Skifte mellem fru Kristine Eriksdatter, hr. Torben Pedersens enke, og hendes svigersønner hr. Jakob Bille og Bent Bille, således at fru Kristine får gods i Villands herred, hr. Jakob Bille en gård sammesteds og Bent Bille gods på Sjælland.

Hr. Abraham Brodersen oplader dronning Margrete en gård og en halv slagterbod i Malmø

Dronning Margrete overlader og giver Henneke Dårsvend den gård og halve slagterbod i Malmø, som hr. Abraham Brodersen havde opladt hende. Efter Hennekes, hans hustrus, børns og børnebørns død skal den overgå til sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø som sjælebod for dronning Margretes slægt og for Henneke.

Ebbe Tordsen lader Erik være ansvarsfri for sin frænde Esgers død, idet Erik har fyldestgjort for den døde efter dannemænds skøn.

Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, oplader og afhænder gården Lunholm i Vendsyssel og sine rettigheder i Galgebjerg til dronning Margrete.

Brødrene hr. Peder Nielsen af Ågård og hr. Erik Nielsen oplader og skøder deres rettigheder i gården Lunholm i Vendsyssel og i Galgebjerg til dronning Margrete.

Hr. Peder Nielsen af Ågård skøder og afhænder hovedgården Brøndum i Slet herred med tilliggende gods til dronning Margrete.

Niels Mikkelsen, bymand i Lund, erkender at have solgt sin gård i sankt Nikolaj sogn til hr. Mikkel Turesen, kannik i Lund.

Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, og hendes svigersønner, hr. Hans og hr. Predbjørn Podebusk samt Aksel Jakobsen oplader og skøder til dronning Margrete al deres mulige ret til Brøndum i Himmersyssel og til det gods, som Povl Glob havde ejet.

Hr. Henrik Knudsen skøder og oplader til dronning Margrete al sin ret i gården Lunholm og i Galgebjerg.

Svend Skobe, hans søster Katrine, hendes svigersøn Peder Jensen og dennes hustru Edel oplader og skøder til dronning Margrete al deres ret i Lindegård.

Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, oplader dronning Margrete gården Lundergård i Vennebjerg herred.

Elene Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, og hendes svigersønner, herrerne Hans og Predbjørn Podebusk samt Aksel Jakobsen, erkender, at kong Valdemar overdrog gården Korup og Korup overdrev sammen med Ålborg på tro og love, hvilke de nu tilbagegiver, og de overdrager og skøder deres mulige rettigheder i gården til dronning Margrete.

Gyde, enke efter Peder Sture, oplader og skøder sin rettighed i gården Lundergård i Vennebjerg herred til dronning Margrete.

Borgmestre og rådmænd i Randers bevidner, at en gård i sankt Mortens sogn i Randers er tildømt kronen på grund af ejeren Simon Jonsens brøde.

Simon Jonsen, bymand i Randers, oplader dronning Margrete sin faders gård i Randers, som nu kaldes hr. Vendelbos gård.

Hr. Anders Jakobsen Lunge kvitterer på sin broder, hr. Folmer Jakobsens vegne dronning Margrete og hendes medgaranter for 813½ lybske mark, som hun var denne skyldig og ved brev havde forpligtet sig til at betale ham inden sankt Mortensdag eller da at pantsætte ham bebygget gods til en læst korn for hver 100 mark.

Mogens Hake lejer gården Alafors med tilhørende mølle og fiskeri af hr. Bent Piik.

Kong Erik stadfæster dronning Margretes gaver af jordegods til kirker og klostre.

Niels Krumme erkender at hr. Abraham Brodersen, ridder, for 50 svenske mark har indløst den panteret Mats Gustavsson, ridder, havde givet ham til gårdene Östra Segerstad og Nebbe i Reftele sogn samt Hethesryth, en møllestrøm og ødegården Skalleved.

Ove Mogensen, bymand i Lund, afhænder den halve gård i Malmø, som han fik med sin hustru Margrete, til domkapitlet i Lund.

Peder Andersen Munk af Hedegård, oplader til dronning Margrete alt det gods i Slet herred, som var pantsat ham af Anders Glob for 70 lybske mark, samt Klæstruplund, der var pantsat ham for 30 lybske mark.

Margrete Ågesdatter, enke efter Otto Jensen, pantsætter alt sit gods i Skåne til Aksel Pedersen Brahe for 100 mark lybsk.

Hr. Niels Iversen oplader til dronning Margrete al sin ret til Skagemands ladegård i Malmø

Hr. Niels Ivarsen forlenes på livstid af kong Erik og dronning Margrete med det gods i Rougsø og Fausing sogn, som blev afvundet ham på rettertinget.

Hr. Niels Ivarsen kvitterer dronning Margrete for al gæld, skyld og åbne breve, der har været mellem hende og ham samt hendes og hans forfædre med undtagelse af brevet på hans gård Holm i Jylland.

Hr. Niels Ivarsen af Hevringholm kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for 20 mark sølv, for hvilke denne har indløst gods i Önnorp, Tullstorp og Vestra Vemmenhög.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde erkender at have modtaget som pant af kong Erik og dronning Margrete slottene Skanør og Falsterbo, med markedet, de to købstæder Skanør og Falsterbo samt en del af Skytts herred for 40.000 lybske mark, hvoraf dronning Margrete skyldte dem 19.000 mark, og de for de 21.000 mark havde forskelligt sjællandsk gods i pant, som nu blev givet tilbage. Pantet skal løbe i otte år, idet der hvert år af indtægterne skal fradrages 5000 lybske mark af hovedsummen.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde erkender, at de hvert år, så længe de har slottene Skanør og Falsterbo i pant, på kong Eriks vegne skal udbetale 500 stralsundske mark til hertugerne Barnim og Vartislav af Barth.

Biskop Peder af Roskilde oplader og overdrager forskelligt gods, som han har indløst, tillige med brevene derpå til dronning Margrete.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde tilbagegiver til kong Erik og dronning Margrete Odsherred og flere sjællandske herreder, der var pantsat for 8000 mark sølv, og erklærer ikke at have andet tilgode end pantesummen for Skanør og Falsterbo.

Tingsvidne af Lunde landsting om, at 12 udmeldte mænd ikke har fundet bevis for, at hr. Peder Spaldener lovligt havde indløst det åbne breve på Ellinge, som Ulf Ågesen havde.

Brynjulf Magnusson, Hans Hogenskild og Jens Bengtsson vidimerer Erik Karlssons brev af 1390 3. januar.

Brødrene hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, sælger og skøder Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete.

Brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster fru Anna erkender, at de har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark, til dronning Margrete.

Lars Jensen, dekan, og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for 2000 mark sølv, så snart hun i stedet lader 200 læster osemund overgive til biskop Peder.

Niels Jakobsen Lunge, biskop af Strängnäs, skøder hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, af Egede sit gods i Falkerslev på den betingelse, at han skal indløse det fra deres broder hr. Folmer Jakobsen for 80 lybske mark.

Broder Niels, prior i Helsingborg kloster, erkender, at hr. Anders Jakobsen Lunge har overholdt en overenskomst angående syv mark sølv, som dronning Margrete skyldte klostret, og giver hende kvittering herfor.

Ærkebiskop Henrik af Uppsala erkender at have fået Jämtland i pant af dronning Margrete så længe, indtil domkirken i Trondhjem af den ene halvdel af landet har oppebåret, hvad der resterer af de 1000 mark, som dronningen havde testamenteret kirken, og af den anden halvdel de 2000 mark svensk er afdraget, som han havde lånt hende, hvorefter domkirken i Uppsala skal have afdraget de 1000 mark, dronningen havde testamenteret.

Ermegård, enke efter Erik Valdemarsen, sælger dronning Margrete sit morgengavegods Fiholm samt gods i Jäders sogn til 400 svenske mark.

Nils Gustavsson, ridder, Birger Karlsson, Ingrid, hans hustru, og Kristine, søstre til Nils Gustavsson, sælger deres arvegods i Södermanland til dronning Margrete for 600 svenske mark.

Mikkel Klementsen, kannik i Roskilde, giver i Stockholm dronning Margrete kvittering for 200 læster jern, som han har modtaget på bisp Peder af Roskildes vegne for de 2000 lødige mark, dronning Margrete var skyldig denne.

Kong Erik og dronning Margrete skøder alt deres gods i Tyvelse, Tybjerg herred, til abbeden og klostersamfundet i Skovkloster til gengæld for Gavnø, hvor de ønsker at oprette et fruekloster.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde bekender at have modtaget 200 læster jern af dronning Margrete for de 2000 lødige mark, som hun skyldte dem, og giver hende kvittering derfor.

Hr. Gerhard Snakenborg kvitterer dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg, og hans søster Anne havde solgt til hende.

Brødrene Klaus van Vitzen, ridder, Fikke og Herman van Vitzen kvitterer hr. Niels Svarteskåning, ridder, for den sikkerhed, han har stillet angående et åbent brev om 1000 lødige mark for dronning Margrete.

Hr. Erik Erlandsen, lagmand i Västergötland, giver Peder Nielsen, kaldet Porse, fuldmagt til at råde over det gods i Sønderjylland, som Erik Erlandsen havde fået med sin hustru.

Anders Gunnesen i Nösdala skøder på Göinge herredsting gods i Everöd til Åstred Madsen.

Hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim sælger alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.

Tingsvidne af Lunde landsting om, at hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim, dennes søn, har skødet alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.

Hr. Verneke Konradsen i Færløf oplader to gårde i Billinge i Onsjø herred til hr. Abraham Brodersen.

Hr. Folmer Jakobsen Lunge mageskifter en gård i Rørbæk, Musse herred, til hr. Tyge Basse af Nielstrup mod at få en gård i Gunderslevlille i Øster Flakkebjerg herred.

Tingsvidne, at Knud Simonsen skødede sin gård Hellesåker i Lindome sogn, Fjære herred, til hr. Abraham Brodersen.

Kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete indstifter en evig messe i Åbo domkirke og skænker 300 lødige mark hertil, for hvilke de pantsætter Piikis sogn til biskoppen og kapitlet. Og til yderligere sikkerhed for alle disse fornævnte stykker har vi da ladet vore segl hænge under dette brev med viden og vilje og til vidnesbyrd her Jens Due, vor hofmester og hr. Anders Olufsen, vor køgemesters segl. Givet i Svartsjö i det Herrens år 1403 mandagen inden ottendedagen efter Kristi legems dag.

Niels Tordsen, prior i Helsingborg kloster, og klostersamfundet sammesteds oplader til Niels Svendsen af Ellinge al klostrets ret til det gods i Gummastorp, som fru Mette, enke efter Henrik Barsebæk, har pantsat til det.

Forlig mellem brødrene Peder og Tage Nielsen på den ene side og Peder Kid, Svend Jensen og Jens Hval på den anden om de breve, som Torkil Hval havde fået af Niels Ebbesen.

Thord Bonde, ridder, erklærer at have modtaget borgen og lenet Viborg af kong Erik og dronning Margrete og lover i tilfælde af deres død at overgive det til kongens søster Katrine, hvis hun er ugift, og i tilfælde af hendes død til den, som de tre riger Danmark, Sverige og Norge vælger til konge.

FALSK! Kong Erik 7. af Pommern bevidner, at for hans siddende råd har hr. Ove Hase, ridder, og Jens Palnesen (Munk) overdraget hr. Niels (Nielsen) Manderup (af Barritskov) alt det gods i Almindsyssel, Jellingsyssel, Vardesyssel og Loversyssel, samt i Horsens og i de øvrige købstæder i disse sysler, der tidligere havde tilhørt marsk Palne Jensen (Munk)

Hr. Bent Piik bekendtgør, at han af sin frænde Mogens Hake har fået tilladelse til at indløse dennes pantsatte gods.

Bo Herlufsen af Vellerup giver hr. Lars Jensen, dekan i Roskilde, fuldmagt til at indløse det gods i Syvendekøb, som han og hans søn arvede efter hans hustru.

Jens Jakobsen erkender, at han på hr. Folmer Jakobsens vegne har modtaget 700 lybske mark af høvedsmanden på Københavns slot, Anders Larsen, på biskop Peder af Roskildes vegne og giver biskoppen kvittering herpå

Jens Povlsen af Frøslev sælger og skøder til hr. Anders Jakobsen i Gunderslev alt det gods i Ås m.fl. steder, som han havde fået tilskødet på Faxe herredsting af Jens Pedersen.

Nils Stalsson, væbner, og Margareta Magnusdotter, hans hustru, sælger to gårde i Skararp i Sunnerbo i ridderen hr. Abraham Brodersen for 60 mark hvide penge.

Jens Hak oplader Jon Hjärnes og Kristina Nilsdotters pantebrev til sig til ridderen hr. Abraham Brodersen for 8 lødige mark.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Amund Rande har skødet Bo Dyre al den ret, der tilkom ham efter sin broder Gregers Randes død.

Biskopperne Knut af Linköping og Jakob af Bergen, Jens Nilsson, ærkedegn i Uppsala, Knut Bosson, ridder, Peder, præst i Eneby, emptys, præst i Dagsberg, Knut Nilsson, Klaus Skinkel, Håkon Eskilsson, Bengt i Stuthø, Styrkar i Öö, Rönning, Lars i Thøstø og Alle i Smedstorp, væbnere, samt Jon Grimelsson i Knivberga erklærer, at almuen i Bråbo härad i nærværelse af dronning Margrete og på hendes forespørgsel har bekræftet, at Ringstadholm og Ringstad var tildømt kongedømmet, og at hun derefter har ladet Knut Bosson bekræfte, at han ingen ret har dertil som arving efter sin fader og moder, efter at dronningen har gjort ham fyldest.

Knut Boson, ridder, og hans søster Margrete Bosdatter sælger Gripsholm og dets tilliggender til dronning Margrete.

Margrete, enke efter Bo Jonsson, og deres børn Knut Boson, ridder, og Margrete Bosdotter giver afkald på alle deres rettigheder angående godset i Kinglöt, Strand, Norholm og Snopptorp, som dronning Margrete havde skænket til Eskilstuna kloster, cf.

Peder Hase pantsætter sit gods i Ramsing sogn i Salling til Niels Hvas for en gæld på 40 lødige mark.

Lars Vinder, bymand i København, overlader sit gods i Buddinge til hr. Anders Olufsen Lunge i Næsby, ridder, for 18 år.

Tingsvidne, at Kirsten Madsdatter, enke efter Esger Torbensen havde skødet alt sit arvegods i Sostrup til hr. Svend Udsen.

Kong Erik 7. af Pommern pålægger foged, ombudsmænd og indbyggere i Bergen at lade Rostock og Wismar nyde samme rettigheder i byen som før krigen mellem dem og de tre riger.

Hr. Bjørn Olufsen erkender at have modtaget noget gods i Hellerup af fru Cecilie, Peder Knudsens enke, i god tro og at stå hende til ansvar derfor.

Hr. Svend Udsen skøder og oplader halvdelen af gården Tordrup i Galten herred til hr. Peder Nielsen af Ågård mod vederlag i gods i Djurs Nørre herred.

Præsten Anders Krok oplader gården Østre, som hans fader fik i pant af Erland Matsson, til ridderen hr. Abraham Brodersen.

Landstingsvidne, at hr. Peder Nielsen af Ågård lod læse hr. Svend Udsens brev af 1404 24. juli ( = nr. 412)

Vidnesbyrd om at hr. Niels Pedersen har godtgjort, at gamle Niels Våde på sit dødsleje har erkendt med urette at have fravundet Århus domkirke noget gods i Følle, og at dennes brodersønner Mogens og Ture Mikkelsen erkendte ikke at have nogen ret dertil.

Niels (Jesse) Olufsen Lunge i Falkerslev pantsætter hr. Folmer Jakobsen Lunge to gårde i Vester Såby for en gæld på 20 mark sølv.

Dronning Margretes instruks for kong Erik 7. af Pommern i anledning af hans forestående rejse til Norge.

Henning Augustin, væbner, erkender på tro og love at have modtaget borgen Edsholm samt hele Värmland af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete på betingelse af, at han på deres forlangende når som helst skal afgive det og ved deres død holde borgen til kongens søster jomfru Katrines hånd og ved hendes død til den, der da tages til konge i de tre riger.

Henneke Bækman og Nils Guttormsson, væbnere, erkender på tro og love at have modtaget borgen Axevalla af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete på betingelse af, at de på deres forlangende når som helst skal afgive den og ved deres død holde den til kongens søster jomfru Katrines hånd og ved hendes død til den, der da tages til konge i de tre riger.

Abbederne Salomon i Esrom og Niels i Sorø erkender at have modtaget 1000 nobler af dronning Margrete og lover, at hvis hun dør, inden hun har krævet disse penge tilbage, så skal de uddeles til pilgrimsrejser til en lang række opregnede steder, og disse skal være afsluttede inden to år efter dronningens død.

Nils Bengtsson pantsætter sin ejendom Jonstorp i Vinberga sogn i Nørrehalland til Svend Sture for en gæld på 40 mark svenske penge.

Abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.

Mogens Bing, Hans Hågensen, Mogens Nielsen og Jon Holmbo gør vitterligt, at de på kongens bud har indført hr. Bjørn Svendsen af Rosendal i det gods som, Aksel Kjeldsen havde i pant af Jens Uffesen.

Brødrene hr. Jakob Olufsen Lunge og Peder Olufsen giver deres farbroder hr. Folmer Jakobsen Lunge i Tved kvittering for den tid, da han var deres formynder og værge.

Povl Ingvarsen, kaldet Huld, giver Peder Nielsen, bymand i Lund, fuldmagt til at oppebære bøder for sin dræbte søn Ingvar Povlsen.

Provst Folkvin sælger et stenhus ved havnen i Malmø til dronning Margrete.

Jesse Lunge af Falkerslev skylder sin fætter hr. Folmer Jakobsen fire lødige mark, hvorfor dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 20 lødige mark til 24 lødige mark.

Algot Magnusson, ridder, erklærer at have modtaget borgen Styresholm samt Ångermandland i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete. - Givet på borgen Helsingborg i det Herrens år 1405 torsdag før den strålende martyr sankt Laurentius' dag.

Mogens Hake skøder hovedgården i Olafors med mølle til hr. Bent Piik.

Heine Snakenborg, ridder, kvitterer ridderen hr. Abraham Brodersen, for 60 mark, som denne har betalt ham på Erik Turesson og hans hustru Ellens vegne.

Hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen havde givet kong Valdemar på den faste gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.

Hr. Peder Nielsen af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen tidligere havde skødet det til kong Valdemar og fået betaling derfor.

Stig Andersen stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen havde givet kong Valdemars på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.

Tingsvidne af Lunds landsting om, at hr. Mads kannik i Tommarp kloster, har bevist klostrets ret til en gård i Gaddaröd i Degeberga Sogn.

Peder Høg af Tandrup stadfæster det skøde, som hans far, hr. Bo Høg, havde givet kong Valdemar på den faste gård Ørum i Thy, og afhænder gården til kong Erik og dronning Margrete.

Peder Jensen, bymand i Randers, sælger og skøder til dronning Margrete den stenhusgård vest for sankt Hans Kirke i Viborg, hvilken han tidligere selv beboede.

Tingsvidne af Randers byting om, at Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og deres datter Elene gav afkald på en gård i sankt Mortens sogn i Randers, som Simon Jensen havde forbrudt til kongen.

Kong Eriks rettertingsvidne, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen af Ågård på dronning Margretes vegne.

Niels Gundesen og Lars Maltesen, arvinger efter Elene Hvids, forpligter sig til at overholde det skøde på Øland og Rosholm i Thy med tilhørende gods og fæstere, som Elene Hvids gav kong Valdemar og hans arvinger.

Peder Mortensen (Galskyt) oplader og skøder til kong Erik og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg (Galskyt), specielt i Diernæs og Krekær.

Hr. Peder Nielsen af Ågård og hans broder hr. Erik Nielsen oplader og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel.

Borgmestre og rådmænd i Præstø indrømmer hr. Erik Bydelsbak fritagelse i hans og hans hustrus levetid for byret (byskat) af en gård i byen, som han har købt af Hans Lund.

Hr. Elav Elavsen og Katrine, enke efter Strange Pedersen, samt hendes brødre, Bugge og Henrik Nielsen, skøder og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel med tilliggende gods.

Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg sælger og skøder alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.

Tingsvidne at Niels Jonsen, kannik i Århus og forstander for Helligåndshuset godtgjorde, at der i de sidste 40 år ikke er svaret leding af Helligåndshusets gårde i Rolsted.

Niels Strangesen erkender at have modtaget den befæstede gård Hillerslev i Thy af dronning Margrete på det vilkår straks at tilbagegive den, når dronningen eller kongen kræver det, og endvidere at have lånt dronningen 1100 lybske mark, som skal tilbagebetales, når han gives varsel 12 uger i forvejen, eller når det behager hende.

Vidne at afdøde Inge Færke på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen.

Hr. Mogens Munk kvitterer dronning Margrete for modtagelsen af 700 lødige mark, for hvilke han havde Galten herred i pant, og tilbagegiver hende herredet med alle breve og rettigheder.

Esger Jensen Færke, præst, stadfæster Peder Mortensens og Jens Nielsen af Visborgs skøde til kong Erik og dronning Margrete på hans faders, Jens Færkes gods, hvilket han sammen med sin moder og broder havde overladt til de nævnte, Peder Mortensen og Jens Nielsen.

Vidne at afdøde Inge Færkes på Hellum herredsting have skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen oplod det til dronning Margrete.

Hr. Bent Piik og hans stedsøn Peder Tuesen skifter arven efter dennes fader Tue Pedersen og dennes søster Kristine.

Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter lover at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og opladt dronning Margrete og kong Erik deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder- og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods.

Susanne, Godskalk Nielsens enke, og hendes sønner Jens Eriksen af Landtind, Niels Eriksen af Skarregaard og Brune Erik samt hendes svigersøn Stig Munk afhænder og skøder til dronning Margrete og kronen den ret, de på egne vegne og efter Godskalk Nielsen og dennes og Susannes afdøde søn Niels Godskalksen måtte have til Åstrup i Vendsyssel.

Peder af Hodde, præst i Tistrup, og Niels Jensen, kirkeværge, erkender, at de med samtykke af biskop Eskil af Ribe og provst Otto af Vardesyssel har opladt og skødet til dronning Margrete de mulige rettigheder, Hodde og Tistrup kirker havde i de volde, som Nørholm nu står på, med forskellige tilliggender samt i det gods, som afdøde hr. Jon Jakobsen og fru Elisabeth hidtil havde haft i deres besiddelse.

Ærkedegnen Jens Helt, kantoren Troels og hele kapitlet i Ribe oplader og skøder til dronning Margrete Ribe domkirkes mulige ret til den jord, hvor borgen Nørholm ligger, og omliggende agre og enge med mølle og å, samt endvidere domkirkens ret til gården Kviksbæk.

Hr. Bjørn Svendsen meddeler bryden på gården Ure i Tistrup sogn, at han har vundet ham tilbage fra Esger Thomsen og nu sammen med gården har opladet og skødet ham til dronning Margrete og beder ham derfor adlyde hende og svare afgift til hende.

Hr. Folmer Jakobsen oplader og skøder gården Højstrup i Stevns herred til dronning Margrete, skønt han tidligere havde pantsat hende den for 1000 lødige mark, og pantet var uindløseligt i hendes levetid.

Hr. Mogens Munks genbrev til kong Erik og dronning Margrete på slottet og den faste borg Bygholm med tilliggende len samt Endelave og Horsens by.

Hr. Mogens Munks genbrev til kong Erik og dronning Margrete på slottene og de faste borge Kolding og Rosborg med tilliggende len og byerne Kolding og Vejle med løfte om at holde dem til jomfru Katrines og Danmarks riges hånd, hvis både kongen og dronningen skulle dø

Hr. Mogens Munk skøder og oplader Møllegård i Hornum herred tilbage med møllen, Gamlevads mølle og en gård i Astrup samt en landbo til dronning Margrete og giver samtidig afkald på al ret til Boring i Bygholm len.

Stig Munk og Niels Krabbe erkender at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders.

Hr. Bjørn Svendsen afhænder og skøder Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.

Torkil Myg, hans hustru Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette Gundesdatter afhænder og skøder deres mulige rettigheder i gården Vig i Thy med tilhørende gods bl.a. fem gårde kaldet Sigtrygs gods, til dronning Margrete og hendes efterkommere. Desuden oplader og skøder nævnte Mette sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup samt Povl Globs gods.

Hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg afhænder og skøder Odsgård i Middelsom herred, som Jens Brandsen og hans søster samt denne svigersønner tidligere ejede, til dronning Margrete.

Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete.

Hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.

Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen erkender, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter og Jakob Kirt, samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder.

Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder afhænder og skøder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.

Borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers bevidner, at fru Elene, længe før hun døde, havde skødet en gård i Randers til kronen.

Keld Mikkelsen, Maren Ebbesdatter, enke efter Bjørn Eriksen, hendes søster Cecilie og Elene Jensdatter, enke efter Peder Fynbo afhænder og oplader til dronning Margrete forskelligt gods i Rinds og Lysgårds herreder, hvilket er deres arvegods efter Knud Hågensen af Bølle og fru Bodil, deres søn Hågen Knudsen samt Keld Keldsen.

Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den faste gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.

Hr. Folmer Jakobsen bekræfter salget af gården Højstrup i Stevns herred med alt tilliggende opregnet gods, som han tidligere havde pantsat til dronning Margrete. Han stadfæster det skøde, han har udstedt på retterting i Ålborg, og da han ikke selv kan være til stede, beder han landsdommeren Jens Gyrstinge om på landstinget at skøde Højstrup til dronning Margrete eller hendes repræsentant.

Landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd vidner, at hr. Folmer Jakobsen tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne.

Jens Josefsen Most i Stora Jordberga mageskifter gods i Harjagers herred til hr. Niels Jensen Svarteskåning og Bengt Turesen til gengæld for gods i Vemmenhög herred.

Jens Jakobsen i Radsted skøder og sælger til hr. Folmer Jakobsen i Tvede al sin rettighed i gården Asserstrup på Lolland, som han havde arvet efter sin broder Anders Jakobsen og sin fader Jakob Pedersen.

Fru Elisabeth, Hr. Albert Andersens enke, beder hr. Jon Lille om at overgive det pantebrev, han har fået af hende, til dronning Margrete, der vil indløse brevet og udbetale ham pengene.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Vä under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, de har fået af tidligere konger i Danmark.

Hr. Jens Olufsen Lunge af Gundestrup og Niels Olufsen Lunge af Falkerslev oplader og skøder alt det gods i Nørre- og Sønderjylland, som de havde arvet efter deres fader hr. Oluf Olufsen Lunge af Mosegård, til deres fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede.

Abele i Radsted, Gotfred Bangs enke, sælger og skøder sin rettighed i halvdelen af Assersdrupgård til hr. Folmer Jakobsen Lunge af Tvede.

Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byrstad i Njuding og Åby i Värend.

Hr. Abraham Brodersen skifter arven efter sin hustru fru Margrete med sin stedsøn Bent Piik, der får eftergivet de 100 lødige mark, for hvilke gården Rossared var pantsat, samt modtager 20 gårde og 2 møller i Fjäre herred og adskilligt løsøre.

Hr. Bent Piik kvitteret sin stedfader hr. Abraham Brodersen og skiftet efter sin moder fru Margrete.

Hr. Abraham Brodersen skøder til sin stedsøn hr. Bent Piik 20 gårde og 2 møller i Fjäre herred samt tilbageleverer det pantsatte Rossared.

Biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om, at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.

Landstingsvidne, at Asser Olufsen, Gunnar Gunnarsen og Jakob Bentsen solgte og skødede alt det gods i Skåne, som de havde arvet efter Gøtmar og Bent Abrahamsen, til Peter Nielsson af Piksborg på hr. Abraham Brodersens vegne; samt at Jon Andersen, borgmester i Lund, til samme afhændede og skødede en gård i Värmö i Rönnebergs herred.

Synde Jakobsen og hans hustru Tove Santesdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt det gods, som Tove fik i morgengave af sin første mand Knud Simonsen eller arvede efter sin datter Cecilie.

Biskop Peder af Roskilde kvitterer for 40.000 mark lybsk, for hvilke han havde haft Skanør og Falsterbo i pant af dronning Margrete og kong Valdemar 4. Atterdag, og erkender at være blevet fyldestgjort for dem.

Brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose erkender at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.

Biskop Bo og kapitlet i Århus kvitterer dronning Margrete og kronen for indløsningen af Samsø og øen og borgen Kalø

Biskop Bo og kapitlet i Århus bekender, at dronning Margrete har skænket gården Linde i Støvring herred samt noget gods i Tjærby, hvilket hun har i pant af hr. Bjørn Svendsen for 100 lødige mark, til oprettelsen af et sankt Klemens alter i Århus domkirke med tilhørende gudstjeneste og en årtid for hende og hendes slægt.

Biskop Bo og kapitlet i Århus bekender at have oppebåret af dronning Margrete til gavn for hendes og hendes slægts sjæle 1000 lødige mark til istandsættelse og forbedring af Århus domkirke og videre 600 lødige mark til køb af jordegods, og for indtægten heraf skal kannikerne hver aften gøre en procession fra koret til vor frue alter og der synge lovsange.

Biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for de 40.000 lybske mark, for hvilke hun og hendes far, kong Valdemar, havde pantsat Skanør og Falsterbo med tilhørende markeder.

Stig Andersen og hans søn Povl Stigsen bekender at have fået Vellinge birk i Middelsom herred på livstid af kong Erik og dronning Margrete.

Tingsvidne, at Svend Smed sætter to en halv bondegård i Rynkeby i pant med afgift og skatter til Nyborghus.

Kong Erik stadfæster dronning Margretes gavebrev på Egebjerg i Ods herred til Esrum kloster.

Fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader på kong Eriks retterting i Holbæk al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elisabeth, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.

Landstingsvidne, at Oluf Pedersen skødede en ødegård i Snekkerup og to gårde i Syv til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for den lovlige indløsning af den faste borg Lundenæs med len og købstad, hvilke hun og kong Oluf tidligere havde pantsat til biskop Jens i Ribe.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for al skyld, gæld og krav, hvormed hendes fader kong Valdemar og hun selv havde været forpligtet over for Ribe bispedømme.

Biskop Eskil og kapitlet i Ribe bekender, at dronning Margrete har skænket 500 lødige mark til indstiftelsen af et vor frue alter i Ribe domkirke med daglig gudstjeneste samt årtid dagen efter Marie bebudelsesdag.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus bispestol.

Hr. Jens Thomsens gældsbrev på 300 mark lybsk til Jakob Ottesen.

Hr. Johan Skarpenbergs genbrev til kong Erik og dronning Margrete på Skive slot og len med de fire herreder i Sallingholm samt Skive birk, som han for 5000 lybske mark har modtaget som et brugeligt pant.

Hr. Hans Podebusk beder sin "søn" (= svigersøn) hr. Folmer Jakobsen om at modtage penge for Melby af dronning Margrete i overensstemmelse med hr. Predbjørns brev.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender på ny, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus kapitel.

Gunde Jonsdotter sælger sit gods i Dye, Törestorp, Hillerstorp, Slingsås, Norrebo, Poarp, Higjöl, Hohult, Allbohult, Holma og Torp samt alt andet gods undtagen Harkeryd, der er skænket til Nydala kloster, til ridderen hr. Abraham Brodersen for 400 mark svensk.

Hr. Niels Mikkelsen Krabbe oplader sit gods i Fiskbæk med mere gods i Nørlyng herred til dronning Margrete og kong Erik som bod, fordi han og hans morbror Niels Kås og flere andre havde brudt ting- og kirkefreden.

Hr. Niels Strangesen af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter oplader og skøder en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.

Hr. Niels Strangesens genbrev til dronning Margrete og kong Erik om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.

Hr. Niels Strangesen og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens, øvrige gods i Thy.

Henrik Klausen Smalsted oplader og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.

Hr. Elav Elavsen oplader og skøder byen Harritslev ved Åstrup i Vendsyssel med alle tilliggender til dronning Margrete.

Provst Jens og kapitlet i Børglum om, at dronning Margrete til provsten og kapitlet i Børglum har skødet og afhændet en lang række bøndergårde i Horns, Kær, Jerslev og Skovbo herreder, hvilket gods tidligere hørte under Rugtved, til oprettelse af et trinitatis alter i Børglum domkirke med daglig gudstjeneste og årtid for dronning Margrete og hendes slægt dagen efter trinitatis-søndag; samt at provsten og kapitlet i dronning Margretes nærværelse har mageskiftet dette gods med biskoppen af Børglum til bispebordet og i stedet fået gods i Vennebjerg herred i Vendsyssel.

Hr. Palle Kirt og hans broder Jakob Kirt tilskøder dronning Margrete Amtoftgård m.m. gods i Han herred, hvilket tidligere var blevet skødet til kong Valdemar.

Wichmand Andersen, bymand i Hjørring, sælger og skøder til dronning Margrete sin rettighed i en gård i Hjørring.

Biskop Peder i Børglum m.fl. bevidner, at Jens Eriksen og Brune Eriksen (Banner) fik et tingsvidne om, at det gods, som de kræver som arv efter deres broder Niels Gotskalksen (Gyldenstjerne), ikke var forbrudt efter loven, men med vold frataget deres fader Godskalk Nielsen af hr. Vendelbo.

Jakob Nielsen, Jon Nielsen, Jakob Hegedal og lille Åge oplader til dronning Margrete de breve på gods i Hindsted, Gislum og Års herreder, som de eller deres hustruer havde arvet efter hr. Gunnar Jakobsen, og som var udstedt af hr. Peder Larsen, hans bror og sønner.

Fikke von Vitzen, herredshøvding i Bobergs herred, tildømmer Vadstena kloster en gård i Låstad.

Maren Povlsdatter, enke efter Mads Trillar, anerkender over for Eskil Jakobsen, at hendes afdøde mand har skødet gods i Hammershøj, Passthorp og Lindum til dennes fader Jakob Eskilsen.

Peder Grubbe af Nybølle skifter med sin (sted)fader hr. Erik Bydelsbak arven efter sin søster Margrete.

Biskop Jens af Odense udsteder genbrev om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup på Tåsinge til bispebordet i Odense.

Klaus Knudsen af Kastrup afhænder sit gods i Lille Rind i Framlev sogn til hr. Jakob Troelsen af Stensballe.

Biskop Bo og kapitlet i Århus erkender, at dronning Margrete har fyldestgjort dem for de 4.000 lybske mark, som de det foregående år havde lånt kong Erik til gotlandssagen.

Anne Pedersdatter, enke efter hr. Mikkel Rud, overlader sin datter Margrete, nonne i sankt Clara kloster, 2 gårde, en i Hastrup og en i Svansbjerg, Bjæverskov herred, på livstid; efter hendes død skal de tilfalde hendes brødre.

Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, kundgør, at hun skylder Sten Basse af Tybjerg 600 lybske mark, for hvilke hun pantsætter ham sin gård Uglerup i Tuse herred.

Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, sælger til dronning Margrete Skarsholm med tilliggende gods, som hun har arvet efter sin mand og efter sin datter Johanne.

Hr. Hans Podebusk sælger og skøder til dronning Margrete den arv, der tilfalder ham efter hans hustru fru Johanne Barnimsdatter og efter hendes slægtninge, bestående af rettigheder i Skarsholm med mere gods i Tune herred.

Hr. Hans Podebusk bekendtgør, at han har skødet og opladt sin arv og del i Skarsholm til dronning Margrete.

Tingsvidne af Sjællands landsting, at fru Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, solgte og skødede dronning Margrete sin arveret i Skarsholm, samt vidisse af skødebrevet.

Peder Grubbe og hans stedfar hr. Erik Bydelsbak oplader og afhænder alle deres arvede rettigheder i en del strøgods i Tuse herred.

Landstingsvidne, at hr. Hans Podebusk solgte sin arv efter sin hustru Johanne Barnimsdatter til dronning Margrete.

Landstingsvidne af landsdommeren Jens Gyrstinge og 17 andre, at Peder Grubbe og hr. Erik Bydelsbak skødede og oplod dronning Margrete deres rettigheder i forskelligt gods i Tuse herred.

Biskop Peder af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter, hr. Gevert Bydelsbaks enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Niels Madsen af Bussjö sælger fru Merete af Sibbarp en halv mølle i Brösarp sogn, Albo herred.

Brødrene Peder Sommer, Peder og Thomas Gedsted sælger og skøder til dronning Margrete det gods i Gedsted sogn i Rinds herred, som de havde arvet efter deres fader.

Landstingsvidne, udstedt af Jens Thodersen m.fl. på Viborg landsting, at brødrene Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted solgte deres gods i Gedsted sogn i Rinds herred til dronning Margrete.

Ingeborg Keldsdatter erkender at have solgt sit gods i Råby i Fjælkestad sogn til ridderen Aksel Pedersen på dennes søns vegne.

Hr. Hartvig Bryske af Tersløse pantsætter sit gods i Løve herred til hr. Sabel Kerkendorp for 400 lybske mark.