Tidsrum: 1. januar 1100 - 31. december 1250
Sprog: Alle
Thor Longus kundgør, at han har skænket St. Cuthberts kirke i Durham og munkesamfundet sammesteds det øde Ednam, som hans herre kong Edgar af Skotland havde givet ham, samt en hide til frelse for kong Edgars, sine forældres og søskendes sjæle.
Grev Baudoin 7. af Flandern erklærer at Dodo har givet klostret Bourbourg noget jord beliggende mellem Drincham og sumpen vest derfor.
Karl, greve og søn af danernes konge bekendtgør, at brødrene Walter og Conon har skænket en tredjedel af korntienden i Oudenburg til klosteret dersteds.
Lambert, abbed i St. Bertin, fornyer sin oldefaders brev om byen Arques' immunitet.
Karl, greve og søn af Knud, Danmarks konge tilbageleverer jord til abbeden for Saint-Pierre de Gand, hvem jorden var blevet uretmæssigt afvundet.
Eustathius 3., greve af Boulogne, fritager klostret Saint-Bertin for visse afgifter af jordegods.
Alexander Malfe, Simon, jarl af Northampton, Alexander Malfes herre, har skænket munke af cistercienserordenen Saltrey til at grundlægge et abbedi.
Udtog af brev fra Hildegard af Bingen.
Vidisse af Frederiks, romersk konge, brev angående grænseskel imellem det romerske imperium og Danmarks rige.
Pave Hadrian stadfæster for ærkebiskop Eskil det lundensiske ærkesædes primat over Sverige og foreskriver, på hvilken måde ærkebispen af Uppsala skal modtage konsekration og pallium.
Overenskomst om broderskab imellem Saint-Saulve kloster i Valenciennes og Allehelgens kloster i Lund.
Pave Alexander 3. tager cistercienserklostret i Cîteaux i sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder og besiddelser, heriblandt særlig Cîteaux, 16 abbedier, hvorunder næstsidst Herrevad kloster, samt klostrets jordegods i Frankrig.
Amanry, latinsk patriark af Jerusalem, bekræfter kapitlet ved Gravkirken i dets besiddelser bla. det i fællesskab med patriarken ejede gods i Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at man i hele ordenen skal forholde sig over for ærkebiskop Eskil af Lund som over for en munk.
Aron af Lincoln eftergiver William Fossard og dennes fader gæld at betale mikkelsdag 1176 for 1260 mark til sig selv og andre navngivne personer, herunder Deulecresse fra Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitels dekret fra Citeaux, der pålægger abbeden af Øen bod for at have indladt kvinder inden for murene; om dekretet skal henføres til Holme kloster eller det franske abbedi af samme navn, l'Isle-Dieu, Marmoutier, kan ikke afgøres.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbeden i Løgum kloster, som har rejst sine munke mod klostrets faderabbed, inden pinse skal give møde i Cîteaux tillige med kantoren fra Herrevad kloster.
Cistercienserordenens generalkapitel overlader abbederne af Whiteland og Tracton at mægle forlig imellem kongen af Danmark og Norge og abbediet Aberconway.
Dansk anmodning til pave Cølestin om at ekskommunikere Frankrig som følge af forstødningen af Ingeborg.
Pave Cølestin 3. bekræfter Alexander 3.s buller af 2. marts 1168 og 9. september 1170, hvorved denne bekræfter kapitlet ved Gravkirkens besiddelser, bla. in Datia.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbederne fra Danmark og tilstødende lande, der ikke er mødt på kapitlet, skal straffes med suspension og bod.
Pave Innocens III pålægger kong Filip August af Frankrig at tage den danske konges søster Ingeborg til sig som sin retmæssige hustru.
Ralf Potte overdrager en ejendom til Simon Balehorn. Blandt vidnerne Willelmo de Danemarch.
Pave Innocens III svarer ærkebiskop Anders Sunesen af Lund på en række spørgsmål, dels om ægteskaber i forbudte grader, om præster, der har haft friller, om rækkevidden af et privilegium af ærkebiskop Eskil, der bevilger et kloster bispetiende fra dets gods og om grevskabet Holsten, dels om opkrævningen af Peterspenge fra Sverige, og pålægger ærkebispen at tilskynde ærkebispen af Uppsala og de øvrige svenske bisper til at møde op på Laterankonciliet.
Skatmesteren William skænker gods til St. Mary Clerkenwell for en årtid. Blandt vidnerne Walter fra Danmark.
Robert de Diva, johanniterprior af England, udlejer til Robert fra Danmark en grund i London.
Oliva, datter af den afdøde Robert fra Danmark, overdrager et hus i London til Holy Trinity.
Marsilia, enke efter Robert de Dacia, bekræfter sin afdøde mands gaver til Holy Trinity, London.
Richard, prior for Holy Trinity i London, overdrager prioren af Ware huset, som før tilhørte Robert de Dacia.
Pave Gregor IX giver prædikebrødrenes prior en befaling. Indgået til klostret i Lund.
Pave [Innocens 4] pålægger provsterne i Ribe og Slesvig at hjemkalde på lovlig vis det gods, som uretmæssigt er afhændet eller bortkommet fra Århus domkirke.