Sprog: Gammeldansk
Poul Jensen (Laxmand) i Värestorp udsteder et skøde på en gård i Torsakulla i Knäred sogn i Höks herred til hr. Åge Nielsen (Ulfeldt) i Alnarp.
Jens (Olufsen) Lunge (i Skafterup) skøder en gård i Hanerup (Merløse herred) med fire gårdsæder til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud (i Skjoldenæs).
Kong Erik 7. af Pommern udsteder et certifikat om de vidisser, af hvilke det fremgår, at en person ved navn Erik Jespersen lovligt har købt Lyngerup i Horns herred og siden testamenteret Lyngerup til Maribo kloster.
Registraturer over to breve:I det ene brev skøder hr. Anders Brok gods i Søndernæs (Brøns sogn, Hviding herred) til hr. Jon Pedersen.I det andet brev giver Johan (Gerhardsen) Skelle hr. Anders Brok fuldmagt til at skøde gods i Søndernæs.
Fornemme mænds vidnesbyrd om, at Peder Hagensen af Horna gav sig ind i Bosjö kloster med sit gods.
Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Merete Mads' skødede sin gård i Agerup i Hyllinge sogn i Flakkebjerg herred med 13 øre skattepligtig jord til Henrik Ivensen (Markmand).
Lars Klausen skylder Jesper Bosen 40 mark lybsk, som er gangbare i Lübeck og Hamburg. Halvdelen af beløbet skal betales i gode varer og halvdelen i rede penge. For denne gæld pantsætter han tre af sine gårde i Hviding herred til Jesper Bosen: en i Roager, en i Vesterbæk og en i Rejsby. Jesper Bosen eller hans arvinger skal modtage afkast og afgrøder af disse gårde, indtil Lars Klausen eller hans arvinger vil løse godset. Da skal Lars Klausen eller hans arvinger erklære løsningen på Hviding herredsting næst før sankthansdag, og godset løses ved tinget næst før den følgende mikkelsdag, og da skal afgiften følge hovedsummen.
Peder Degn, Sten Basses svend, pantsætter med Sten Basses penge en gård i Vindinge af Kullerup kirke for 20 mark lybsk, en gård i Kirsinge af hr. Axel Andersen for 70 mark lybsk, en gård i Rue af Jens Basse af Uggerslev for 20 mark lybsk, af samme Jens Basse en hovedgård (Lehnskov) for 80 mark lybsk og en gård i Hagendrup af Henrik Hincesen for 95 mark lybsk og 12 skilling. Såvel godset som brevene skal tilhøre Sten Basse, og Peder erklærer, at han ikke har noget krav herpå.
Lars Bosen, borger i Ålborg, erklærer, at han og hans arvinger skylder Guds Legems Lav i Ålborg, også kendt som Papegøjelav, 7½ lødige mark, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sin kælder med hus og grund i tre efter hinanden følgende år til Guds Legems Lav. Han skal give lavet to mark lybsk hvert år, indtil kælderen løses, uden at noget afslås hovedsummen.Hvis Lars Bosen eller hans arvinger ønsker at løse kælderen, efter de tre år er gået, da skal lavets forstandere varsles et halvt år inden. Hvis lavets forstandere ønsker at få deres penge, da skal Lars Bosen ligeledes varsles et halvt år inden.
Tingsvidne af Tyrsting herredsting udstedt af abbed Magnus af Øm kloster m.fl., at Jens Lovring i sin tid erklærede, at han ikke havde nogen rettighed til en gård i Vinding (Tyrsting herred), som nu bebos af en person ved navn Lydeke.
Ærkebiskop Peder af Lund træffer en principiel afgørelse om retsgrundlaget i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.
Kong Erik 7. af Pommern stævner domkapitlet i Lund og Niels Jensen (Galen) af Hammar til rettertinget i København dagen efter sankthans, ved hvilken lejlighed de skal medbringe deres adkomstbeviser på de otte gårde i Tängelsås i Frosta herred, som de strides om.
Anders Jakobsen, Aksel Pedersen og Erik Nielsen, riddere, samt Mogens Båd, landsdommer i Skåne, tildømmer Niels Jensen (Galen) i Hammar otte gårde og en fæstegård i Tengelsås i Frosta herred, som havde været pantsat til ridderen Jakob Mus, og som denne havde givet til Skt. Laurentius' Kirke. Jens Poulsen, ærkedegnen i Lund, fradømmes det førnævnte gods, selv om han fremviste et brev på, at han havde købt det fra Jesper Bæk, som havde sagt, at han var den rette arving til godset.Jens Poulsen bliver opfordret til at tage sit krav til herredstinget og landstinget. Hvis han ikke kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var en nærmere arving end Niels Jensen, da får Niels Jensen godset til evig eje. Hvis Jens Poulsen kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var den rette arving, da skal Niels Jensen give ærkedegnen så meget, som er ret.
Lunde kapitel bevidner, at dronning Philippa har skænket kanniken Jakob Mogensen en gård i Lund.
Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
Erik Jensen, præst i Vor Frue kirke i Svendborg og oldermand og alterværge hos kalendebrødrene, mageskifter brødrenes jord med Svendborg by. Således skøder Erik Jensen brødrenes jord ved Høje Bøge for et stykke af byens jord, som ligger vest for den gård, som Klaus Brygger nu bor i, og som strækker sig til vandmøllens omløb.
Kvittering til Jacob Jode, borger i Lund, på den fulde betaling for en klokke og andet til domkirken i Lund.
Dronning Philippa udnævner hr. Henrik Knudsen, Erik Eriksen og rettertingskansleren Iven Fos til sine prokuratorer i sagen mellem hende og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus, og giver dem fuldmagt til at føre sagen på hendes vegne.
Bytingsvidne om, at noget jord i Skrillinge altid har været frit gods.
Jens Nielsen, kannik i Lund, kvitterer Bosjø kloster for betaling for tjeneste.
Jens Madsen Sværdfeger, bymand i Randers, skylder Niels Asgersen Hvid, bymand i Randers, 6½ skilling grot, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sit hus og jord, som han selv bor i, i Rabans Gyde i Skt. Clemens sogn, Randers, over for Tue Kræmmers bolig, i et år fra påske af.Når året er gået, og hvis Jens Madsen ønsker at løse hus og jord til mikkelsdag, da skal han varsle Niels Asgersen til midsommer, og hvis han ønsker at løse det til påske, da skal han varsle Niels Asgersen til kyndelmisse.
Prior Niels i Skt. Knuds Kloster i Odense kvitterer og takker for, at dronning Filippa har tilbagebetalt de 1000 svenske mark, som hun havde lånt.
Jens Stigsen, kannik i Århus, skænker for sin årtid domkapitlet sammesteds den jord, som han købte af Jens Rampe, bymand i Randers. Beboerne af jordens tre gårde skal efter Jens Stigsens død betale domkapitlet en fast, årlig afgift, så længe de lever, hvorefter ejendommene skal overgå til domkapitlet.
Tingsvidne af Båg herredsting om, at fru Mette, enke efter Skele Lars, skødede en hovedgård og en fæstegård i Ebberup i Båg herred til Rikman van der Lanken, høvedsmand på Hagenskov.
Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.
Niels Hågensen i Strö, væbner, sælger og skøder til Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, alt sit gods, nemlig tre gårde i Viarp, en gård i Kingelstad og fire gårde i Hultseröd.
Tingsvidne af Bjæverskov herredsting om, at Jens Pedersen af Ringsbjerg solgte og skødede halvdelen af Rårisegård i Sædder sogn til Jens Olufsen Bryde. Han solgte ham også en anden gård med 5 ørtug skyldjord, som tidligere har været ejet og beboet af Niels Flint, i Sædder. Jens Pedersen bandt sig selv og sine arvinger til at fri, hjemle og tilstå Jens Olufsen godset efter landskabsloven, frit for enhvers tiltale.
Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus Krumpen, afstår sine rettigheder til noget jord på Fulden mark, hvorom hendes mand havde haft tvist med Niels Butze, kannik i Århus.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Anders Jakobsen Lunge havde krævet en undersøgelse af gyldigheden af de erklæringer, som Aksel Pedersen (Thott) havde indhentet vedrørende Ordrup. Et nævn på tolv mænd var hertil blevet udnævnt på landstinget den 9. maj 1425, og disse vidnede nu, at Aksel Pedersen ikke havde fulgt landslovens regler, og at hans breve på godset var udgyldige. Nævnet erklærede derfor, at de indhentede erklæringer ikke havde nogen beviskraft.
Efter at have udgivet falske breve erklærer Jakob Akselsen (Thott) sig selv til at være uden magt til at sælge, pantsætte, bortlåne eller på anden måde afhænde det gods, som er faldet eller kommer til at falde til ham fra hans forældre, uden tilladelse fra Aksel Pedersen (Thott). Jakob Akselsen forbliver uden magt indtil den dag, Aksel Pedersen synes, at det ville være nyttigt at give ham dette brev igen.
Tingsvidne af Ribe byting, hvori borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen erklærer at have skiftet arven efter Hans Bake i venskabelighed og offentliggør hvilket gods, der er tilfaldet dem hver især; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
Klaus Kristensen, provst i Jellingsyssel, og Anders Brok, kannik i Ribe, bevidner, at borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen skiftede arven efter Hans Bake i venskabelighed, og offentliggør, hvilket gods der tilfaldt Henneke Piksten; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
Peder og Poul Torbjørnsen stadfæster deres faders salg af al hans ejendom i Skedala til hans hustru Ingerd.
Ingeborg (Dosenrode), enke efter Niels Strangesen (Bild), erklærer, at hun har modtaget et lån af kong Erik 7. af Pommern, nemlig gods, som hun tidligere havde skødet til kronen, i de følgende steder: Tøving, Bjergby, Skallerup, Flade på Mors og Thyholm i Thy.Hun skal betale kongen 22 lødige mark hvert år til pinse, undtagen i dette år (1425), hvor hun kun skal betale kongen 11 lødige mark til mikkelsmesse.
Peder (Andersen) Ryning aflægger lensregnskab for Borgholm slot og len på Öland til dronning Filippa.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Peder Nielsen (Bild) af Tanderup i sin tid var i Stenalt, hvor han på vegne af Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Århus, en vis hr. Jens Pedersen (!) af Aunsbjerg m.fl. gav fru Mette sit kvittebrev og løste alle Jens Mus' arvinger af deres mellemværende. Som tak herfor gave fru Mette ham en guldring i vennegave.
Peder (Nielsen) Hase skænker Søndergård i Vester Lyby til Lyby præstebord som sjælegave for sig selv, sin hustru, sine børn, sine forældre og forfædre.
Sjællands landsting vidimerer to breve fra hhv. 1410 og 1411, som biskop Jens af Roskilde har ladet læse højt på landstinget. Disse breve er følgende:1) Et brev ved hvilket brødrene Fikke og Radike Kerkendorp sælger det gods i Danmark, som de har arvet efter deres broder Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.2) Et brev ved hvilket hr. Tage Henriksen skøder og oplader al rettighed og arv i Hørby i Tuse herred, som han fik med sin hustru Elisabeth, og som denne havde fået efter hr. Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.
Palle Jensen (Munk), væbner, giver sin kusines mand, Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs, ridder, fuldmagt til på en række nærmere betingelser at indløse alt det gods, som tilhørte marsk hr. Palle (Jensen (Munk)) i Jylland og på Fyn.Efterfølgende skal der skiftes mellem Palle Jensen og Jørgen Rud efter en række nærmere betingelser.
Klaus Venstermand i Sørup og hans hustru Ingeborg skøder gods i Ordrup i Volborg herred til hr. Anders Jakobsen (Lunge). Ingeborg havde arvet godset efter fru Elene Pallesdatter, Jakob Jensens hustru. Hvis Benedikte, hr. Jens Olufsens datter, har nogen rettighed i det gods, skal dette skøde ikke komme hende til skade. Hvis der står noget ude i pant, eller hvis noget af godset er omstridt, skal Anders Jakobsen selv indløse og inddrive det igen.
Skifte mellem Palle Jensen (Munk), væbner, og hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs angående gods på Fyn i Båg herred (Akkerup, Gummerup, Høed, Højsgård, Hårby, Strandby, Strærup), Lunde herred (Gyrup), Sallinge herred (Håstrup, Østrupgård, Vantinge) og Vindinge herred (Rosilde, Sulkendrup, Attorp[!]).
Hagen Kristiansen (Frille) giver sin broder Klaus Kristiansen (Frille) fuldmagt til at skifte med sine søskende gård og gods, som er tilfaldet dem efter deres forældre.
Hr. Jens (Andersen) Grim ((Has) til Tosterup) kvitterer over for væbneren Peder Tuesen i Solberga for udbetalingen af alt, hvad Peter Tuvesson har skyldt Jens Grim.Brevet er medbeseglet af Hans Laxmand, degn i Lund, Ostred Jensen, borgmester i Malmø, Jens Dene, borgmester i Malmø, samt Jakob Mogensen, rådmand i Malmø.
Pave Martin 5. skriver til borgmestre og rådmænd i Lübeck, Wismar og Lüneburg og meddeler, at han først har givet biskop Johannes af Lübeck i opdrag at forhandle fred imellem kong Erik på den ene side og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden. Tiden er kommet til yderligere foranstaltninger, hvorfor han nu har givet ærkebiskop (Nicolaus) af Bremen mandat til at forhandle freden. Nicolaus har fået fuldmagt til at foranstalte alt med parternes billigelse, til at ophæve eder og i det hele taget til at gøre alt, hvad der tjener til at fremme freden og bilægge striden og krigen imellem parterne.Derfor opfordrer han borgmestrene og rådmændene til at gøre, hvad de kan, for at bistå ved tilvejebringelsen af denne fred, idet intet et mere værdifuldt og mere kært for Gud og kristenhedens samfund end freden, og intet er mere gavnligt for kongers og fyrsters og deres undersåtters sikkerhed end at bringe fred til veje.
Mogens Båd, landsdommer i Skåne, og seks andre bevidner, at Peder Nielsen (Bing) af Assartorp ved edsaflæggelse selvtolvte har forsvaret sin besiddelse af en gård i Önsvala i Bara herred.
Tingsvidne af Hviding herredsting om hr. Eggert Kristjernsens erhervelse af ejendomsretten til en mose.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i Korsør samme stadsret og privilegier som borgerne i Roskilde og Kalundborg. Han tillader dem at have græsning m.m. i Klarskov og Halskov samt på Sprogø og tilstår dem en række andre rettigheder samt tager dem under sin beskyttelse.
Bytingsvidne om, at Henrik Jensen Gyling skødede en grund til Margrete Hennekesdatter.
Verner Byttow, bymand i København, pantsætter for fem mark lødigt sølv to boder i Toldbodstræde i Dragør til Jens Andersen kaldet Langebonde, bymand i København. I gangbar mønt i Lübeck og Wismar skal en lødig mark regnes som fem skilling grot à ni skilling lybsk. Indtægterne fra boderne skal ikke modregnes i hovedstolen. Når Verner Byttow eller hans arvinger vil indløse pantet, skal det bekendtgøres på Københavns byting den sidste tingdag inden påske, og indløsningen skal ske den efterfølgende sankthans.Opfører Jens Andersen Langebonde eller hans arvinger nybygninger på grunden, skal disse vurderes af fire selvvalgte opmænd fra hver side, og værdien refunderes i gangbar mønt på Sjælland.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Bogense bys gældende privilegier.
Væbneren Johan (Gerhardsen) Skelle erklærer, at det gods i Høm i Seem sogn, som hans oldemoders søster fru Gunner i sin tid gav til Løgum kloster, udelukkende tilhører Løgum kloster. Så længe Johan Skelle lever, skal han have det pågældende gods i sin varetægt, men når han er død, skal han eller hans arvinger ikke længere have nogen rettighed til det pågældende gods. Desuden forbyder Johan Skelle andre at tage det pågældende gods i besiddelse uden abbedens tilladelse efter Johan Skelles død.
Arvid Jensen oplader og overdrager en gård i Ibsker sogn på Bornholm til Jes Lang. Denne gård havde Arvid Jensen arvet efter sin bror Jes Degn, til hvem den var pantsat af en god mand ved navn Trued Laurensen.
Dom udstedt af kong Erik 7. af Pommern om, at ingen præst skal sværges fredløs på landstinget, men dømmes af sin biskop.
Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.
Mikael Nielsen, præst i Højen, erklærer sammen med fem andre, at Mikael Rubo, der var på pilgrimsrejse til Vadstena, gav halvdelen af sin gård i Sankt Olufs sogn i Århus til domkapitlet for sin årtid, som skal holdes i domkirken.
Jens Dæne, borgmester i Malmø, sælger et stykke jord og en bygning sammesteds blandt klædeboderne til Åge Mikkelsen.
Klaus Nielsen, foged på Åstrup, Henrik (Klausen) Smalsted, Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund) og Kristian Jensen erklærer, at de i henhold til kongebrev har indført fru Inger Hermansdatter (Pennow) i en gård i Brønderslev.
Thormod Lund i Tøstrupgård, formentlig i Tøstrup sogn (nu ty. Toestorf), Slies herred, sælger sit gods i Lille Solt (nu ty. Kleinsolt), Ugle herred, til Johan Snelling, forstanderen for Helligåndshuset i Flensborg.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.
Hans Skelle har solgt og skødet sit gods i Højrup, Hviding herred, til hr. Anders Brok, kannik i Ribe. Anders Brok havde tilbudt Hans (Gerharsen) Skelle og hans arvinger genkøb på det samme, men det havde Hans Skelle givet afkald på og erklæret det åbne brev dødt.
Herlug Nielsen, ridder og landsdommer på Sjælland, og seks andre mænd vidimerer Anders Andersens skødebrev af 1415. 1. maj om mageskifte mellem ham og hans hustru, Gyde Ingversdatter.
Den kongelige foged i Århus bevidner sammen med tre rådmænd og to borgere, at Bodil, enke efter Oluf Pedersen, solgte Dueholm Kloster en fjerdedel af en saltkedel på Rønnerne på Læsø
Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, indstifter et alter til Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Ålborg.
Jes Andersen (Mylting) i Egeløkke har solgt og skødet al sin ret i Voved til hr. Esger Jensen (Brok) i Assendrup. Han erkender at have fået fuld betaling til sin tilfredshed.
Jakob Jensen pantsætter sin gård i det vestlige Malmø for 200 mark penge til sin fosterdatter, jomfru Anna Pedersdatter.
Biskop Bruder af Libar, ærkebiskop Peder Lykkes vikar, tildeler indulgens til dem, som besøger Sankt Hans, Sankt Jørgen og Sankt Egidius' kirker.
Forlig imellem Bonde Jepsen (Thott) af Krageholm og Hans Villumsen (kannik) i Lund. Forliget blev bragt til veje af ærkebiskop Peder (Lykke).
Bent Nielsen, bymand i Køge, sælger og skøder jord til hr. Niels Jensen, sognepræst i Køge. Jordstykket strækker sig i bredde fra nordsiden af Bent Nielsens egen gård, hvor han selv bor, til Skt. Gertruds boder og jord og i længde fra præstegården til det stræde, der ligger vest for den omhandlede jord. En del af jorden har Bent Nielsen arvet efter sin hustrus far, og en del af jorden har han selv købt. Han erkender at have fået fuld betaling for jordstykket fra Niels Jensen.
Simon Henriksen (Prip) og Jens Henriksen (Prip), brødre, stadfæster deres fader Henrik Prips og morbroder Niels Eriksens salg af Kyse gods til dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern og skøder det til Maribo kloster, til hvilket dronningen og kongen havde givet det. De har oppebåret 1500 mark lybsk i stralsundske penge af klostret som betaling for fem sjettedele af afståelsessummen; den sidste sjettedel skal Ivan Henriksen (Markmand) og Knud Nielsen (Dyre) have på deres moders vegne. Til gengæld skal klostret holde årlige sjælemesser for deres fader, morbroder og alle deres forfædre.
Niels Lavesen af Nielsby skylder Anders Jensen Skeel og hans arvinger 100 lødige mark og pantsætter derfor sit gods i Åstrup sogn i Gørding og Malt herreder til Anders Jensen Skeel. Hvis han eller hans arvinger vil løse det pantsatte gods, skal det forkyndes på tre ting inden midsommer, og pengene skal betales den næstfølgende Mikkelsdag (den 29. september).
Kong Erik 7. af Pommern giver den nye købstad på odden Ørekrog en række privilegier svarende til Københavns privilegier af 28. oktober 1422.
Kong Erik 7. af Pommerns privilegier givet til tilflytterne til den nye købstad, som ligger på odden Ørekrog.For det første giver kong Erik skattefrihed i fem år til de tilflyttere, som vælger at bygge et træhus i den nye købstad.For det andet giver kong Erik skattefrihed i ti år til de tilflyttere, som vælger at bygge et stenhus i den nye købstad.For det tredje giver kong Erik tilflytterne ret til at hugge træer til brændsel, med undtagelse af eg og bøg, samt til at bygge risboder til fiskeri, med undtagelse af sildefiskeri, uden at skulle betale skat heraf.
Biskop Lave af Viborg vidimerer sammen med syv andre gejstlige Erik Eriksens fundats for sankt Annæ alter i Ålborg Vor Frue kirke af 1426. 23. april.
Hr. Konrad, domprovst og præst i Nakskov, erklærer, at hr. Henrik, tidligere sognepræst i Rødby, har erklæret over for Jens Ovesen (Jernskæg), biskop i Odense, at alt, hvad han havde af gods i Ringsebølle sogn, havde han modtaget ved venskab og ikke ad rettens vej.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget domkapitlet i Lund det gods i Önsvala i Bara herred, som hr. Jakob Jensen (Galen) af Markie, ridder, tidligere har givet det.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Peder Nielsen (Bing) af Assartorp en gård i Önsvala i Bara herred, som domkapitlet i Lund havde gjort krav på
Jens (Andersen) Grim (Has) i Tosterup, ridder, overlader mod et lån på 223 lødige mark sin halvbroder hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, al det ret til Dronningholm o.a., som er tilfaldet eller vil tilfalde ham efter deres moder eller søskende. Anders Nielsen – og efter ham hans hustru, Margrete, datter af Heneke Bekman – skal have godset i fri besiddelse for deres livstid, eller indtil enken gifter sig igen. Herefter skal ret og gods vende tilbage til Jens Grim eller hans arvinger uden yderligere godtgørelse.
Hans (Gerhardsen) Skelle skylder Jens Iversen af Høgelund tyve lybske mark. Derfor foretager han en frempantsætning til Jens Iversen af gods, som han har i pant af Johan Lille i Hygum i Frøs herred.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Lyder Kabel et adelsbrev til dennes svend Poul Jensen, som får sin herres våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog kun for fire bestemte gårde og med forbehold for krongods og købstadsgods.
Thomas, biskop af Orkneyøerne, Angus af Kirkness, ærkedegn på Shetlandsøerne, og John af Tulloch, kannik i Scone (Gowrie), lover kong Erik 7. af Pommern på hans vegne at modtage den årlige skat på 200 nobler, som (James 1.) kongen af Skotland nu igen har forpligtet sig til at betale til ham.
Niels Jensen Skadeland overdrager den vestligste gård i Sjørring i Lindum sogn, som han har som ret arv efter Iver Nielsen, til Eskil Jakobsen (Basse) og giver ham ret til at indløse gården fra Mikkel Kruse.
Ingeman Mortensen, tinghører i Göinge herred, m.fl. bevidner, at Lars Ågesen (Quitzow), kannik i Lund, har på Göinge herredsting bekræftet, at hans morfader Mogens Råbok, væbner, af Hofdala har erhvervet en gård i Näsdala i Brönnestads sogn.
Tingsvidne af Rougsø herredsting om, at Peder Amdisen fra Udby ville rejse sag mod Markvard (Skjernov), kannik i Århus, om ejendomsretten til to gårde med deres tilliggende i Udby. Lydbrand, kongens foged, udpegede Niels Poulsen fra Holbæk, en uvildig mand, til at nævne tolv gode mænd, som skulle pådømme sagen. Disse tolv mænd spurgte de ældste og viseste bønder og andre gode mænd i omegnen, om disse to gårde i Udby og fandt ud af, at de var kommet lovligt i Markvard Skjernovs forældres besiddelse for firs år siden og i hans egen besiddelse for tyve år siden. I al den tid havde der ikke været nogen, der klagede, før Peder Amdisen begyndte at kræve gårdene. Da Peder Amdisen blev spurgt, om han havde nogen breve på gårdene, sagde han åbent til de tolv mænd, at han ikke havde nogen breve eller anden bevisning. Af den grund blev sagen afgjort til Marvard Skjernovs fordel og han fik et herredstingsvidne på adkomst til de to gårde.
Det danske rigsråd takker det svenske rigsråd for de krigsfolk, som de har tilsendt, og rigsrådet underretter om Hansestædernes overgreb. De opfordrer svenskerne til fortsat at stå Danmark bi i kampen mod hanseaterne.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, pantsætter Højgård, Højgårds Have og al sin anden jord på Vodstrup mark til Esbern Snefugl for 20 lybske mark; de bygninger, som Esbern eller hans arvinger måtte opføre på dette gods, må de føre bort derfra, når det indløses.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder Dueholm Kloster Højgård i Vodstrup i Tødsø sogn, som klostret skal indløse fra Esben Snefugl for 20 mark, og en gård i Sejerslev for de tjenester, som prioren og brødrene har gjort og skal gøre ham både i live og efter hans død.
Fru Kirsten Ebbesdatter, enke efter Olde Niels (Pedersen), skænker to dele af et bol jord i Herlev i Gladsaxe sogn i Smørum herred til Helligåndshuset i København, dvs. hospitalet i København.
Vidisse af hr. Åstred Tygesens testamente vedrørende to gård i Ålsbo (Rørup sogn, Vends herred), som han i sin tid har skænket Sankt Knuds kloster i Odense.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Jens (Larsen) Mus (til Stenalt) og dennes arvinger har haft Stenalt i deres besiddelse ukæret i 40 år, førend en person ved navn Peder Henriksen nu har gjort krav på Stenalt.
Cecilie (Jensdatter (Uf)), Hartvig (Emmekesen) Limbeks enke, m.fl. har med alle sognemænds råd solgt en eng til Niels Svendsen (Sparre), ridder, i Ellinge, og de erkender at have oppebåret fuld værdi derfor.
Ulf Godov pantsætter gods i Ladegård i Lollands Nørre herred til Anders Nielsen i Nakskov for 20 mark lybsk. Når Ulf Godov vil løskøbe godset til mortensdag, skal han allerede den sankthansdag inden underrette Anders Nielsen. Han skal betale både årets afgifter og pantesummen på 20 mark - allesammen i lybsk mønt.
Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) overdrager hr. Lyder (Lydersen) Kabel det pantebrev, han har fået af Peder (Nielsen) Hase på Andrup, Grundvadsgård, Blæsbjerg og Træbensgård i Ramsing sogn i Rødding herred.
Kancellioptegnelse vedrørende krigen mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern.Det meddeles, at kong Erik den 14. april 1427 har modtaget fejdebrevene af 24., 26. og 30. marts 1427 fra byerne Magdeburg, Halle, Uelzen, Goslar, Hildesheim, Helmstedt, Aschersleben, Quedlinburg, Merseburg, Hannover, Göttingen, Braunschweig, Alfeld, Northeim, Halberstadt, Hameln, Einbeck og Buxtehude.