Sprog: Gammeldansk
Skifte mellem fru Kristine Eriksdatter, hr. Torben Pedersens enke, og hendes svigersønner hr. Jakob Bille og Bent Bille, således at fru Kristine får gods i Villands herred, hr. Jakob Bille en gård sammesteds og Bent Bille gods på Sjælland.
Hr. Abraham Brodersen oplader dronning Margrete en gård og en halv slagterbod i Malmø
Dronning Margrete overlader og giver Henneke Dårsvend den gård og halve slagterbod i Malmø, som hr. Abraham Brodersen havde opladt hende. Efter Hennekes, hans hustrus, børns og børnebørns død skal den overgå til sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø som sjælebod for dronning Margretes slægt og for Henneke.
Ebbe Tordsen lader Erik være ansvarsfri for sin frænde Esgers død, idet Erik har fyldestgjort for den døde efter dannemænds skøn.
Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, oplader og afhænder gården Lunholm i Vendsyssel og sine rettigheder i Galgebjerg til dronning Margrete.
Brødrene hr. Peder Nielsen af Ågård og hr. Erik Nielsen oplader og skøder deres rettigheder i gården Lunholm i Vendsyssel og i Galgebjerg til dronning Margrete.
Hr. Peder Nielsen af Ågård skøder og afhænder hovedgården Brøndum i Slet herred med tilliggende gods til dronning Margrete.
Niels Mikkelsen, bymand i Lund, erkender at have solgt sin gård i sankt Nikolaj sogn til hr. Mikkel Turesen, kannik i Lund.
Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, og hendes svigersønner, hr. Hans og hr. Predbjørn Podebusk samt Aksel Jakobsen oplader og skøder til dronning Margrete al deres mulige ret til Brøndum i Himmersyssel og til det gods, som Povl Glob havde ejet.
Hr. Henrik Knudsen skøder og oplader til dronning Margrete al sin ret i gården Lunholm og i Galgebjerg.
Svend Skobe, hans søster Katrine, hendes svigersøn Peder Jensen og dennes hustru Edel oplader og skøder til dronning Margrete al deres ret i Lindegård.
Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, oplader dronning Margrete gården Lundergård i Vennebjerg herred.
Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, og hendes svigersønner, herrerne Hans og Predbjørn Podebusk samt Aksel Jakobsen, erkender, at kong Valdemar overdrog gården Korup og Korup overdrev sammen med Ålborg på tro og love, hvilke de nu tilbagegiver, og de overdrager og skøder deres mulige rettigheder i gården til dronning Margrete.
Gyde, enke efter Peder Sture, oplader og skøder sin rettighed i gården Lundergård i Vennebjerg herred til dronning Margrete.
Borgmestre og rådmænd i Randers bevidner, at en gård i sankt Mortens sogn i Randers er tildømt kronen på grund af ejeren Simon Jonsens brøde.
Simon Jonsen, bymand i Randers, oplader dronning Margrete sin faders gård i Randers, som nu kaldes hr. Vendelbos gård.
Hr. Anders Jakobsen Lunge kvitterer på sin broder, hr. Folmer Jakobsens vegne dronning Margrete og hendes medgaranter for 813½ lybske mark, som hun var denne skyldig og ved brev havde forpligtet sig til at betale ham inden sankt Mortensdag eller da at pantsætte ham bebygget gods til en læst korn for hver 100 mark.
Mogens Hake lejer gården Alafors med tilhørende mølle og fiskeri af hr. Bent Piik.
Kong Erik stadfæster dronning Margretes gaver af jordegods til kirker og klostre.
Niels Krumme erkender at hr. Abraham Brodersen, ridder, for 50 svenske mark har indløst den panteret Mats Gustavsson, ridder, havde givet ham til gårdene Östra Segerstad og Nebbe i Reftele sogn samt Hethesryth, en møllestrøm og ødegården Skalleved.
Ove Mogensen, bymand i Lund, afhænder den halve gård i Malmø, som han fik med sin hustru Margrete, til domkapitlet i Lund.
Peder Andersen Munk af Hedegård, oplader til dronning Margrete alt det gods i Slet herred, som var pantsat ham af Anders Glob for 70 lybske mark, samt Klæstruplund, der var pantsat ham for 30 lybske mark.
Margrete Ågesdatter, enke efter Otto Jensen, pantsætter alt sit gods i Skåne til Aksel Pedersen Brahe for 100 mark lybsk.
Hr. Niels Iversen oplader til dronning Margrete al sin ret til Skagemands ladegård i Malmø
Hr. Niels Ivarsen forlenes på livstid af kong Erik og dronning Margrete med det gods i Rougsø og Fausing sogn, som blev afvundet ham på rettertinget.
Hr. Niels Ivarsen kvitterer dronning Margrete for al gæld, skyld og åbne breve, der har været mellem hende og ham samt hendes og hans forfædre med undtagelse af brevet på hans gård Holm i Jylland.
Hr. Niels Ivarsen af Hevringholm kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for 20 mark sølv, for hvilke denne har indløst gods i Önnorp, Tullstorp og Vestra Vemmenhög.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde erkender at have modtaget som pant af kong Erik og dronning Margrete slottene Skanør og Falsterbo, med markedet, de to købstæder Skanør og Falsterbo samt en del af Skytts herred for 40.000 lybske mark, hvoraf dronning Margrete skyldte dem 19.000 mark, og de for de 21.000 mark havde forskelligt sjællandsk gods i pant, som nu blev givet tilbage. Pantet skal løbe i otte år, idet der hvert år af indtægterne skal fradrages 5000 lybske mark af hovedsummen.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde erkender, at de hvert år, så længe de har slottene Skanør og Falsterbo i pant, på kong Eriks vegne skal udbetale 500 stralsundske mark til hertugerne Barnim og Vartislav af Barth.
Biskop Peder af Roskilde oplader og overdrager forskelligt gods, som han har indløst, tillige med brevene derpå til dronning Margrete.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde tilbagegiver til kong Erik og dronning Margrete Odsherred og flere sjællandske herreder, der var pantsat for 8000 mark sølv, og erklærer ikke at have andet tilgode end pantesummen for Skanør og Falsterbo.
Tingsvidne af Lunde landsting om, at 12 udmeldte mænd ikke har fundet bevis for, at hr. Peder Spaldener lovligt havde indløst det åbne breve på Ellinge, som Ulf Ågesen havde.
Brynjulf Magnusson, Hans Hogenskild og Jens Bengtsson vidimerer Erik Karlssons brev af 1390 3. januar.
Brødrene hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, sælger og skøder Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete.
Brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster fru Anna erkender, at de har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark, til dronning Margrete.
Lars Jensen, dekan, og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for 2000 mark sølv, så snart hun i stedet lader 200 læster osemund overgive til biskop Peder.
Niels Jakobsen Lunge, biskop af Strängnäs, skøder hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, af Egede sit gods i Falkerslev på den betingelse, at han skal indløse det fra deres broder hr. Folmer Jakobsen for 80 lybske mark.
Broder Niels, prior i Helsingborg kloster, erkender, at hr. Anders Jakobsen Lunge har overholdt en overenskomst angående syv mark sølv, som dronning Margrete skyldte klostret, og giver hende kvittering herfor.
Ærkebiskop Henrik af Uppsala erkender at have fået Jämtland i pant af dronning Margrete så længe, indtil domkirken i Trondhjem af den ene halvdel af landet har oppebåret, hvad der resterer af de 1000 mark, som dronningen havde testamenteret kirken, og af den anden halvdel de 2000 mark svensk er afdraget, som han havde lånt hende, hvorefter domkirken i Uppsala skal have afdraget de 1000 mark, dronningen havde testamenteret.
Ermegård, enke efter Erik Valdemarsen, sælger dronning Margrete sit morgengavegods Fiholm samt gods i Jäders sogn til 400 svenske mark.
Nils Gustavsson, ridder, Birger Karlsson, Ingrid, hans hustru, og Kristine, søstre til Nils Gustavsson, sælger deres arvegods i Södermanland til dronning Margrete for 600 svenske mark.
Mikkel Klementsen, kannik i Roskilde, giver i Stockholm dronning Margrete kvittering for 200 læster jern, som han har modtaget på bisp Peder af Roskildes vegne for de 2000 lødige mark, dronning Margrete var skyldig denne.
Kong Erik og dronning Margrete skøder alt deres gods i Tyvelse, Tybjerg herred, til abbeden og klostersamfundet i Skovkloster til gengæld for Gavnø, hvor de ønsker at oprette et fruekloster.
Biskop Peder og kapitlet i Roskilde bekender at have modtaget 200 læster jern af dronning Margrete for de 2000 lødige mark, som hun skyldte dem, og giver hende kvittering derfor.
Hr. Gerhard Snakenborg kvitterer dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg, og hans søster Anne havde solgt til hende.
Brødrene Klaus van Vitzen, ridder, Fikke og Herman van Vitzen kvitterer hr. Niels Svarteskåning, ridder, for den sikkerhed, han har stillet angående et åbent brev om 1000 lødige mark for dronning Margrete.
Hr. Erik Erlandsen, lagmand i Västergötland, giver Peder Nielsen, kaldet Porse, fuldmagt til at råde over det gods i Sønderjylland, som Erik Erlandsen havde fået med sin hustru.
Anders Gunnesen i Nösdala skøder på Göinge herredsting gods i Everöd til Åstred Madsen.
Hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim sælger alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.
Tingsvidne af Lunde landsting om, at hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim, dennes søn, har skødet alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.
Hr. Verneke Konradsen i Færløf oplader to gårde i Billinge i Onsjø herred til hr. Abraham Brodersen.
Hr. Folmer Jakobsen Lunge mageskifter en gård i Rørbæk, Musse herred, til hr. Tyge Basse af Nielstrup mod at få en gård i Gunderslevlille i Øster Flakkebjerg herred.
Tingsvidne, at Knud Simonsen skødede sin gård Hellesåker i Lindome sogn, Fjære herred, til hr. Abraham Brodersen.
Kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete indstifter en evig messe i Åbo domkirke og skænker 300 lødige mark hertil, for hvilke de pantsætter Piikis sogn til biskoppen og kapitlet. Og til yderligere sikkerhed for alle disse fornævnte stykker har vi da ladet vore segl hænge under dette brev med viden og vilje og til vidnesbyrd her Jens Due, vor hofmester og hr. Anders Olufsen, vor køgemesters segl. Givet i Svartsjö i det Herrens år 1403 mandagen inden ottendedagen efter Kristi legems dag.
Niels Tordsen, prior i Helsingborg kloster, og klostersamfundet sammesteds oplader til Niels Svendsen af Ellinge al klostrets ret til det gods i Gummastorp, som fru Mette, enke efter Henrik Barsebæk, har pantsat til det.
Forlig mellem brødrene Peder og Tage Nielsen på den ene side og Peder Kid, Svend Jensen og Jens Hval på den anden om de breve, som Torkil Hval havde fået af Niels Ebbesen.
Thord Bonde, ridder, erklærer at have modtaget borgen og lenet Viborg af kong Erik og dronning Margrete og lover i tilfælde af deres død at overgive det til kongens søster Katrine, hvis hun er ugift, og i tilfælde af hendes død til den, som de tre riger Danmark, Sverige og Norge vælger til konge.
FALSK! Kong Erik 7. af Pommern bevidner, at for hans siddende råd har hr. Ove Hase, ridder, og Jens Palnesen (Munk) overdraget hr. Niels (Nielsen) Manderup (af Barritskov) alt det gods i Almindsyssel, Jellingsyssel, Vardesyssel og Loversyssel, samt i Horsens og i de øvrige købstæder i disse sysler, der tidligere havde tilhørt marsk Palne Jensen (Munk)
Hr. Bent Piik bekendtgør, at han af sin frænde Mogens Hake har fået tilladelse til at indløse dennes pantsatte gods.
Bo Herlufsen af Vellerup giver hr. Lars Jensen, dekan i Roskilde, fuldmagt til at indløse det gods i Syvendekøb, som han og hans søn arvede efter hans hustru.
Jens Jakobsen erkender, at han på hr. Folmer Jakobsens vegne har modtaget 700 lybske mark af høvedsmanden på Københavns slot, Anders Larsen, på biskop Peder af Roskildes vegne og giver biskoppen kvittering herpå
Jens Povlsen af Frøslev sælger og skøder til hr. Anders Jakobsen i Gunderslev alt det gods i Ås m.fl. steder, som han havde fået tilskødet på Faxe herredsting af Jens Pedersen.
Nils Stalsson, væbner, og Margareta Magnusdotter, hans hustru, sælger to gårde i Skararp i Sunnerbo i ridderen hr. Abraham Brodersen for 60 mark hvide penge.
Jens Hak oplader Jon Hjärnes og Kristina Nilsdotters pantebrev til sig til ridderen hr. Abraham Brodersen for 8 lødige mark.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Amund Rande har skødet Bo Dyre al den ret, der tilkom ham efter sin broder Gregers Randes død.
Biskopperne Knut af Linköping og Jakob af Bergen, Jens Nilsson, ærkedegn i Uppsala, Knut Bosson, ridder, Peder, præst i Eneby, emptys, præst i Dagsberg, Knut Nilsson, Klaus Skinkel, Håkon Eskilsson, Bengt i Stuthø, Styrkar i Öö, Rönning, Lars i Thøstø og Alle i Smedstorp, væbnere, samt Jon Grimelsson i Knivberga erklærer, at almuen i Bråbo härad i nærværelse af dronning Margrete og på hendes forespørgsel har bekræftet, at Ringstadholm og Ringstad var tildømt kongedømmet, og at hun derefter har ladet Knut Bosson bekræfte, at han ingen ret har dertil som arving efter sin fader og moder, efter at dronningen har gjort ham fyldest.
Knut Boson, ridder, og hans søster Margrete Bosdatter sælger Gripsholm og dets tilliggender til dronning Margrete.
Margrete, enke efter Bo Jonsson, og deres børn Knut Boson, ridder, og Margrete Bosdotter giver afkald på alle deres rettigheder angående godset i Kinglöt, Strand, Norholm og Snopptorp, som dronning Margrete havde skænket til Eskilstuna kloster, cf.
Peder Hase pantsætter sit gods i Ramsing sogn i Salling til Niels Hvas for en gæld på 40 lødige mark.
Lars Vinder, bymand i København, overlader sit gods i Buddinge til hr. Anders Olufsen Lunge i Næsby, ridder, for 18 år.
Tingsvidne, at Kirsten Madsdatter, enke efter Esger Torbensen havde skødet alt sit arvegods i Sostrup til hr. Svend Udsen.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger foged, ombudsmænd og indbyggere i Bergen at lade Rostock og Wismar nyde samme rettigheder i byen som før krigen mellem dem og de tre riger.
Hr. Bjørn Olufsen erkender at have modtaget noget gods i Hellerup af fru Cecilie, Peder Knudsens enke, i god tro og at stå hende til ansvar derfor.
Hr. Svend Udsen skøder og oplader halvdelen af gården Tordrup i Galten herred til hr. Peder Nielsen af Ågård mod vederlag i gods i Djurs Nørre herred.
Præsten Anders Krok oplader gården Østre, som hans fader fik i pant af Erland Matsson, til ridderen hr. Abraham Brodersen.
Landstingsvidne, at hr. Peder Nielsen af Ågård lod læse hr. Svend Udsens brev af 1404 24. juli ( = nr. 412)
Vidnesbyrd om at hr. Niels Pedersen har godtgjort, at gamle Niels Våde på sit dødsleje har erkendt med urette at have fravundet Århus domkirke noget gods i Følle, og at dennes brodersønner Mogens og Ture Mikkelsen erkendte ikke at have nogen ret dertil.
Niels (Jesse) Olufsen Lunge i Falkerslev pantsætter hr. Folmer Jakobsen Lunge to gårde i Vester Såby for en gæld på 20 mark sølv.
Dronning Margretes instruks for kong Erik 7. af Pommern i anledning af hans forestående rejse til Norge.
Henning Augustin, væbner, erkender på tro og love at have modtaget borgen Edsholm samt hele Värmland af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete på betingelse af, at han på deres forlangende når som helst skal afgive det og ved deres død holde borgen til kongens søster jomfru Katrines hånd og ved hendes død til den, der da tages til konge i de tre riger.
Henneke Bækman og Nils Guttormsson, væbnere, erkender på tro og love at have modtaget borgen Axevalla af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete på betingelse af, at de på deres forlangende når som helst skal afgive den og ved deres død holde den til kongens søster jomfru Katrines hånd og ved hendes død til den, der da tages til konge i de tre riger.
Abbederne Salomon i Esrom og Niels i Sorø erkender at have modtaget 1000 nobler af dronning Margrete og lover, at hvis hun dør, inden hun har krævet disse penge tilbage, så skal de uddeles til pilgrimsrejser til en lang række opregnede steder, og disse skal være afsluttede inden to år efter dronningens død.
Nils Bengtsson pantsætter sin ejendom Jonstorp i Vinberga sogn i Nørrehalland til Svend Sture for en gæld på 40 mark svenske penge.
Abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.
Mogens Bing, Hans Hågensen, Mogens Nielsen og Jon Holmbo gør vitterligt, at de på kongens bud har indført hr. Bjørn Svendsen af Rosendal i det gods som, Aksel Kjeldsen havde i pant af Jens Uffesen.
Brødrene hr. Jakob Olufsen Lunge og Peder Olufsen giver deres farbroder hr. Folmer Jakobsen Lunge i Tved kvittering for den tid, da han var deres formynder og værge.
Povl Ingvarsen, kaldet Huld, giver Peder Nielsen, bymand i Lund, fuldmagt til at oppebære bøder for sin dræbte søn Ingvar Povlsen.
Provst Folkvin sælger et stenhus ved havnen i Malmø til dronning Margrete.
Jesse Lunge af Falkerslev skylder sin fætter hr. Folmer Jakobsen fire lødige mark, hvorfor dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 20 lødige mark til 24 lødige mark.
Algot Magnusson, ridder, erklærer at have modtaget borgen Styresholm samt Ångermandland i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete. - Givet på borgen Helsingborg i det Herrens år 1405 torsdag før den strålende martyr sankt Laurentius' dag.
Mogens Hake skøder hovedgården i Olafors med mølle til hr. Bent Piik.
Heine Snakenborg, ridder, kvitterer ridderen hr. Abraham Brodersen, for 60 mark, som denne har betalt ham på Erik Turesson og hans hustru Ellens vegne.
Hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen havde givet kong Valdemar på den faste gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.
Hr. Peder Nielsen af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen tidligere havde skødet det til kong Valdemar og fået betaling derfor.
Stig Andersen stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen havde givet kong Valdemars på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.
Tingsvidne af Lunds landsting om, at hr. Mads kannik i Tommarp kloster, har bevist klostrets ret til en gård i Gaddaröd i Degeberga Sogn.
Peder Høg af Tandrup stadfæster det skøde, som hans far, hr. Bo Høg, havde givet kong Valdemar på den faste gård Ørum i Thy, og afhænder gården til kong Erik og dronning Margrete.
Peder Jensen, bymand i Randers, sælger og skøder til dronning Margrete den stenhusgård vest for sankt Hans Kirke i Viborg, hvilken han tidligere selv beboede.
Tingsvidne af Randers byting om, at Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og deres datter Elene gav afkald på en gård i sankt Mortens sogn i Randers, som Simon Jensen havde forbrudt til kongen.
Kong Eriks rettertingsvidne, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen af Ågård på dronning Margretes vegne.