| Dato/Sted | Kort oversigt |
|---|---|
|
1281. 5. april Köln |
Indførsel i Kölns Schreinsbuch om salg af en arv tilfaldet Henrik og Godtfred, brødre og borgere i Næstved, fra deres afdøde forældre, borgere i Köln. |
|
[1283. 24. juni] |
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Næstved Sankt Peders kloster, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
|
1290 Paris |
Pariseruniversitetets kansler giver graden licentiam in decretis til en række personer i nærværelse af en række vidner, bla. Jacob Dansker. |
|
[Omkr. 1283 24. juni] |
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Ribe domkirke på visse festdage eller yder hjælp til kirkens bygning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
|
[1286-1319 el. 1396-1439] |
Erik 6. Menved eller Erik 7. af Pommern skøder en gård i Dræby til franciskanerklostret i Odense. |
|
[1287] |
Biskop Gisike af Odense opretter en skole i Odense. |
|
Omkr. 1290 |
Kong Erik 6. Menved havde skænket et grundstykke i Roskilde til Sorø kloster. |
|
1281. [8. februar] |
Kong Eriks privilegier for Antvorskov. |
|
1282 |
På et parlament i Northampton beder John Peckam, ærkebiskop af Canterbury, kongen om, at de kirkelige privilegier og friheder, der var givet af briternes, sachsernes og danskernes konger, bliver stadfæstet.. |
|
1283 14. januar |
Jon Jonsen Lille skænker gods i Vassingerød til alteret for Sankt Cecilie i Vor Frue kirke i København. |
|
1289. 30. august |
Jakob fra Danmark bevidner stiftelse af kapellaner i Paris. |
|
[1286-1319 el. 1396-1439] |
Mageskifte, hvorved gråbrødreklosteret i Odense bytte gods i Dræby for jord i Odense. |
|
[1282-1286] |
Bisperne Peder af Viborg og Jens af Odense afsiger dom i striden mellem bispen af Ribe og arvingerne efter Mogens Hågensen om godset i Jerlevskov. |
|
[1285-1299] |
Niels Gregersen, kannik i Lund, får tilskødet gods i Värpinge. |
|
1281. 29. december |
På opfordring af Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i Tyskland, Böhmen, Østrig, Mähren, Polen og Danmark fritager hertug Albrecht 2. af Sachsen og regent i Mähren johanniterne i Mähren for alle skatter og ydelser |
|
[1289 11. januar] |
Biskop Jens af Århus, kongens kansler magister Morten, drosten Peder Nielsen, Niels Hamundsen og Kristian Tupesen bevidner, at Svend Bonde og Jens Basse har skødet deres gods i Jerlevskov til biskop Kristian af Ribe. |
|
1288. [21. marts] |
Kong Eriks privilegier til kapitlet i Roskilde. |
|
1290 |
Kong Eriks privilegier til abbeden i Sorø. |
|
[1286, før] |
Testamente af en ubekendt. |
|
[1285] |
Broder Peder, biskop af Viborg, bevidner, at en Marie i Viborg har skænket to gårde til Sankt Hans kloster sammesteds. |