Sprog: Gammeldansk
Peder Bentsen, borger i Malmø, skænker en gård vest i byen til Skt. Clara kloster i Roskilde. Han giver sin datter Karen ind i klostret sammen med godset.
Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).
Niels Laurensen giver hr. Sorte Jens, ridder og høvedsmand på Akershus, fuldmagt til at indkræve hos hr. Endrid Erlendsen, ridder og høvedsmand på Tønsberghus, den laks og alle andre sager, som Niels Laurensens tjenere havde frataget Sorte Jens' fisker og dennes følgesvende, men senere havde givet Endrid Erlendsen fuld erstatning for.
Arnold Klementsen, udvalgt biskop i Bergen, erklærer at skylde kong Erik 7. af Pommern 100 engelske nobler, som han lover at betale tilbage inden næstkommende påske.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim et adelsbrev til Niels Nielsen, som får en brisure af dennes våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods, skattegods og købstadsgods.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler at have sendt biskop Arnold (Klementsson) for at modtage og forestå Uppsala kirke og stift efter nu afdøde ærkebiskop Johan (Håkansson), samt at kongens råd har skrevet til paven om, hvorledes magister Olof (Larsson) har handlet imod kongen og hans rige.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget i sagen om Hans Reimersens sjællandske gods mellem biskop Jens af Roskilde og fru Margrete, datter af Fikke Moltke, biskoppen en broderpart og en søsterpart og fru Margrete tre broderparter og en søsterpart. Fru Margretes andel skal snarest skiftes og derefter sekvestreres i år og dag. Kan biskoppen i den tid skaffe bedre adkomstbeviser, skal han have så meget af dette gods, som det er retfærdigt. Lykkes det ikke for ham, skal fru Margrete beholde de tre broderparter og søsterparten.
Hågen Friis, prior i Dalby kloster, erklærer, at han har modtaget to lødige mark og fem tønder smør i landgilde fra Torben (Bentsen) Bille.
Hemming Jensen, som bor på Amager, overdrager med sin hustru Johannes samtykke Københavns kapitel sin jord og grund i Klosterstræde i København, tillige med halvdelen af den jord han deler ligeligt med sin broder, hr. Oluf Jensen, præst.Overdragelsen skal dække restancen af den i mange år ubetalte landgilde af kapitlets gård, hvor Hemming Jensen bor. Han og hans hustru skal herefter have gården frit, uden landgilde, i deres levetid mod at holde den i god stand.Efter deres død skal gården vende tilbage til kapitlet, dog på det vilkår, at deres arvinger i deres levetid skal have den i leje mod en årlig landgilde på seks gode skilling grot, som skal betales til mikkelsdag. Efter arvingernes død skal gården vende tilbage til kapitlet uden indsigelser.Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet og gården vende tilbage til kapitlet.
Markvard Skiernov, domprovst i Århus, tildømmer ærkedegn Erik Laurentsen på vegne af Guds Legemes præbende en gård i Århus, indtil nogen kan dokumentere en bedre adkomst.
Arvid Bentsen m.fl. udsteder vidisse på to breve vedrørende domkirken i Lund. I det første fra 16. maj 1388 skøder Jakob Absalonsen af Sjörup, væbner, sin gård i Malmø til bygningsfondet ved domkirken i Lund mod afholdelse af årtider for ham selv og hans hustru Margrete. I det andet fra 17. juni 1421 bevidner Mogens Båd, landstingshører i Skåne, m.fl., at Folkvin, provst i Lund, med lovhævd forærer domkirken i Lund en gård i Norrvidinge.
Abraham (Pedersen) Gedde sælger Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg to gårde i Sörby i Vessige sogn i Årstad herred og erkender at have oppebåret fuld betaling derfor.
Povl Torstensen, rådmand i Lund, skøder på Anders Pedersens vegne dennes gård til klerken Mads Jensen.
Bilæggelse af en strid som følge af et drab begået i Rønne af Peder Olsen, væbner boende i Skt. Nikolai kirkesogn i Rønne. Vidnesbyrdet, udstedt af Per Bosen, landstingshører på Bornholm, og otte andre mænd, fortæller om, at fem mænd kom til Rønne ting for at forbyde Peder Olsen fire ting som følge af det drab, som han havde begået: 1. Han måtte aldrig fejde, lade fejde eller påtale Åge Nielsen, Jesper Harbo og deres arvinger eller repræsentant, der deltog i skiftet af Peder Olsens gods, som han havde mistet og var blevet forbrudt på grund af manddrabet. 2. Han måtte ikke være ukærlig mod sin hustru, den dræbtes søster. 3. Han og hans tjenere måtte ikke bære sværd eller dolk. 4. Hans svend, Holger, som deltog i manddrabet, måtte ikke blive i hans tjeneste, men skulle rømme landet.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at afdøde fru Maren af Digsind havde skødet sit gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster, og at det hverken var hendes fædrene eller mødrene gods, hvilket hun allerede havde givet til sin søstersøn hr. Lave Urne med forbehold af ret til at give sit øvrige gods til klostret.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at en gård i Erslev i fem vintre har været i Dueholm Klosters retmæssige besiddelse, og at klostret indtil dette år upåtalt har oppebåret afgift af den.
Tingsvidne af Stevns herredsting om, at det i mands minde har været sædvane, at hver bonde i Stevns herred skal give visse ydelser til Søholm: en høne hvert år på Skt. Nicolaus’ festdag (den 6. december) og seks lam og seks skilling på Skt. Hans’ dag (den 24. juni).
Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget Lars Mus låsebrev på hovedgården Stenalt, gården Kallesgård m.m.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster tidligere bestemmelser vedrørende en gård i Odense, som nu bebos af en person ved navn Niels Bødker.
Domprovsten i Lollands Sønderherred dømmer i fællesskab med provsten i Lollands Nørreherred et stykke jord, som ligger i Torpe mark (Avnede sogn, Lollands Sønderherred), og en eng, som kaldes Snauelsmade (Skovlænge sogn, Lollands Sønderherred), til Skovlænge kirke.
Laurids Bydelsbak, væbner, skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster for en årlig sjælemesse.
Jens Pedersen, borger i Næstved, og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter en gård i Ringsted for 2 fæstegårde (?) i Næstved.
Jakob Pedersen, rådmand i Malmø, skøder kong Erik 7. af Pommern sin gård, som han selv bor i, ved stranden i Malmø og al sin rettighed i det tårn, som står i det nordvestre hjørne ved stranden i Malmø, og han erkender, at have modtaget fuld betaling derfor.
Mette Olufsdatter, enke efter Herman Thomsen, rådmand i Malmø, erklærer at have skødet kong Erik 7. af Pommern sin gård i Malmø og erkender at have modtaget fuld betaling derfor.
Vends herredstingsvidne om kronens ret til jord i Kåberbølle Mark, som er blevet afhændet til bisp Ulrik af Århus.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger alle, som har jordegods i Malmø, at være behjælpelige ved byens befæstning. Tilføjet en fortegnelse over, hvem der har muret hvad i bymuren.
Tideman Larsen erkender at have skænket Tommarp kloster i Skåne sin fædrenegård i Skarpeskade i Klemensker sogn på Bornholm til afholdelse af årtider for sig, sin hustru og sine forældre.
Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.
Vidnesbyrd om, at brødrene Jens og Kristian Holk på rettertinget i Vejle havde vundet noget gods i Vork, som de siden har overdraget Peder Pors som betaling for deres faders gæld.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgmester og rådmænd i Malmø fuldmagt til at sælge hans og kronens gårde og jordegods i Malmø, som bl.a. var tilfaldet ham og kronen efter Anders Mortensen, til gavn for kongen, riget og kongens gårds bygning i Malmø.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til kapitlet i Lund sit len Hallaröd i Onsjö herred for 200 arnhemske gylden.
Ulf (Johansen) Godov, væbner, under sin søster, fru Mette (Johansdatter) Godov, Peder (Jensen) Oxes hustru, lige arv efter forældrene, således at hun skal have en fuld broderpart.
Bent (Jonsen) Bille og hans hustru og sønner skifter gods efter fru Kristine Eriksdatter.
Bent (Jonsen) Bille skifter sammen med sine tre sønner gods efter Torben Pedersen (Galen), ridder, i Ljungby (Trolle-Ljungby sogn) med sin afdøde svoger Jakob Billes tre sønner.
Albrecht Barfod af Alsted, væbner, pantsætter sit gods i Mjolden sogn til Jakob Iversen, kantor i Ribe, for 30 lybske mark.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
Hr. Niels Svendsen (Sparre), ridder, erklærer, at Åge Nielsen (Sparre) har indløst sin gård i Kabbarp for 20 arnhemske gylden.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, skifter med sit kapitels samtykke Sege mølle i Burlövs sogn i Bara herred og Bulltofta by i Västra Skrävlinge sogn i Oxie herred med kong Erik 7. af Pommern mod to gårde i Malmø.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler Uppsala domkapitel, at han i anledning af biskop Arnold (Klementsens) død sender dem sin klerk, Thorlav Olufsen, provst i Bergen, med påbud om at overdrage ham ærkebispedømmets gods med rente, indtil andet meddeles.
Tingsvidne af Hviding herredsting om Lave Degns erhvervelse af Niels Elsens gods i Vester Vedsted.
Karl Hake giver i morgengave til sin hustru, Ingegerd Larsdatter, tre gårde i Valaberg i Gökhem sogn (Västergötland) og en gård i Tröinge i Vinberg sogn i Halland.
Tingsvidne af Næstved byting om, at Bo Hampe, tidligere præst i Sværdborg, har skødet en halv gård i Næstved til Jacob Bremle, høvedsmand på Vordingborg. Ejendommen ligger ved siden af den gård, som Asger Skåning ejede, der ligger nordøst for det smalle stræde, som løber langs Sortebrødrenes kirkegård. Ved samme lejlighed skødede Jakob Bremle gårdens anden halvdel med alt dens tilliggende til Henrik Jensen og hans arvinger.
Biskop Jens af Roskilde erklærer, at han og fru Margrete Fikkesdatter (Moltke) har skiftet den dem tilkommende arv efter Hans Reimersen mellem sig.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Mogens (Akselsen) Gøye hovedgården Krenkerup med alt dens tilliggende.
Tingsvidne af Skam herredsting om, at Anders Sonesen skødede Anders Hvid en gård med alt tilliggende, der ligger i den sydøstlige del af Grindløse.
Lund bytings vidnesbyrd, at Jens Mørk har skødet en gård i Lund til Hans Pedersen, borgmester sammesteds.
Vidisse af et brev af kong Erik 7. af Pommern hvorved biskoppen af Trondheim kvitteres for 121 eller 2100 nobler.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pantsætter til domkapitlet i Lund sit len Håslöv i Skytts herred for 100 arnhemske gylden.
Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, pantsætter en gård i Mørkholt i Gårslev sogn til Jon Pedersen, kannik i Ribe, for 16 rhinske gylden, på det vilkår at hvis hun ikke har indløst pantet til næstkommende skt. Katrine dag, skal hun sælge gården til Jon Pedersen.
Anders Falster, kannik og vikar for ribebiskoppens official, Henrik Stangenberg, bevidner sammen med ti bisiddere, at Jens Holk, væbner, og Lars Ingelsen, kaldet Pors, aflagde vidnesbyrd om, at det kongelige retterting havde tilkendt gods i Vork i Jerlev herred til Christian Holk, Pors Stigsen og Jens Holk, og at det havde erklæret Albert Rytters adkomstbreve for falske; samt at Christian og Jens Holk derefter overdrog godset til Peder Pors til dækning af deres gæld.
Henrik Teilstorp, bymand i Malmø, pantsætter for 60 rhinske gylden kapitlet i Lund sin del i den gård i Malmø, som han selv bebor.
Inger Hermansdatter (Pennow), enke efter Jens Vognsen, skøder ærkedegn og kapitel i Ribe sin gård i Gårslev med tilliggende otting jord på Gårslev Mark.
Jakob Pedersen, rådmand og kirkeværge, skøder en grund i Malmø til Tyge Pallesen, borger i Landskrona.
Kong Erik 7. af Pommern garanterer, at han vil komme til retsmødet næstkommende 8. september med henblik på at bilægge stridighederne med Sveriges indbyggere.
Arild Madsen (Quitzow) af Häckeberga, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Galen) hundrede rhinske gylden, for hvilke han pantsætter ham alt sit gods i Villands herred.
Begyndelsen af et brev, hvori væbnerne Jørgen (Lavesen) Urne, på egne vegne, og Markvard Barsebek, på vegne af sin hustru Adelheid (Lavesdatter Urne), stadfæster fru Maren af Digsinds skødning af gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster.
Ærkebiskop Peder Lykke og kapitlet i Lund oplader Segemölla i Bara herred og Bulltofta i Oxie herred til kong Erik 7. af Pommern.
Et brev fra Mette Hermans angående køb af ejendom ved opførelsen af en kongelig gård i Malmø (Malmøhus).
Peder Tygesen (Ravensberg) sælger og skøder gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
Landstingsdom hvorved en strid om to gårde i Menstrup imellem Grib Jensen af Olstrup og Næstved Skt. Peder kloster afgøres.
Herman Steffensen, borgmester i Landskrona, skøder en øde gård på vegne af kronen til Hans Laxmand, dekan i Lund.
Peder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.
Ærkebiskop Peder af Lund, biskop Jens af Roskilde, ridderne Erik Krummedige og Anders Nielsen, og væbnerne Otte Nielsen af Bjørnholm, Niels Jensen af Hammar og Peder Bille af Lyngby, der af kongen var udnævnt til dommere i sagen mellem domkapitlet i Lund og Bonde Jakobsen af Krageholm, tildømmer Lund domkirke en gård i Malmø
Jens Torbensen (Sparre), væbner, lejer på livstid med Roskilde kapitels samtykke Birkendegård og -by (Skippinge herred) af biskop Jens i Roskilde, med det vilkår at han hvert år inden kyndelmisse skal betale biskoppen 21 pund korn, halvt rug og halvt byg, af gårdens afkast. Efter Jens Torbensens død skal hans arvinger beholde godset indtil næstkommende påske og betale landgilden. Såfremt Jens Torbensen ikke holder de i brevet nævnte betingelser, har biskoppen ret til at tage gården tilbage.
Karl Tordsson Bonde (til Penningby), væbner, og hans hustru Cecilie (Bosdatter (Dyre)) erkender at skylde Hans Kröpelin 200 mark guld, for hvilke de pantsætter ham det gods på Sjælland, som de havde arvet efter Cecilies far, Bo Tygesen Dyre, og bror, Erik Bosen (Dyre).
Peder Jensen og Peder Mortensen sælger deres gods og rettigheder i Ränneslöv sogn til Povl Laxmand.
Poul Torstensen, rådmand i Lund, sælger sin gård i Skt. Budolfi sogn til kannikken Niels Isaksen.
Morten Hartvigsen, bymand i Køge, erkender at skylde Jens Clementsen, rådmand i Roskilde, to lødige mark i stæderpenninge, for hvilken sum han pantsætter ham en gård i Skt. Pauls sogn i Roskilde. Jens Clementsen skal oppebære gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol.
Brune Erik (Eriksen Banner (Høeg) til Hedegård), væbner, skøder Dueholm Kloster to gårde i Vester Jølby mod sjælemesser for sig selv og sine slægtninge; til gengæld skal han have klostrets hovedgård Digsind for livstid mod en årlig ydelse på fire pund korn; efter hans død skal både hovedgården og de to andre gårde tilfalde klostret.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en ødegård i Harre og et bol i Bajlum.
Morten Jensen, official og kannik i Roskilde, kvitterer priorinde og konvent i sankt Agnete kloster i Roskilde for sine udlæg i den tid, han var deres forstander.
Borgmestre og rådmænd i Malmø har med byens indbyggeres samtykke lavet en overenskomst med Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, kapitlet og domkirkens kirkeværge i Lund om, at det gods, de sidstnævnte har i Malmø, skal være fritaget for at bidrage til byens befæstning.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at Jens Sommer i Ørritslev skødede hr. Sten Basse, ridder, al sin mødrenearv, som hans mor, Grete Sommers, havde arvet efter sin mor, Cecilie Knuds, og al den arv, som var tilfaldet Jon Stjørn.
Præliminær voldgiftsafgørelse i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og det svenske rigsråd, afsagt af begge parters voldgiftsmænd. Ifølge forslaget skal kongen og det svenske rigsråd mødes i Stockholm på den næstkommende Skt. Olavs dag for at indgå forlig. For at opnå enighed mellem de to parter foreslås blandt andet, at kongen omgående skal overgive alle rigets landsdele og slotte med tilhørende len og lade Sveriges indbyggere benytte deres lov og privilegier. Indbyggerne i Sverige skal til gengæld betragte kong Erik som deres rette konge.
Tingsvidne fra Københavns byting om kantor og kirkeværge ved Vor Frue kirke i København Klaus Lybbertsens skødning af en gård i Nørregade tilhørende Vor Frue kirke til hr. Svend Pedersen, kannik sammesteds.
Niels Jensen i Havnelev får et vidnesbyrd af Stevns herredsting om arveadkomst, som med urette var blevet ham forhindret. Tolv dannemænd vidnede, at Bothild, Niels Jensens hustru, og Kirstine Randels, hendes søster i Odense, er ægte og rette søskende gennem deres moder, og hver af dem havde en dannemand til fader i ægteskab. Disse førnævnte søstre er de rette arvinger efter Bente, som døde i Odense og var deres moster.
Tingsvidne af Vends herredsting om, at noget bondejord tilhører kronen.
De svenske rigsråders gensidige garanti for modstand imod kong Erik 7. af Pommern, hvis ikke han vil overholde de med ham indgåede aftaler.
Poul Nielsen af Nees, væbner, overdrager Dueholm Kloster en gård i Erslev, som hans svigermoder, Maren Nielsdatter, havde skødet klostret før sin død.
Det danske rigsråds erklæring om kong Erik 7. af Pommerns fredsaftale med henholdsvis grev Adolf af Holsten og stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.Ifølge aftalen med grev Adolf af Holsten skal kongen lade grev Adolf forblive i besiddelse af alt, hvad han nu har i sin varetægt, så længe han lever, og hans arvinger skal beholde de pågældende besiddelser uanfægtet i to år efter hans død.Ifølge aftalen med stæderne skal kongen slutte fred med dem og give dem deres privilegier tilbage.Desuden er man blevet enige om, at traktaten fra den 15. juni 1423 imellem kongen og stæderne skal ophæves, og hver part skal tage sit brev derpå tilbage.
Lyder (Lydersen) Kabel, ridder, og hans hustru Mette Jensdatter (Due) skøder Dueholm Kloster en gård i Tved og tre gårde i Korsø i Hillerslev herred, mod at klostret hver uge ved det alter, de nylig byggede i klosterkirken, skal holde tre messer – tirsdag for Johannes Døberen, onsdag for sankt Anna og lørdag for Vor Frue – som sjælemesser for dem og deres forfædre.
Niels Andersen af Tvede erkender, at han med sin hustru Cecilies samtykke har skødet hr. Aksel Pedersen af Härlöv, ridder, det gods i Volborg herred på Sjælland, som fru Cecilie fik i arv efter sin farbror hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og som Aksel Pedersen har haft i pant for 125 lybske mark. Han erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på vegne af sin hustru.
Arild Svendsen, foged på Silkeborg Slot, har med sin hustru Elenes samtykke skødet hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, gods i Volborg herred på Sjælland. Godset var tilfaldet hende efter hendes farbror, hr. Jens Knudsen, kannik i Århus, og Aksel Pedersen havde tidligere haft det i pant for 125 lybske mark. Arild Svendsen erkender endvidere at have modtaget fuld betaling for godset på sin hustrus vegne.
Biskop Gert (Pedersen Gyldenstjerne) af Børglum foretager med sit domkapitels samtykke et mageskifte med Dueholm Kloster, således at biskoppen får klostrets gårde i Boddum, Skovsted, Villerslev, Hørdum, Hunstrup og Bejstrup mod at overlade klostret Lødderup Bisgårde, møllerne og Tagemark, samt en gård og øde jord sammesteds; mageskiftet skal vare i biskoppens og prior Jens Bruns levetid og 20 år efter deres død, hvorefter biskoppens efterfølgere kan lade det gå tilbage.
Væbneren Erik Nielsen kvitterer prioren i Sortebrødreklosteret i Lund for at have modtaget forskelligt løsøre.
Danmarks og Norges rigsråder samt borgmestre og råd i Stockholm garanterer over for Sveriges rigsråd, at kong Erik 7. af Pommern vil møde op i egen person eller repræsenteret med befuldmægtigede i Stockholm næstkommende 8. september og således opfylde betingelserne i Halmstad-forliget. Skete det ikke, ville de alligevel gennemføre mødet.
Knud Nielsen, borger i Svendborg, erklærer at skylde Peder Andersen 70 stædermark, for hvilken sum penge han sætter sin gård i Bagergade i pant til ham, på det vilkår at hans hustru Johanne frit skal besidde den østre gadebod, så længe hun lever. Når Knud Nielsen vil indløse gården, eller når Peder Andersen vil have sine penge tilbage, skal den ene kundgøre det for den anden et halvt år i forvejen.
Sveriges rigsråd aftaler indbyrdes at ville forsvare det med kong Erik 7. af Pommern indgåede forlig i Halmstad med liv og gods. Hvis kongen bryder det, vil de aldrig mere vise ham lydighed.
Niels Mus, væbner, der bor i Norge, kundgør at have solgt skt. Olofs kirke i Lunkende alt sit mødrene gods i Bondrum i Albo herred, nemlig fem gårde og to fæstegårde, samt en gård og en fæstegård i Onslunda i Ingelstads herred.
Niels Mus, væbner, der bor i Norge, anmoder tre af sine venner om at besegle brev vedrørende salg af gods til skt. Olofs kirke i Lunkende.
Biskop Jens af Oslo og Hans Krøpelin, foged på Stockholms slot, erklærer, at de efter anmodning af kong Erik 7. af Pommern har bevidnet, at dronning Margrete 1. efter hr. Mogens (Pedersen) Munk (til Bollers) død tog hans gods og penge i sin varetægt, men senere udleverede det til hans rette arvinger.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Anders Nilsson et adelsbrev til Harald Varg, som får skattefrihed på tre gårde i Västergötland.
Tingsvidne af Holmans herredsting om, at fru Ingerd (Hermansdatter) af Højgård har skødet og givet en gård i Gårslev sogn til Terkel Jensen, repræsentant for kapitlet i Ribe.
Voldgiftsafgørelse i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og det svenske rigsråd, afsagt af begge parters voldgiftsmænd. Ifølge afgørelsen skal blandt andet Halland, som det allerede var fremlagt i forligsforslaget fra Halmstad d. 3. maj 1435, frit komme tilbage til kongen, og Engelbrekt Engelbrektsson og Erik (Nilsson) Puke skal beholde deres len. Kongen skal sammen med sit norske råd træffe en afgørelse om Gotland, som både de danske og de svenske gør krav på. Flere andre stridsspørgsmål henstilles til afgørelse af kongen i forening med det svenske rigsråd, dels omgående, dels på et nyt møde, der skal afholdes sankthansdag 1436 i Lødøse.