Sprog: Gammeldansk
Poul Felaxsen pantsætter en gård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for otte lødige mark.For sit retmæssige pant kan Sven Sture bruge gården efter sit eget ønske, indtil han får sine penge tilbage, og Poul Felaxsen forbyder, at nogen anden end Sven Sture eller dennes arvinger beskæftiger sig med den pågældende gård.Hvis gården ikke bliver indløst på den nu næst kommende sankthansdag, skal den stå til den derefter kommende, og så år for år, indtil gården er blevet indløst.
Strange Jepsen, rådmand i Malmø, sælger et stykke jord ved Skt. Mortens gade i Lund til bymanden Bork.
Tingsvidne af Onsild herredsting om et markskel mellem Hornum mark og Klejtrup mark.
Mads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.
Thomas de Tulloch, biskop på Orkneyøerne, har af kong Erik 7. af Pommern modtaget Kirkevåg slot på Orkneyøerne og grevskabet samme sted til len, hvilke han på kongens forlangende skal give tilbage til denne. I tilfælde af kongens død skal slot og grevskab overlades til dronning Filippa eller hertug Bugislav af Pommern. Såfremt disse er døde, og kongen ikke efterlader nogen mandlig arving, skal Thomas de Tulloch på vegne af Norges krone overdrage disse til kongens nærmeste fædrene frænde, som bliver kåret til konge i de tre riger.
Otte Pedersen sælger til hr. Holger Jensen (Urup) al den rettighed, han arvede i en gård i Södra Virestad efter sin bror, i hvilken gård samme hr. Holger boede.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm Kloster.
Henneke (Hennekesen) Bosendal, væbner, erkender at have i leje af sankt Agnete kloster i Roskilde alt deres gods i Snesere. Godset må han frit benytte indtil sin død, på det vilkår, at han skal holde bebygget og beboet gods i god stand samt at han hvert år før sankt Nikolaus' dag skal give klosteret 20 lybske mark. Såfremt han ikke overholder de nævnte betingelser, har klosteret ret til at tilbagekalde deres gods og brev. Efter Henneke Bosendals død, skal godset vende tilbage til klosteret.
Sivert Larsen af Oreby på Lolland erkender at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 30 lødige mark og 13 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham to gårde i Store Lyngby i Strø herred. Anders Nielsen skal oppebære alle de indtægter, som godset giver. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol, under forudsætning af, at Sivert Larsen indløser godset fra Anders Nielsen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge pengene. Såfremt Anders Nielsen mister godset, forpligter Sivert Larsen sig til at erstatte ham værdien.
Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, overdrager sin søstersøn Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, alt sit arvegods på Mors og i Thy, eller hvor det ligger i Nørrejylland, på nær det, som hun har givet og skødet til kirke og kloster for sin sjæl, eller som hun tidligere har afhændet, på det vilkår, at han årligt skal give hende forskellige ydelser i korn, smør, ål, svin, tørv og lyng; hun forpligter sig desuden til hverken at afhænde mere af sit gods, vælge sig nogen anden værge eller tilbagekalde sit gods, så længe han overholder aftalen.
Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, stadfæster den skødning til Dueholm Kloster af tre gårde i Fjallerslev og Tøving, som er foretaget af hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som andre købstadsmænd i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør.Fogeden, borgmestre og råd skal indsætte håndværksmestre i byen.De, der holder herberg, skal sørge for mad, øl og foder samt staldrum.Fremmede købmænd må kun sælge i større partier. Gæster må ikke gøre landkøb, men det, de udfører, skal de købe af borgerne.Borgerne skal være toldfri overalt i riget, undtagen på fiskemarkederne.Endelig tager kongen såvel borgerne i København som købmænd og gæster, der handler der, under sin beskyttelse.
Kristoffer i Svenstrup erklærer at have fået en gård i Svenstrup i Malle sogn i pant for syv lødige mark af abbed Henrik og hele konventet i Vitskøl kloster. Hvis Kristoffer har nogle afgrøder på den pågældende ejendom, når den skal indløses, skal han beholde deres afkast.
Knut Jonsson (Tre Rosor) i Dätterstorp, væbner, erkender at skylde Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, otte engelske nobler, som han skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge pantsætter han ham sit gods i Blekinge, som han havde arvet efter sin morbror, med det vilkår at Niels Svendsen skal have fuldmagt at oppebære indtægterne fra det pågældende gods, indtil det indløses. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol.
Mads Ipsen tinglyser sit salg af en bod i Næstved til Per Persen.
Lars (Bentsen) Pig i Nørrehalland, væbner, overlader al rettighed, som han havde fået med sin hustrus mødrenearv og som bestod af en lod i Rossared og de godser som hr. Ebbe (Ågesen) Pig havde i Fjärås sogn i Nørrehalland, til Knud Knudsen (Båd af Halland), som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs arving på sin hustrus vegne, og fru Cecilie (Jensdatter (Uf)) i Hardeberga, Peder Tuesen (Rani) og Henneke (Hartvigsen) Limbek, som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs datters arvinger.
Niels Pedersen ((Griis) af Rejnstrup) lejer en gård i Rejnstrup af abbeden og konventet i Sankt Peders kloster i Næstved, som Niels Pedersens farbror Jakob (Nielsen) Rintaf ((Griis) af Rejnstrup) tidligere har skødet til klostret.Desuden skøder Niels Pedersen al sin rettighed i det gods i Tokkerup, som Jakob Rintaf tidligere har skødet til klostret, samt al sin rettighed i det førnævnte gods i Rejnstrup. Således skal den førnævnte gård i Rejnstrup overdrages til klostret ved Niels Pedersens død.Som medbeseglere optræder Niels Eriksen (Banner) af Vinstrup, Ivar Henriksen (Markmand) af Harrested og Erik Nielsen (Dyre) af Fuglebjerg.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket ved Laurids Mus af Stenalt om, at Bo Leigel i sin tid skødede gården Stenalt til Jens Mus.
Cecilie Jensdatter Uf i Hardeberga, enke efter Hartvig (Emmekesen) Limbek, skøder sin datter Bodil, hr. Bent (Ebbesen) Pigs datter og nu Knud Knudsen (Båd af Hallands) hustru, alt sit gods i Nørrehalland og hendes lod, som var tilfaldet hende, i de godser, som Bent (Ebbesen) Pig havde købt samme sted. Derudover skøder hun sin datter Bodil rettigheden til gods i Nørrehalland, som var tilfaldet hende og hendes søn, Henneke (Hartvigsen) Limbek, efter hendes datter Kristine, Svend Tordsen (Båds) hustru, og som Kristine havde arvet efter sin far, Bent (Ebbesen) Pig.
Hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, overlader hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, gods i Atterup, Bavelse sogn, Tybjerg herred, med alle breve, som han har derpå. Godset havde han fået i pant af sin svigermoder, fru Kristine (Bosdatter (Due)) i Veksø, og han havde indløst det fra Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland.
Niels Avesen Bay erklærer at have solgt sit gods i Bale, Koed, Attrup, Fjellerup og Thorsø til Jens Andersen Nyp.
Anders Ged m.fl. aflægger vidnesbyrd om, at hr. Peder Mogensen (Due (Glob)) er blevet frikendt for drabet på hr. Peder Markvardsen (Skiernov). Derimod er en person ved navn Jesper Jensen blevet kendt skyldig i at have slået Peder Markvardsen ihjel.
Tingsvidne af Sunds herredsting om Jakob Basses fremlæggelse af et sognevidne af Ollerup sogn om, at han i nødværge havde dræbt en mand og såret en anden.
Tingsvidne af Lunde herredsting om Kort Hogenskilds pantsættelse af to gårde i Lunde og Fremmelev til Else Parow og efterfølgende forgæves forsøg på at indløse pantet. Pantesummen blev til sidst sekvestreret i Odense domkirke.
Peter Jakobsen, præst og biskoppens stedfortræder i Kalundborg, overlader Tue Andersen, bymand i Kalundborg, jord i Kordel på Smedegade. Jorden havde Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, haft i pant af Tue Andersens hustrus morfader. Peter Jakobsen erklærer at have modtaget pantesummen af Tue Andersen.
Brødrene Jens Olafsen og Henning van der Osten samt Olaf Grubbe af Spanager, arvinger efter Erik Jakobsen, overlader til Maribo kloster alt det gods i Horns herred, som Erik Jakobsen havde haft og testamenteret til Maribo kloster for sit hvilested.
Borgmester, rådmænd og almue i Sakskøbing forpligter sig på kongens anmodning til at give 50 lybske mark af den årlige skat hver mortensdag til Herman van Siilen.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Nils Jönsson i Södermanland for de tjenester, som denne har gjort riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Nils Jönssons fædrene og mødrene arvegods være skattefrit, såsom Sveriges lovbog foreskriver.
Lars Nielsen Vinnere, rådmand i København, skænker to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn til det af ham nyligt stiftede alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke i København.Lars Nielsen Vinnere og hans søn Mikkel Larsen skal have forleningsretten til alteret, så længe de lever. Derefter skal forleningsretten overgå til den til enhver tid siddende dekan i København.Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret, men kun præsteviede, der vil tage ophold i København, kan komme i betragtning. Overtrædes opholdspligten, skal dekanen afsætte altervikaren, medmindre denne er fraværende pga. studier og med biskoppens tilladelse. I så fald skal altervikaren have en kapellan til at vikariere for sig.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot. Altervikaren skal forrette kortjeneste med de andre klerke efter samme sædvane som de evige vikarer i Roskilde.
Jens Klementsen, dekan, og kapitlet i København erklærer at have modtaget to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn af Lars Nielsen Vinnere, der nyligt har stiftet et alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke.Den til enhver tid siddende dekan i København skal forlene alteret til en person, som vil tage ophold i København og forrette kortjeneste med de andre klerke. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere og hans hustru i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot.
Knut Karlsson, væbner, erklærer at skylde Henneke Bækman 15 lødige mark sølv og 23 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham seks besiddelser og to møller i Närke. Såfremt Henneke Bækman mister de pågældende besiddelser eller møller, forpligter Knut Karlsson sig til at erstatte ham værdien indenfor seks uger.
Erik Lauridsen (Blå), ærkedegn i Århus og Olav Lauridsen (Blå), væbner, brødre, skylder hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 60 gamle engelske nobler, for hvilke de pantsætter ham fem gårde i Store Lyngby i Strø herred. Når godset skal indløses, skal dette meddeles forud til Anders Nielsen ved midsommer, og løsningsdagen skal være mortensdag. Landgilden skal følge hovedstolen.
Eline (Evertsdatter (Moltke)) overdrages på livstid herregården Egede (nu: Jomfruens Egede) samt et omfattende gods på Sjælland af sin ægtefælle, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder. Godset skal først tilfalde hende efter hans død, og efter hendes død skal det overdrages til hans arvinger.For den del af hendes arvegods, som Anders Jakobsen Lunge har afhændet, har hun fået erstatning med hans gods norden for Værebro og på Langeland, samt alt hvad han herefter måtte erhverve sig disse steder. Til gengæld frafalder Eline (Evertsdatter (Moltke)) alle yderligere krav på Anders Jakobsen Lunges gods. Når han dør, skal hun inden seks uger opfylde alle punkterne i aftalen på Sjællands landsting.Eline (Evertsdatter (Moltkes)) smykker og klæder skal ikke skiftes med arvingerne efter Anders Jakobsen Lunges død, men alt andet løsøre og husdyrhold skal skiftes retfærdigt mellem dem. Anders Jakobsen Lunges smykker og klæder skal gå til kirken.Eline (Evertsdatter (Moltke)) skal yde en passende del ved betalingen af den del gæld, som Anders Jakobsen Lunge måtte efterlade sig.
Edel Jensdatter (Grib), enke efter Henneke (Timmesen) Bosendal, sælger gods i Rislev til sin farbror, Gødeke Gribsen (Grib), væbner. Godset var tilfaldet hende i arv efter hendes bror og søster, Grubbe og Bodil. Såfremt Gødeke Gribsen mister godset, forpligter Edel Jensdatter sig til at give ham to lødige mark.
David Menzies af Weem, væbner, tager jarledømmet Orkneyøerne i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa og lover at styre og forsvare det som en tro mand, så længe de lader ham beholde det.
Tingsvidne af Vends herredsting om, at Niels Brun har pantsat gods i Gamborg, Vends herred, til sin broder Anders Brun.
Tingsvidne af Galten herredsting udvirket af Lave Jensen (Brok) af Clausholm om, at Nielstrup mølle inkl. mølledam tilhører Lave Jensen.
Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Pedersen af Tavl har solgt Tavl i Middelsom herred til Tyrge Olsen.
Magnus Magnusson af Giske, væbner, erklærer at skylde kong Erik 7. Pommern 300 lødige mark i afgift af det len i Trøndelag ved Trondheim, som han havde haft råderet over i flere år, og han lover at betale gælden med 100 mark årligt i tre år.
Peder Gøtsen i Ås testamenterer en gård og to klædeboder i Malmø til Bosjö kloster.
Hr. Thomas Mogensen (Seefeld), ridder, skøder sin gård i Ove sogn til biskop Lave (Stigsen (Glob)) i Viborg.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at hr. Aksel Andersen [Mule] skøder gods i Skam og Åsum herreder til Sten Basse.
Niels Andersen Rus, bymand i Nyborg, skøder Peder Degn, byfoged i Nyborg, sin gård, som han nu selv bor i. Rus har købt huset, jorden og al dens tilliggende af Jakob Portner med alle breve, både kongebreve og tingsvidnebreve, som han har på det.
Niels Galt, væbner, erkender at have lejet for sin og sin hustru Ingers livstid sankt Agnete klosters gods i Lundby, Over Vindinge og Stuby i Hammer herred for fem lødige mark og en fjerding smør i årlig afgift. Afgiften skal hvert år være betalt inden 12. dag jul (5. januar) i klostret i Roskilde. Såfremt Niels Galt ikke betaler den pågældende afgift, har klostret ret til at tage godset tilbage.
Mogens Båd, landsdommer i Skåne, m.fl. udsteder vidnesbyrd om, at fru Kirstine, enke efter Lasse Olsen i Kvarnby og nu søster i Bosjö kloster, på landstinget i Lund har skænket alt sit gods i landsbyen Boaröd i Tranås sogn til Bosjö kloster på den betingelse, at der holdes årtid for hende og hendes forældre i Bosjö kloster.
Hans Wadelz skøder til Skt. Peders kirke i Malmø en halv badstue sammesteds med en halv tilliggende gård.
Mads Torstensen ((Vognsen) til Stenshede) af Boller mageskifter med Peder (Larsen (Friis)), biskop i Børglum.Som medbeseglere optræder hr. Erik Eriksen ((Banner) til Vinstrup), høvedsmand i Vendsyssel, og Jens Eriksen (Banner) af Asdal.
Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) sælger og skøder sit gods i Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup), Jersore og Rågelund til hr. Sten (Tygesen) Basse.
Niels (Pedersen) Griis havde gods i leje af Næstved Skt. Peder kloster, til hvem han oplader al sin rettighed til godset.
Margrete, enke efter Jens Pedersen Finkenow, og Henrik Jensen Finkenow Thorsen stadfæster Peder Jakobsen Finkenows oprettelse og dotation af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kirke af 1388.
Tingsvidne af Ars herredsting om, at Poul Brandsen, bymand i Kalundborg, skødede og gav en gård i Asmindrup til Skt. Gertruds alter i Kalundborg Kirke.
Jens (Eriksen) Skram (til Todbøl), ridder, og Else Nielsdatter (Glob), hans hustru, skøder Dueholm Kloster en gård i Alsted, der var hendes arv efter forældrene.
Skødebrev udstedt af fru Bodil, enke efter Arild Kræmmer i Odense, på en gård i Odense, som tidligere beboedes af hr. Poul Aske.
Peder Degn, Sten Basses svend, skøder Sten Basse en gård i Nyborg på hjørnet af Gravgade (nu Skippergade), som man går ad til Arnakke. Peder Degn havde købt ejendommen af (Niels Andersen) Rus og havde både kongebreve og andre breve på gården, bl.a. et åbent brev, som Jens Hård gav ham på 8 mark lybsk, og et åbent brev, som Klaus Limbek af Næbbe gav ham på 28 mark lybsk. Peder Degn overdrager både gården og disse breve til Sten Basse og hans arvinger.
Eggert og Henneke Gørtz, væbnere, vedkender sig, at de i 9 år har modtaget den årlige skat på 200 mark lybsk, som betales til kong Erik af borgmester, råd og almue i Århus.
Tingsvidne af Randers bytingom, at kongen af Danmark er forsvarer for Vor Frue kloster i Randers.
Ingeborg (Dosenrode), enke efter Jens Strangesen (Bild), vedkender sig, at hun har fået Smerup (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred) og gods i Thy og på Mors til låns af kong Erik og dronning Filippa. Godset var tidligere blevet skødet til dronning Margrete af Jens Strangesen.Ingeborg lover, at hun på ingen måde vil forringe godset, men tværtimod vil forbedre det efter sin bedste evne. Desuden lover hun at tilbagelevere godset, så snart kong Erik eller dronning Filippa kræver det. Hvis kongeparret dør uden at have krævet godset tilbage, skal Ingeborg eller hendes arvinger holde det til de kongelige efterkommeres tro hånd, sådan som rigets slotte betros.
Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, erklærer at have overtaget Ringkloster af dronning Filippa. Indtil dronningen eller kong Erik kræver det tilbage, skal Erik Larsen være nonneklostrets forstander, opbygge klostret efter sin magt, opretholde godset og gøre regnskab deraf for kongeparret, indtil der kommer en "myndig" biskop, og da skal kongen og dronningen blive enige om, hvem Erik Larsen skal svare til.
Jakob Pedersen, bymand i Ystad, sælger Åge Pedersen al den rettighed, han havde i den gård, han havde arvet efter sin far Peder Jepsen.
Jens Mogensen, kannik i Lund og i Århus, og hans søster Lucie Mogensdatter overdrager dronning Philippa alle deres arvekrav efter deres broder, biskop Bo af Århus.
Lille Åge Pedersen, væbner, skøder en gård i Udbyneder (Gjerlev Herred) til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim til evig besiddelse som skattefrit gods. Han erklærer at have modtaget fuld betaling derfor og forpligter sig selv og sine arvinger til at holde Erik og hans arvinger fri for tiltale.
Kannik Jens Mogensen [Lang] kender sig nederfældig for alle de kæremål, som var givet i rette for dronning Filippa og siden for kongens kansler.
Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensens Lang], til dronning Philippa.
Tingsvidne af Roskilde byting om, at Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensen Lang], til dronning Philippa.
Brødrene Peder og Arvid Åstredsen, væbnere, har overdraget deres søstersøn, Niels Esbernsen, hans mødrenearv, nemlig en gård i Brönnestad. Et vilkår af overdragelsen er, at hvis Niels Esbernsen vil afhænde gården, skal han først tilbyde den til sine morbrødre.
Skiftebrev imellem Morten Jepsen ((Seefeld) til Refsnæs) og Lave Mogensen ((Galt) til Rørbæk) efter fru Kirsten (Mogensdatter (Galt)), som var Lave Mogensens søster og Morten Jepsens hustru.
Bo (Kristiansen) Høg og Anders Frøst (Høg) erklærer, at de har foretaget et skifte med deres broder Lave Rød (Høg) efter deres far Kristian Høg, således at Lave Rød får flg. gods: gården Tandrup, en fæstegård i Bedsted, hvor Jes Degn bor, en øde fæstegård i Spangsbjerg og et gods i Hørdum, hvor Anders Nielsen bor.Bo Høg og Anders Frøst får til gengæld det gods, som deres åbne breve udviser, og de tre brødre lader hinanden kvit.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en gård i Sindbjerg, som hans bedstefader Jens (Jensen) Kås pantsatte til Anders Krag.
Peder Bastover i Landskrona skøder anden halvdel af Kuntzes badstue i Malmø til Skt. Peders kirke sammesteds.
Else (Nielsdatter) Glob af Todbøl, hr. Jens (Eriksen) Skrams hustru, skøder Dueholm Kloster alt sit gods i Sæby sogn i Salling, som hun har arvet efter sin moder, og stadfæster sit ældre gavebrev på en gård i Alsted, mod at der opføres et alter i klosterkirken, hvor der to gange om ugen skal holdes messe.
Konrad v. Urden erklærer, at han har modtaget 749 stralsundske mark og 5 stralsundske skilling i ueckermündske hvide penning og 102 arnhemske gylden og 5 stralsundske skilling af dronning Filippa på Simon v. Urdens vegne.Desuden lader han kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa kvit på Simon v. Urdens vegne.
Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, stifter sankt Trinitatis alter i Vor Frue Kirke i København på gods i Herlev, Vangede og Gladsaxe og en gård ved stranden i København.Der skal til evig tid holdes følgende sjælemesser for stifteren, hans hustruer, deres forfædre og disses efterkommere: om søndagen skal der holdes messe for Treenigheden, om mandagen for alle kristne sjæle, om tirsdagen for evangelisten Johannes, om onsdagen for sankt Nikolaus, om torsdagen for Kristi legeme, om fredagen for det hellige kors, og om lørdagen for Vor Frue.Alterpræsten skal tillige hvert år holde to årtider for højalteret i Vor Frue kirke, den ene 14 dage før kyndelmisse (dvs. 20. januar), og den anden ottendedagen efter Kristi legemsfest (dvs. tidligst 28. maj, senest 1. juli). For hver af disse årtider skal præsten have tre skilling grot.Præsentationsretten skal for livstid tilhøre stifteren, mens kapitlet i København skal have stadfæstelses- og indsættelsesretten. Efter stifterens død skal præsentationsretten overgå til den ældste af hans slægtninge, der fører hans fædrene våben, mens stadfæstelses- og indsættelsesretten fremdeles skal tilhøre kapitlet.Såfremt alterpræsten ikke inden seks måneder efter sin indsættelse tager fast ophold i København, er kapitlet, med samtykke fra den, der har præsentationsretten, bemyndiget til at fratage ham embedet for i stedet at overdrage det til en egnet præst.Alterpræsten skal forrette kortjeneste i Vor Frue kirke efter samme regler som de øvrige evige vikarer.I en tillægsklausul forbeholder Anders Jakobsen Lunge brugsretten til gården i København for sig selv og de kommende patroner for alteret. Alterpræsten skal have og frit bruge strandboderne og boderne langs den nordre gade, samt så meget gårdsplads, som Anders Jakobsen Lunge vil lægge dertil.
Hr. Jon Lille [Skram] giver Hans [Gerhardsen] Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
Hans Skelle skøder gods i Hviding herred til kannik Anders Brok i Ribe.
Karl Nielsen vedkender sig, at han skylder Peder Nielsen (Forsten) af Skedala 12 lødige mark. Derfor overlader han Peder Nielsen alt sit gods, dvs. halvdelen af Birkö og halvdelen af Öja kvarn (formodentligt i S. Halland), som han før havde pantsat Peder Nielsen for 8 lødige mark.Hvis Karl Nielsens frænder eller slægtninge vil løse hans halvdel af godset inden for et år, da har de bemyndigelse til at gøre sådan uden hindring. Hvis godset ikke løses inden for et år, da skal Peder Nielsen beholde godset til evig eje. Den, der vil løse den anden halvdel af Karl Nielsens slægtninge, skal betale 4 lødige mark, som hans åbne brev udviser.
Hr. Jon Lille giver hans Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
Tingsvidne af Næstved byting om, at præsten Bo Hampe i Sværdborg skødede Jakob Bromle, høvedsmand på Vordingborg, halvdelen af en gård, som ligger i Næstved nord for Sortebrødrestræde og som hans fader Niels Hampe tidligere havde boet i. Gården var tilfaldet Bo Hampe i ret arv efter hans faders død.
Tingsvidne af Hald herredsting om, at Virring Kirke m.m. er Essenbæk klosters rette kirke, samt om gårde, der hører til klostret.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) (af Rønbjerg) skødede Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig selv, sin søn og sine forfædre, og for ophold i klosteret, og at hun lovede klosteret alt sit løsøre og sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) af Rønbjerg skødede Dueholm Kloster en gård i Tæbring og en gård i Tødsø mod at få ophold for livstid i den førstnævnte gård og for sjælemesser for hende selv og hendes forældre, og at hun lovede klosteret alle sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, en gård i Balkåkra.
Kristian Thomsen (Frille), væbner, har givet Eggert Kristiansen en ager i Øster Vedsted svarende til ½ ørtug jord, som ligger på Spjelde nord for toften mellem jord tilhørende Vor Frue Kirke og Skt. Peters og Pouls Kapel. Kristian Thomsen har fået denne toft i mageskifte fra Eggert Kristiansen.
Jens Olufsen (Godov) af Hessel erklærer, at han kun har haft Ordrup til leje af Aksel (Pedersen (Thott)). Da Jens Olufsen fik Ordrup til pant af sin broder Jakob Jensen, kom ejendommen ikke ud af Aksel Pedersens eje. Ikke desto mindre lod Anders Jakobsen og Jørgen Rud sig indføre i Ordrup den første mandag i fasten for tre år siden og smed Jens Olufsen ud, mens Aksel Pedersen var udenlands i kongens ærinde.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle har givet fuldmagt til Jakob Svendsen i Roager til at skøde gods i Hviding herred til kannik Anders Brok.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle havde givet fuldmagt til kannik Anders Brok til salg af gods i Hviding herred til præsten Jon Pedersen.
Hr. Anders (Jakobsen) Lunge (til Skafterup), hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim, hr. Peder Mogensen (Due (Glob), høvedsmand på Kalø), hr. Erik (Pedersen (Gyldenstjerne)) af Ågård samt justitiar Ivar Fos afgør striden imellem dronning Filippa og Ulrik (Stygge), biskop i Århus, om arven og regnskabet efter Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, under henvisning til en voldgift ved to biskopper.
Tingsvidne af Hardbo bygdeting givet til Lave (Kristensen) Rød (Høg) om, at han på tinget lod læse åbne, uskrabede og beseglede pergamentsbreve om, at gårde i flg. steder var gamle Bo (Kristensen) Høgs rette arvegods: Fjand Hus, Glistrup og Udstrup i Sønder Nissum sogn; Ulfborg sogn; Gamle Råsted i Råsted sogn; Husby sogn; Staby sogn; Stadil sogn; Tambjerg i Nysogn, og Bandsby og Hindø i Hind herred.Ingeborg Kristiansdatter (Vendelbo) af Vosborg tilstod, at alt dette gods var afdøde Bo Høgs rette arvegods og at hun havde pantebrevet på det. Derpå indgik Lave Rød og Ingeborg Kristiansdatter forlig om at forelægge deres adkomstdokumenter på godset for gode mænd.Desuden blev der undersøgt og fastlagt, at følgende mænd ikke havde ret i godset: Pabe (Bo Høgs frilles nevø), som boede til leje i Glistrup, og Peder Tysk og hans fader (Bo Høgs tidligere kok), som boede til leje i Nørre Torup.
Tingsvidne af Samsø landsting om, at det halve bol jord, som præsten Poul Mikkelsen har haft i Besser sogn i 24 år, og det halve bol jord, som præsten Jens Bentsen har haft i Onsbjerg i 26 år, i virkeligheden tilhører kronen.
Tingsvidne af Gjern herredsting vedrørende gods skødet til Jens Gødsen af Mollerup.
Gunner, enke efter Torsten Skytte, sælger sit gods i Vinbergs sogn i Nørrehalland til hr. Bo Stensson ((Natt och Dag) til Bergunda) og dennes svigermor Gunhild (Mattisdotter), enke efter Sven (Nilsson) Sture.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget biskop Lave af Viborg Sønder Tvedskov, Nørre Tvedskov og to gårde i Solbjerg, som Jakob Kirt har skødet ham på Viborg landsting.
Oluf Grubbe af Spanager og Lave Mogensen (Galt) giver en sjælegave til Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Da Kristine, Morten Jakobsens afdøde hustru, har skænket en gård i Herstedvester til klostret for sin begravelsesplads og sin sjæl, giver Oluf Grubbe og Lave Mogensen nu deres ret til samme gård til samme kloster, således at der skal holdes en årlig sjælemesse for Kristine, og at hendes arvinger skal være nærmere et gravsted og de gode gerninger i klostret.
Jomfru Margrete Pedersdatter skøder en gård i Østergade uden for Pjenteport til Sankt Knuds kloster i Odense.