, grever og baroner i Danmarks rige. For nylig, efter lang og moden overvejelse, forudså vor overvejelses råd på det almindelige koncilium afholdt af os i Vienne med Guds hjælp, at det var Den Højeste kærere, endvidere mere ærefuldt for dyrkerne af den rette tro og mere gavnligt for støtten til det hellige land, at overdrage den forhenværende tempelherreordens gods til Sankt Johannes Jerusalemitanerens hospitals orden i stedet for at forbinde eller også oplade det til en nydannet orden. Men på grund af, at nogle hævdede, at det var mere nyttigt at overdrage godset til en sådan, i stedet for at oplade det til nævnte hospitals orden, formåede vor tilbøjelighed dengang ikke at opnå den ønskede effekt. Men omsider er det en kendsgerning, at sagen er bragt i stand ved Guds nåde således, at vi den anden dag i denne maj måned med samme hellige konciliums godkendelse har befalet førnævnte gods at overdrages, oplades og forbindes til hospitalet eller selve ovennævnte hospitals orden, blot undtaget samme tempelherreordens gods beliggende uden for Frankrigs rige i vor allerkæreste sønner i Kristus, de vidtberømte Castiliens, Aragoniens, Portugals og Mallorcas kongers riger og lande, som vi af særlige grunde har befalet skulle undtages og holdes uden for overdragelsen, opladningen og bindingen. Vi reserverer dette særskilt til vor og det apostoliske sædes disposition, indtil der ved vort og nævnte sædes forudseende omsorg er blevet besluttet anderledes med hensyn til dette til hjælp for nævnte land. Derfor beder og opfordrer vi indstændigt jeres Ædelhed om, at I, sådan som det vil være gavnligt, i hengivenhed til Frelseren, hvis sag vi fremmer i denne forbindelse, og i ærbødighed for os og nævnte sæde udstrækker jeres gunstige hjælp til samme hospitals højmester og brødre eller priorer og lærere eller hver og en af disses folk, som befinder sig i jeres lande, eller sammes stedfortrædere, hver og en, at de fredeligt og fuldkomment formår at opnå og få førnævnte gods beliggende i samme lande i henseende til vor førnævnte overdragelsesbefalings ordlyd, og vi beder jer om med flid at bistå dem med hensyn til at opnå, få og bevare besiddelsen af dette gods og forøvrigt dem, der har fået i opdrag at fuldbyrde denne vor overdragelsesbefaling , og dem der fremover vil blive givet samme fuldbyrdelse i opdrag. Viser jer således rede og villige med hensyn til ovenstående, at I ud over evig tilbagebetalings belønning, som I heraf gør jer fortjent til, får udvidet den menneskelige ros' vækst, og vi vil med værdig lovprisning formå at anbefale jer i Herren. Men det er vor vilje, at I skal tilbagegive nærværende brev til brevviseren, efter det er blevet jer præsenteret og vist, for at det kan præsenteres for andre, fra hvem der vil komme gavn heraf. Givet i Livron-sur-Drôme,Valence stift den 17. dag før kalendae i juni i vort pontifikats syvende år.