Vi Ruprecht af Guds nåde, romersk konge til alle tider forøger af riget, og vi Johan af samme nåde pfalzgreve ved Rhinen og hertug af Bayern, søn af vor ovenfornævnte nådige herre den romerske konge, erkender og gør vitterligt med dette brev, at den ædle Hademar, herre af Laber, Hans Truchsesse af Baldersheim, ridder, og Konrad, vor landskriver i Amberg som vore forhandlere og befuldmægtigede bude på vores begges vegne har talt og forhandlet med den strålende højbårne fyrste, hr. Erik af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, og har besluttet og er blevet enige om et giftemål og ægteskab mellem vor førnævnte hertug Johan på den ene og den højbårne Jomfru Katerine, den førnævnte kong Eriks søster, på den anden side, således som samme aftale står skrevet herefter, og den lyder fra ord til andet: Disse efterskrevne aftaler og artikler er forhandlet, aftalt, bestemt og lovet for første gang her i Lund i det herrens år 1406 på sankt Mortens dag mellem de ædle, højbårne herrer og fyrster, hr. Ruprecht, romersk konge og hans søn hertug Johan af Bayern og pfalzgreve ved Rhinen på den ene side og den højbårne ædle fyrste, hr. Erik af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern, og hans søster jomfru Katerine på den anden side på alle måder, som står skrevet herefter, således at den højbårne fyrste, førnævnte kong Erik, har givet førnævnte hertug Johan af Bayern den førnævnte romerske konges søn, sin søster jomfru Katerine til lovformeligt ægteskab. Fremdeles har hr. Hademar, herre til Laber, og hr. Hans Truchsesse til Baldersheim, ridder, og Konrad, landskriver i Amberg lovet, at den førnævnte hertug Johan skal tage og have førnævnte jomfru Katerine til lovformeligt ægteskab. Fremdeles skal den førnævnte hertug Johan komme til Ribe og der sove hos den førnævnte jomfru Katerine på næstkommende Marie optagelsesdag. Fremdeles skal den førnævnte kong Erik med sin førnævnte søster give 40.000 rhinske gylden eller også andet guld eller sølv efter de rhinske gyldens værdi. Fremdeles skal den romerske konge og hans førnævnte søn hertug Johan sikre den førnævnte jomfru Katerine et sådant livgeding og sørge for og garantere hende, at hun kan beholde det, så længe hun lever, som den romerske herre konge og hertug Johan hans søn vil bekende for Gud, og som førnævnte kong Erik tiltror dem. Men hvis den førnævnte hertug Johan skulle dø eller gå bort, hvad Gud forbyde, før den førnævnte jomfru Katerine, at hun da kan beholde sit livgeding, så længe hun lever, eller også få så meget guld igen, som var givet ud med hende, og hun og hendes frænder skal have valget mellem de to muligheder, hvilken en af dem de helst vil have. Fremdeles hvad førnævnte Jomfru Katerine bringer med sig af kostbarheder og lignende ting, og hvad hun får forærende af hertug Johan og af andre, det skal hun uhindret kunne bringe med sig tilbage, hvis hun lever længere end førnævnte hertug Johan. Fremdeles skal førnævnte hertug Johan give og yde kong Erik garanti på livgedinget med den romerske konges og sit eget og begges råds breve og segl, således at den førnævnte jomfru Katerine derved er sikret, og som det før er skrevet, før den førnævnte hertug Johan får de 40.000 gylden. Og når førnævnte hertug Johan har sovet hos førnævnte jomfru Katerine på det tidspunkt, som står skrevet ovenfor, og garantien på livgedinget er sikret, da skal hans hustru, førnævnte Katerine, og de 40.000 gylden følge med ham hjem fire uger senere, som står skrevet ovenfor. Alle disse førnævnte artikler og aftaler har førnævnte kong Erik lovet førnævnte hr. Hadmar van Laber, hr. Hans og Konrad landskriver på sine og sin søster førnævnte jomfru Katarines vegne på den ene side, og den førnævnte herre von Laber hr. Hans og Konrad har på den førnævnte romerske konges og hans søns hertug Johans vegne på den anden side lovet kong Erik at holde alle disse førnævnte stykker og artikler stadigt og fast på alle måder, som står skrevet ovenfor, i troskab uden svig og begge parter har ladet deres segl trykke på disse sedler. Skrevet i året på dagen og stedet, som står skrevet ovenfor. Derfor har vi helt og holdent optaget, prøvet og bekræftet de førnævnte aftaler i alle deres artikler, punkter, stykker og deres mening, som de er indeholdt og dokumenteret deri for at efterkomme og handle efter dem uden nogen svig. Og blandt andre artikler i de førnævnte aftaler er indeholdt, at den førnævnte kong Erik i sin førnævnte søsters brudefølge skal medgive 1000 rhinske gylden. Og at vi førnævnte kong Ruprecht og hertug Johan skal give og yde førnævnte jomfru Katerine et livgeding til at beholde, så længe hun lever, og give førnævnte kong Erik garanti derfor med begge vore egne og vores råds breve og segl, hvorpå førnævnte jomfru Katerines indtægter skal være. Derfor har vi førnævnte kong Ruprecht og hertug Johan for os og vore arvinger sikret førnævnte jomfru Katerine hendes livgeding, dokumenteret og garanteret hende disse efterskrevne godser nemlig vor stad Neumarkt og tilhørende jord sammesteds med tilliggende, vor stad Altdorf og tilhørende jord samme sted med tilliggende, vor fæstning Heimberg med dens tilliggende, vor fæstning Pfaffenhofen og markedet Luterhofen med tilliggende og vor fæstning Heinsburg og landsbyen Perge med tilliggende. Således nøjagtigt, at hvis, hvad Gud forbyde, den førnævnte hertug Johan afgik ved døden før den førnævnte jomfru Katherine vor gemalinde, så skal den samme vor gemalinde efter vores død i sine levedage have rådighed over, bruge og nyde de førnævnte stæder med tilhørende land, fæstninger, jorde og landsbyer med al udbytte, rente og indtægter, der hører dertil og have sit underhold tilstrækkeligt derfra uden indsigelser fra os, vore arvinger og alle og enhver på vore vegne, med mindre hendes brudetog med hendes gode vilje blev 1000 rhinske gylden, som det er indeholdt i de førnævnte aftaler. Så skal da de førnævnte stæder, tilhørende jorde, fæstninger, jorde og landsbyer være helt fritaget for sådanne garantier og forpligtelser, som står skrevet ovenfor, og herpå skal også vore embedsmænd, borgere og indsiddere i de førnævnte stæder, ejendomme, fæstninger, jorde og landsbyer love, hylde og sværge at adlyde den førnævnte jomfru Katerine eller et trofast bud, hvem hun befaler det, når hun kommer til vort land en måned derefter og sikre hende et underhold uden indsigelse med al udbytte, renter og indtægter, som står skrevet ovenfor. Alle og ethvert af de ovenfor nævnte stykker, punkter og artikler vil vi ovennævnte kong Ruprecht og hertug Johan holde gøre og fuldføre og få gjort og få fuldført, og ikke gøre noget derimod på vegne af os selv eller nogen anden på nogen måde uden svig. Til bekræftelse af alt dette og til fast sikkerhed har vi, ovennævnte kong Ruprecht, vor kongelige majestæt, og vi hertug Johan ladet vort eget segl hænge på dette brev, og har til yderligere sikkerhed for alle førnævnte ting befalet og bedt de højbårne Ludwig Stefan og Otto, vor konge Ruprechts kære sønner og fyrster og vor hertug Johans brødre vise og gøre deres gode vilje dertil. Vi har også budt og bedt vor ærværdige ædle og strenge kære fyrster, grever, råder og trofaste, som står skrevet her forneden på dette brev, at de til vidnesbyrd for alle førnævnte ting og for at forkynde det har hængt deres segl ved siden af vore på dette brev. Og vi Ludwig Stephan og Otto, brødre, pfalzgrever ved Rhinen og hertuger i Bayern erkender åbenbart ved dette brev for os og vore arvinger, at vi på grund af ønske og bøn fra fra den førnævnte vor nådige herre og fader, kong Ruprecht og vor kære broder, hertug Johan, har givet og vist vor gode vilje til alle førnævnte sager, og vi vil også fast og stadigt holde de førnævnte garantier og forpligtelser, som således er indgået over for den førnævnte jomfru Katerine for hendes underhold, og ikke gøre noget eller handle derimod på nogen måde, men i trofasthed håndhæve og beskytte dem uden nogen svig. Og vi Johannes ærkebiskop af Riga, Matheus biskop af Worms, Friedrich til Ötingen, vor ovenfor nævnte herre den romerske konges hofmester, Friedrich til Veldentz, Johan til Wertheim, Hug von der Heiligenberge, grev Hadmar herre til Laber, Schenck Hans, Schenck Eberhard herrer til Erbach, Swarcz Reinhart von Sickingen, landfoged i Elsass, Hans Truchsess af Baldersheim, ridder, og Konrad, landskriver til Amberg, erkender åbenbart i dette brev, at vi efter anmodning og bøn fra den ovennævnte vor nådige herre, den romerske konge og vor kære herre hertug Johan har ladet vort segl hænge på dette brev ved deres segl til vidnesbyrd om alle førnævnte sager. Det er givet i Heidelberg næste tirsdag efter sankt Peters dag Vincula på latin efter fødselen 1400 år og derefter i det 7. år i det syvende regeringsår for vor konge Ruprecht.