Ditmar Tidemansen skriver på vegne af sin søn, kanniken Frederik, til rådet i Lübeck for at få udbetalt, hvad afdøde Heinrich
Truernith var denne skyldig.
Original i Lübeck.
Ærværdige herrer og omsigtsfulde herrer borgmestre og rådmænd i Lübeck hilser rådmændene og de øvrige borgere i Ribe
i alles frelser. Vi gør med denne skrivelse Jeres Ærværdigheder opmærksom på, at den gode mand og vor medborger
Ditmar Tidemansen, personligt fremkommet i vort
nærvær, ved passende vidner, hævet over enhver tvivl, viste og forklarede, at han på højtiden for den strålende
jomfru Marias fødsel1) i sin søns navn, ribe- og roskildekanniken Frederik
vitterligt havde solgt 35 stykker kvæg til en vis Heinrich Truernith, jeres afdøde medborger, for 66 mark lybske penge at
indløses fuldkommen i Peder Juls
hus, rådmand i Flensborg, på mikkelsdag.2 Nu er imidlertid betalingsfristen overskredet, og førnævnte pengesum er forblevet
uindløst. Derfor beder vi jer indstændigt i Herren, at I ud fra retfærdens krav vil vise jer gunstige over for
nævnte Ditmar Tidemansen, dette brevs fremviser, i sit forehavende, eller dennes troværdige udsending, som måtte fremføre
nærværende skrivelse for jer, ved at hjælpe ham, at han kan komme disse 66 mark lybske penge
i hænde i sin ovennævnte søns navn, denne, som ikke begiver sig til det fjerne. I skal vide, at vi, hvis en sådan eller lignende sag opstod hos
os, rekvireret herom, ville gøre os fortjent hos jer. Skrevet i Ribe i Herrens 1384nde år på ugedagen for den hellige biskop Martin
under vort segl påtrykt bagsiden.
1) 8. september. 2) 29. september.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab