Sprog: Gammeldansk
Poul Jensen (Laxmand) i Värestorp udsteder et skøde på en gård i Torsakulla i Knäred sogn i Höks herred til hr. Åge Nielsen (Ulfeldt) i Alnarp.
Jens (Olufsen) Lunge (i Skafterup) skøder en gård i Hanerup (Merløse herred) med fire gårdsæder til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud (i Skjoldenæs).
Kong Erik 7. af Pommern udsteder et certifikat om de vidisser, af hvilke det fremgår, at en person ved navn Erik Jespersen lovligt har købt Lyngerup i Horns herred og siden testamenteret Lyngerup til Maribo kloster.
Registraturer over to breve:I det ene brev skøder hr. Anders Brok gods i Søndernæs (Brøns sogn, Hviding herred) til hr. Jon Pedersen.I det andet brev giver Johan (Gerhardsen) Skelle hr. Anders Brok fuldmagt til at skøde gods i Søndernæs.
Fornemme mænds vidnesbyrd om, at Peder Hagensen af Horna gav sig ind i Bosjö kloster med sit gods.
Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Merete Mads' skødede sin gård i Agerup i Hyllinge sogn i Flakkebjerg herred med 13 øre skattepligtig jord til Henrik Ivensen (Markmand).
Lars Klausen skylder Jesper Bosen 40 mark lybsk, som er gangbare i Lübeck og Hamburg. Halvdelen af beløbet skal betales i gode varer og halvdelen i rede penge. For denne gæld pantsætter han tre af sine gårde i Hviding herred til Jesper Bosen: en i Roager, en i Vesterbæk og en i Rejsby. Jesper Bosen eller hans arvinger skal modtage afkast og afgrøder af disse gårde, indtil Lars Klausen eller hans arvinger vil løse godset. Da skal Lars Klausen eller hans arvinger erklære løsningen på Hviding herredsting næst før sankthansdag, og godset løses ved tinget næst før den følgende mikkelsdag, og da skal afgiften følge hovedsummen.
Peder Degn, Sten Basses svend, pantsætter med Sten Basses penge en gård i Vindinge af Kullerup kirke for 20 mark lybsk, en gård i Kirsinge af hr. Axel Andersen for 70 mark lybsk, en gård i Rue af Jens Basse af Uggerslev for 20 mark lybsk, af samme Jens Basse en hovedgård (Lehnskov) for 80 mark lybsk og en gård i Hagendrup af Henrik Hincesen for 95 mark lybsk og 12 skilling. Såvel godset som brevene skal tilhøre Sten Basse, og Peder erklærer, at han ikke har noget krav herpå.
Lars Bosen, borger i Ålborg, erklærer, at han og hans arvinger skylder Guds Legems Lav i Ålborg, også kendt som Papegøjelav, 7½ lødige mark, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sin kælder med hus og grund i tre efter hinanden følgende år til Guds Legems Lav. Han skal give lavet to mark lybsk hvert år, indtil kælderen løses, uden at noget afslås hovedsummen.Hvis Lars Bosen eller hans arvinger ønsker at løse kælderen, efter de tre år er gået, da skal lavets forstandere varsles et halvt år inden. Hvis lavets forstandere ønsker at få deres penge, da skal Lars Bosen ligeledes varsles et halvt år inden.
Tingsvidne af Tyrsting herredsting udstedt af abbed Magnus af Øm kloster m.fl., at Jens Lovring i sin tid erklærede, at han ikke havde nogen rettighed til en gård i Vinding (Tyrsting herred), som nu bebos af en person ved navn Lydeke.
Ærkebiskop Peder af Lund træffer en principiel afgørelse om retsgrundlaget i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.
Kong Erik 7. af Pommern stævner domkapitlet i Lund og Niels Jensen (Galen) af Hammar til rettertinget i København dagen efter sankthans, ved hvilken lejlighed de skal medbringe deres adkomstbeviser på de otte gårde i Tängelsås i Frosta herred, som de strides om.
Anders Jakobsen, Aksel Pedersen og Erik Nielsen, riddere, samt Mogens Båd, landsdommer i Skåne, tildømmer Niels Jensen (Galen) i Hammar otte gårde og en fæstegård i Tengelsås i Frosta herred, som havde været pantsat til ridderen Jakob Mus, og som denne havde givet til Skt. Laurentius' Kirke. Jens Poulsen, ærkedegnen i Lund, fradømmes det førnævnte gods, selv om han fremviste et brev på, at han havde købt det fra Jesper Bæk, som havde sagt, at han var den rette arving til godset.Jens Poulsen bliver opfordret til at tage sit krav til herredstinget og landstinget. Hvis han ikke kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var en nærmere arving end Niels Jensen, da får Niels Jensen godset til evig eje. Hvis Jens Poulsen kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var den rette arving, da skal Niels Jensen give ærkedegnen så meget, som er ret.
Lunde kapitel bevidner, at dronning Philippa har skænket kanniken Jakob Mogensen en gård i Lund.
Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.
Erik Jensen, præst i Vor Frue kirke i Svendborg og oldermand og alterværge hos kalendebrødrene, mageskifter brødrenes jord med Svendborg by. Således skøder Erik Jensen brødrenes jord ved Høje Bøge for et stykke af byens jord, som ligger vest for den gård, som Klaus Brygger nu bor i, og som strækker sig til vandmøllens omløb.
Kvittering til Jacob Jode, borger i Lund, på den fulde betaling for en klokke og andet til domkirken i Lund.
Dronning Philippa udnævner hr. Henrik Knudsen, Erik Eriksen og rettertingskansleren Iven Fos til sine prokuratorer i sagen mellem hende og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus, og giver dem fuldmagt til at føre sagen på hendes vegne.
Bytingsvidne om, at noget jord i Skrillinge altid har været frit gods.
Jens Nielsen, kannik i Lund, kvitterer Bosjø kloster for betaling for tjeneste.
Jens Madsen Sværdfeger, bymand i Randers, skylder Niels Asgersen Hvid, bymand i Randers, 6½ skilling grot, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sit hus og jord, som han selv bor i, i Rabans Gyde i Skt. Clemens sogn, Randers, over for Tue Kræmmers bolig, i et år fra påske af.Når året er gået, og hvis Jens Madsen ønsker at løse hus og jord til mikkelsdag, da skal han varsle Niels Asgersen til midsommer, og hvis han ønsker at løse det til påske, da skal han varsle Niels Asgersen til kyndelmisse.
Prior Niels i Skt. Knuds Kloster i Odense kvitterer og takker for, at dronning Filippa har tilbagebetalt de 1000 svenske mark, som hun havde lånt.
Jens Stigsen, kannik i Århus, skænker for sin årtid domkapitlet sammesteds den jord, som han købte af Jens Rampe, bymand i Randers. Beboerne af jordens tre gårde skal efter Jens Stigsens død betale domkapitlet en fast, årlig afgift, så længe de lever, hvorefter ejendommene skal overgå til domkapitlet.
Tingsvidne af Båg herredsting om, at fru Mette, enke efter Skele Lars, skødede en hovedgård og en fæstegård i Ebberup i Båg herred til Rikman van der Lanken, høvedsmand på Hagenskov.
Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.
Niels Hågensen i Strö, væbner, sælger og skøder til Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, alt sit gods, nemlig tre gårde i Viarp, en gård i Kingelstad og fire gårde i Hultseröd.
Tingsvidne af Bjæverskov herredsting om, at Jens Pedersen af Ringsbjerg solgte og skødede halvdelen af Rårisegård i Sædder sogn til Jens Olufsen Bryde. Han solgte ham også en anden gård med 5 ørtug skyldjord, som tidligere har været ejet og beboet af Niels Flint, i Sædder. Jens Pedersen bandt sig selv og sine arvinger til at fri, hjemle og tilstå Jens Olufsen godset efter landskabsloven, frit for enhvers tiltale.
Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus Krumpen, afstår sine rettigheder til noget jord på Fulden mark, hvorom hendes mand havde haft tvist med Niels Butze, kannik i Århus.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Anders Jakobsen Lunge havde krævet en undersøgelse af gyldigheden af de erklæringer, som Aksel Pedersen (Thott) havde indhentet vedrørende Ordrup. Et nævn på tolv mænd var hertil blevet udnævnt på landstinget den 9. maj 1425, og disse vidnede nu, at Aksel Pedersen ikke havde fulgt landslovens regler, og at hans breve på godset var udgyldige. Nævnet erklærede derfor, at de indhentede erklæringer ikke havde nogen beviskraft.
Efter at have udgivet falske breve erklærer Jakob Akselsen (Thott) sig selv til at være uden magt til at sælge, pantsætte, bortlåne eller på anden måde afhænde det gods, som er faldet eller kommer til at falde til ham fra hans forældre, uden tilladelse fra Aksel Pedersen (Thott). Jakob Akselsen forbliver uden magt indtil den dag, Aksel Pedersen synes, at det ville være nyttigt at give ham dette brev igen.
Tingsvidne af Ribe byting, hvori borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen erklærer at have skiftet arven efter Hans Bake i venskabelighed og offentliggør hvilket gods, der er tilfaldet dem hver især; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
Klaus Kristensen, provst i Jellingsyssel, og Anders Brok, kannik i Ribe, bevidner, at borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen skiftede arven efter Hans Bake i venskabelighed, og offentliggør, hvilket gods der tilfaldt Henneke Piksten; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.
Peder og Poul Torbjørnsen stadfæster deres faders salg af al hans ejendom i Skedala til hans hustru Ingerd.
Ingeborg (Dosenrode), enke efter Niels Strangesen (Bild), erklærer, at hun har modtaget et lån af kong Erik 7. af Pommern, nemlig gods, som hun tidligere havde skødet til kronen, i de følgende steder: Tøving, Bjergby, Skallerup, Flade på Mors og Thyholm i Thy.Hun skal betale kongen 22 lødige mark hvert år til pinse, undtagen i dette år (1425), hvor hun kun skal betale kongen 11 lødige mark til mikkelsmesse.
Peder (Andersen) Ryning aflægger lensregnskab for Borgholm slot og len på Öland til dronning Filippa.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Peder Nielsen (Bild) af Tanderup i sin tid var i Stenalt, hvor han på vegne af Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Århus, en vis hr. Jens Pedersen (!) af Aunsbjerg m.fl. gav fru Mette sit kvittebrev og løste alle Jens Mus' arvinger af deres mellemværende. Som tak herfor gave fru Mette ham en guldring i vennegave.
Peder (Nielsen) Hase skænker Søndergård i Vester Lyby til Lyby præstebord som sjælegave for sig selv, sin hustru, sine børn, sine forældre og forfædre.
Sjællands landsting vidimerer to breve fra hhv. 1410 og 1411, som biskop Jens af Roskilde har ladet læse højt på landstinget. Disse breve er følgende:1) Et brev ved hvilket brødrene Fikke og Radike Kerkendorp sælger det gods i Danmark, som de har arvet efter deres broder Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.2) Et brev ved hvilket hr. Tage Henriksen skøder og oplader al rettighed og arv i Hørby i Tuse herred, som han fik med sin hustru Elisabeth, og som denne havde fået efter hr. Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.
Palle Jensen (Munk), væbner, giver sin kusines mand, Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs, ridder, fuldmagt til på en række nærmere betingelser at indløse alt det gods, som tilhørte marsk hr. Palle (Jensen (Munk)) i Jylland og på Fyn.Efterfølgende skal der skiftes mellem Palle Jensen og Jørgen Rud efter en række nærmere betingelser.
Klaus Venstermand i Sørup og hans hustru Ingeborg skøder gods i Ordrup i Volborg herred til hr. Anders Jakobsen (Lunge). Ingeborg havde arvet godset efter fru Elene Pallesdatter, Jakob Jensens hustru. Hvis Benedikte, hr. Jens Olufsens datter, har nogen rettighed i det gods, skal dette skøde ikke komme hende til skade. Hvis der står noget ude i pant, eller hvis noget af godset er omstridt, skal Anders Jakobsen selv indløse og inddrive det igen.
Skifte mellem Palle Jensen (Munk), væbner, og hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs angående gods på Fyn i Båg herred (Akkerup, Gummerup, Høed, Højsgård, Hårby, Strandby, Strærup), Lunde herred (Gyrup), Sallinge herred (Håstrup, Østrupgård, Vantinge) og Vindinge herred (Rosilde, Sulkendrup, Attorp[!]).
Hagen Kristiansen (Frille) giver sin broder Klaus Kristiansen (Frille) fuldmagt til at skifte med sine søskende gård og gods, som er tilfaldet dem efter deres forældre.
Hr. Jens (Andersen) Grim ((Has) til Tosterup) kvitterer over for væbneren Peder Tuesen i Solberga for udbetalingen af alt, hvad Peter Tuvesson har skyldt Jens Grim.Brevet er medbeseglet af Hans Laxmand, degn i Lund, Ostred Jensen, borgmester i Malmø, Jens Dene, borgmester i Malmø, samt Jakob Mogensen, rådmand i Malmø.
Pave Martin 5. skriver til borgmestre og rådmænd i Lübeck, Wismar og Lüneburg og meddeler, at han først har givet biskop Johannes af Lübeck i opdrag at forhandle fred imellem kong Erik på den ene side og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden. Tiden er kommet til yderligere foranstaltninger, hvorfor han nu har givet ærkebiskop (Nicolaus) af Bremen mandat til at forhandle freden. Nicolaus har fået fuldmagt til at foranstalte alt med parternes billigelse, til at ophæve eder og i det hele taget til at gøre alt, hvad der tjener til at fremme freden og bilægge striden og krigen imellem parterne.Derfor opfordrer han borgmestrene og rådmændene til at gøre, hvad de kan, for at bistå ved tilvejebringelsen af denne fred, idet intet et mere værdifuldt og mere kært for Gud og kristenhedens samfund end freden, og intet er mere gavnligt for kongers og fyrsters og deres undersåtters sikkerhed end at bringe fred til veje.
Mogens Båd, landsdommer i Skåne, og seks andre bevidner, at Peder Nielsen (Bing) af Assartorp ved edsaflæggelse selvtolvte har forsvaret sin besiddelse af en gård i Önsvala i Bara herred.
Tingsvidne af Hviding herredsting om hr. Eggert Kristjernsens erhervelse af ejendomsretten til en mose.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i Korsør samme stadsret og privilegier som borgerne i Roskilde og Kalundborg. Han tillader dem at have græsning m.m. i Klarskov og Halskov samt på Sprogø og tilstår dem en række andre rettigheder samt tager dem under sin beskyttelse.
Bytingsvidne om, at Henrik Jensen Gyling skødede en grund til Margrete Hennekesdatter.
Verner Byttow, bymand i København, pantsætter for fem mark lødigt sølv to boder i Toldbodstræde i Dragør til Jens Andersen kaldet Langebonde, bymand i København. I gangbar mønt i Lübeck og Wismar skal en lødig mark regnes som fem skilling grot à ni skilling lybsk. Indtægterne fra boderne skal ikke modregnes i hovedstolen. Når Verner Byttow eller hans arvinger vil indløse pantet, skal det bekendtgøres på Københavns byting den sidste tingdag inden påske, og indløsningen skal ske den efterfølgende sankthans.Opfører Jens Andersen Langebonde eller hans arvinger nybygninger på grunden, skal disse vurderes af fire selvvalgte opmænd fra hver side, og værdien refunderes i gangbar mønt på Sjælland.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Bogense bys gældende privilegier.
Væbneren Johan (Gerhardsen) Skelle erklærer, at det gods i Høm i Seem sogn, som hans oldemoders søster fru Gunner i sin tid gav til Løgum kloster, udelukkende tilhører Løgum kloster. Så længe Johan Skelle lever, skal han have det pågældende gods i sin varetægt, men når han er død, skal han eller hans arvinger ikke længere have nogen rettighed til det pågældende gods. Desuden forbyder Johan Skelle andre at tage det pågældende gods i besiddelse uden abbedens tilladelse efter Johan Skelles død.
Arvid Jensen oplader og overdrager en gård i Ibsker sogn på Bornholm til Jes Lang. Denne gård havde Arvid Jensen arvet efter sin bror Jes Degn, til hvem den var pantsat af en god mand ved navn Trued Laurensen.
Dom udstedt af kong Erik 7. af Pommern om, at ingen præst skal sværges fredløs på landstinget, men dømmes af sin biskop.
Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.
Mikael Nielsen, præst i Højen, erklærer sammen med fem andre, at Mikael Rubo, der var på pilgrimsrejse til Vadstena, gav halvdelen af sin gård i Sankt Olufs sogn i Århus til domkapitlet for sin årtid, som skal holdes i domkirken.
Jens Dæne, borgmester i Malmø, sælger et stykke jord og en bygning sammesteds blandt klædeboderne til Åge Mikkelsen.
Klaus Nielsen, foged på Åstrup, Henrik (Klausen) Smalsted, Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund) og Kristian Jensen erklærer, at de i henhold til kongebrev har indført fru Inger Hermansdatter (Pennow) i en gård i Brønderslev.
Thormod Lund i Tøstrupgård, formentlig i Tøstrup sogn (nu ty. Toestorf), Slies herred, sælger sit gods i Lille Solt (nu ty. Kleinsolt), Ugle herred, til Johan Snelling, forstanderen for Helligåndshuset i Flensborg.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.
Hans Skelle har solgt og skødet sit gods i Højrup, Hviding herred, til hr. Anders Brok, kannik i Ribe. Anders Brok havde tilbudt Hans (Gerharsen) Skelle og hans arvinger genkøb på det samme, men det havde Hans Skelle givet afkald på og erklæret det åbne brev dødt.
Herlug Nielsen, ridder og landsdommer på Sjælland, og seks andre mænd vidimerer Anders Andersens skødebrev af 1415. 1. maj om mageskifte mellem ham og hans hustru, Gyde Ingversdatter.
Den kongelige foged i Århus bevidner sammen med tre rådmænd og to borgere, at Bodil, enke efter Oluf Pedersen, solgte Dueholm Kloster en fjerdedel af en saltkedel på Rønnerne på Læsø
Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, indstifter et alter til Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Ålborg.
Jes Andersen (Mylting) i Egeløkke har solgt og skødet al sin ret i Voved til hr. Esger Jensen (Brok) i Assendrup. Han erkender at have fået fuld betaling til sin tilfredshed.
Jakob Jensen pantsætter sin gård i det vestlige Malmø for 200 mark penge til sin fosterdatter, jomfru Anna Pedersdatter.
Biskop Bruder af Libar, ærkebiskop Peder Lykkes vikar, tildeler indulgens til dem, som besøger Sankt Hans, Sankt Jørgen og Sankt Egidius' kirker.
Forlig imellem Bonde Jepsen (Thott) af Krageholm og Hans Villumsen (kannik) i Lund. Forliget blev bragt til veje af ærkebiskop Peder (Lykke).
Bent Nielsen, bymand i Køge, sælger og skøder jord til hr. Niels Jensen, sognepræst i Køge. Jordstykket strækker sig i bredde fra nordsiden af Bent Nielsens egen gård, hvor han selv bor, til Skt. Gertruds boder og jord og i længde fra præstegården til det stræde, der ligger vest for den omhandlede jord. En del af jorden har Bent Nielsen arvet efter sin hustrus far, og en del af jorden har han selv købt. Han erkender at have fået fuld betaling for jordstykket fra Niels Jensen.
Simon Henriksen (Prip) og Jens Henriksen (Prip), brødre, stadfæster deres fader Henrik Prips og morbroder Niels Eriksens salg af Kyse gods til dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern og skøder det til Maribo kloster, til hvilket dronningen og kongen havde givet det. De har oppebåret 1500 mark lybsk i stralsundske penge af klostret som betaling for fem sjettedele af afståelsessummen; den sidste sjettedel skal Ivan Henriksen (Markmand) og Knud Nielsen (Dyre) have på deres moders vegne. Til gengæld skal klostret holde årlige sjælemesser for deres fader, morbroder og alle deres forfædre.
Niels Lavesen af Nielsby skylder Anders Jensen Skeel og hans arvinger 100 lødige mark og pantsætter derfor sit gods i Åstrup sogn i Gørding og Malt herreder til Anders Jensen Skeel. Hvis han eller hans arvinger vil løse det pantsatte gods, skal det forkyndes på tre ting inden midsommer, og pengene skal betales den næstfølgende Mikkelsdag (den 29. september).
Kong Erik 7. af Pommern giver den nye købstad på odden Ørekrog en række privilegier svarende til Københavns privilegier af 28. oktober 1422.
Kong Erik 7. af Pommerns privilegier givet til tilflytterne til den nye købstad, som ligger på odden Ørekrog.For det første giver kong Erik skattefrihed i fem år til de tilflyttere, som vælger at bygge et træhus i den nye købstad.For det andet giver kong Erik skattefrihed i ti år til de tilflyttere, som vælger at bygge et stenhus i den nye købstad.For det tredje giver kong Erik tilflytterne ret til at hugge træer til brændsel, med undtagelse af eg og bøg, samt til at bygge risboder til fiskeri, med undtagelse af sildefiskeri, uden at skulle betale skat heraf.
Biskop Lave af Viborg vidimerer sammen med syv andre gejstlige Erik Eriksens fundats for sankt Annæ alter i Ålborg Vor Frue kirke af 1426. 23. april.
Hr. Konrad, domprovst og præst i Nakskov, erklærer, at hr. Henrik, tidligere sognepræst i Rødby, har erklæret over for Jens Ovesen (Jernskæg), biskop i Odense, at alt, hvad han havde af gods i Ringsebølle sogn, havde han modtaget ved venskab og ikke ad rettens vej.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget domkapitlet i Lund det gods i Önsvala i Bara herred, som hr. Jakob Jensen (Galen) af Markie, ridder, tidligere har givet det.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Peder Nielsen (Bing) af Assartorp en gård i Önsvala i Bara herred, som domkapitlet i Lund havde gjort krav på
Jens (Andersen) Grim (Has) i Tosterup, ridder, overlader mod et lån på 223 lødige mark sin halvbroder hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, al det ret til Dronningholm o.a., som er tilfaldet eller vil tilfalde ham efter deres moder eller søskende. Anders Nielsen – og efter ham hans hustru, Margrete, datter af Heneke Bekman – skal have godset i fri besiddelse for deres livstid, eller indtil enken gifter sig igen. Herefter skal ret og gods vende tilbage til Jens Grim eller hans arvinger uden yderligere godtgørelse.
Hans (Gerhardsen) Skelle skylder Jens Iversen af Høgelund tyve lybske mark. Derfor foretager han en frempantsætning til Jens Iversen af gods, som han har i pant af Johan Lille i Hygum i Frøs herred.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Lyder Kabel et adelsbrev til dennes svend Poul Jensen, som får sin herres våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog kun for fire bestemte gårde og med forbehold for krongods og købstadsgods.
Thomas, biskop af Orkneyøerne, Angus af Kirkness, ærkedegn på Shetlandsøerne, og John af Tulloch, kannik i Scone (Gowrie), lover kong Erik 7. af Pommern på hans vegne at modtage den årlige skat på 200 nobler, som (James 1.) kongen af Skotland nu igen har forpligtet sig til at betale til ham.
Niels Jensen Skadeland overdrager den vestligste gård i Sjørring i Lindum sogn, som han har som ret arv efter Iver Nielsen, til Eskil Jakobsen (Basse) og giver ham ret til at indløse gården fra Mikkel Kruse.
Ingeman Mortensen, tinghører i Göinge herred, m.fl. bevidner, at Lars Ågesen (Quitzow), kannik i Lund, har på Göinge herredsting bekræftet, at hans morfader Mogens Råbok, væbner, af Hofdala har erhvervet en gård i Näsdala i Brönnestads sogn.
Tingsvidne af Rougsø herredsting om, at Peder Amdisen fra Udby ville rejse sag mod Markvard (Skjernov), kannik i Århus, om ejendomsretten til to gårde med deres tilliggende i Udby. Lydbrand, kongens foged, udpegede Niels Poulsen fra Holbæk, en uvildig mand, til at nævne tolv gode mænd, som skulle pådømme sagen. Disse tolv mænd spurgte de ældste og viseste bønder og andre gode mænd i omegnen, om disse to gårde i Udby og fandt ud af, at de var kommet lovligt i Markvard Skjernovs forældres besiddelse for firs år siden og i hans egen besiddelse for tyve år siden. I al den tid havde der ikke været nogen, der klagede, før Peder Amdisen begyndte at kræve gårdene. Da Peder Amdisen blev spurgt, om han havde nogen breve på gårdene, sagde han åbent til de tolv mænd, at han ikke havde nogen breve eller anden bevisning. Af den grund blev sagen afgjort til Marvard Skjernovs fordel og han fik et herredstingsvidne på adkomst til de to gårde.
Det danske rigsråd takker det svenske rigsråd for de krigsfolk, som de har tilsendt, og rigsrådet underretter om Hansestædernes overgreb. De opfordrer svenskerne til fortsat at stå Danmark bi i kampen mod hanseaterne.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, pantsætter Højgård, Højgårds Have og al sin anden jord på Vodstrup mark til Esbern Snefugl for 20 lybske mark; de bygninger, som Esbern eller hans arvinger måtte opføre på dette gods, må de føre bort derfra, når det indløses.
Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder Dueholm Kloster Højgård i Vodstrup i Tødsø sogn, som klostret skal indløse fra Esben Snefugl for 20 mark, og en gård i Sejerslev for de tjenester, som prioren og brødrene har gjort og skal gøre ham både i live og efter hans død.
Fru Kirsten Ebbesdatter, enke efter Olde Niels (Pedersen), skænker to dele af et bol jord i Herlev i Gladsaxe sogn i Smørum herred til Helligåndshuset i København, dvs. hospitalet i København.
Vidisse af hr. Åstred Tygesens testamente vedrørende to gård i Ålsbo (Rørup sogn, Vends herred), som han i sin tid har skænket Sankt Knuds kloster i Odense.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Jens (Larsen) Mus (til Stenalt) og dennes arvinger har haft Stenalt i deres besiddelse ukæret i 40 år, førend en person ved navn Peder Henriksen nu har gjort krav på Stenalt.
Cecilie (Jensdatter (Uf)), Hartvig (Emmekesen) Limbeks enke, m.fl. har med alle sognemænds råd solgt en eng til Niels Svendsen (Sparre), ridder, i Ellinge, og de erkender at have oppebåret fuld værdi derfor.
Ulf Godov pantsætter gods i Ladegård i Lollands Nørre herred til Anders Nielsen i Nakskov for 20 mark lybsk. Når Ulf Godov vil løskøbe godset til mortensdag, skal han allerede den sankthansdag inden underrette Anders Nielsen. Han skal betale både årets afgifter og pantesummen på 20 mark - allesammen i lybsk mønt.
Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) overdrager hr. Lyder (Lydersen) Kabel det pantebrev, han har fået af Peder (Nielsen) Hase på Andrup, Grundvadsgård, Blæsbjerg og Træbensgård i Ramsing sogn i Rødding herred.
Kancellioptegnelse vedrørende krigen mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern.Det meddeles, at kong Erik den 14. april 1427 har modtaget fejdebrevene af 24., 26. og 30. marts 1427 fra byerne Magdeburg, Halle, Uelzen, Goslar, Hildesheim, Helmstedt, Aschersleben, Quedlinburg, Merseburg, Hannover, Göttingen, Braunschweig, Alfeld, Northeim, Halberstadt, Hameln, Einbeck og Buxtehude.
Jens Povlsen, ærkedegn og kirkeværge i sankt Laurentius' kirke i Lund, erkender at skylde Klaus Smed seks lødige mark på vegne af Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund. For denne sum penge pantsætter han efter Peder Lykkes vilje Klaus Smed sankt Laurentius' kirkes gård i sankt Nicolai sogn (nu en del af Lunds sogn), med det vilkår at Klaus Smed skal oppebære landgilde, og hvad gården kan give i indtægter, indtil den bliver indløst.
Kong Erik 7. af Pommern beder kapitlet i Lund om at være ham behjælpelig med at skaffe mad til de udenlandske krigsfolk.
Begyndelsen af et brev, hvori Niels Nielsen sælger Dueholm Kloster en søsterdel i en gård i Vodstrup, som biskop Lave (Glob) tidligere havde pantsat til klosteret.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Pedersen skøder sin andel af en gård i Malmø til Jakob Madsen.
Tingsvidne af Ars herredsting om, at Oluf Pedersen fra Raklev i Kalundborg skødede en otting jord og en gård i Asmindrup, som Torbjørn Jensen, foged på Kalundborg, tog imod på kronens vegne.
Katrine Jensdatter Kiste og hendes søn Ditlev Skinkel knytter et vikarie til Helligkorsalteret i Bernike Skinkels kapel, Skt. Mikaels kirke (nu: Skt. Hans kirke) i Odense og skænker det ti gårde og ødegårde i Odense herred, Bjerge herred og Lunde herred. Ved alteret skal der dagligt læses sjælemesser efter fastsatte bestemmelser for Katrine Jensdatter, hendes børn og forældre, hendes mand og hans forældre, samt for Joakim Bjørnsen og hans hustru fru Margrete.
Niels Gagge af Fårabäck, væbner, skøder sin gård i Tyskemannegade i København til Hans Brand, kaldet mester Johan, bymand sammesteds.
Niels Gagge, væbner i Fårabäck i Skåne, sælger en gård og jord i København til Hans Brandt, kaldet mester Johan, bymand i København.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Stigsson for tjenester, som han har gjort og kommer til at gøre for kong Erik selv, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Peter Stigsson skattefrihed for hans gård i Kärtared, Kullings herred.
Kong Erik udsteder frelsebrev for Ravald Ravaldsson for den troskab og tjeneste, som han har vist ham og i fremtiden vil vise ham, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Ravald Ravaldsson skattefrihed for gods i Åkerbo herred.
Væbneren Peder Nielsen (Bing) af Assartorp giver Lund domkapitel sin gård i Önsvala i Bara herred, mod at domkapitlet hvert år i ugen før fastelavn holder hans og hans hustrus årtid.
Anders Nielsen (Lange (Munk)) skøder Dueholm Kloster to gårde i Ørding for en årlig ydelse på seks pund korn samt så meget jord, at han kan opføre en bygning, endvidere lover han ikke at optage nogen, der har jordegods, i sin husstand uden klostrets samtykke, og han afstår sin arveret efter Strange Nielsen; når han ønsker det, skal han optages i ordenen, men således at han bliver på egen kost; hvad han bygger på klostrets grund, skal efter hans død tilfalde dette.
Henrik Stangebjerg, kannik i Ribe og bispens official, erklærer, at Zabyens, Hans [Flamings] hustru, har skødet en gård i Ribe til kapitlet.
Lyder Esbernsen (Emmiksen) pantsætter Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, til Ingeborg, enke efter Jakob Jensen af Varde, for 100 mark, som er gangbare i Lübeck og Hamburg.
Troels Mortensen skænker en gård i Ingelstad herred til Bosjö kloster.
Anders Jakobsen Lunge, ridder, skriver til Ribe domkapitel. Han vil gerne stifte et alter i Ribe domkirke og har bedt brevføreren, Jens Vele, kannik i Roskilde, om at diskutere med modtagerne på sine vegne om de messer og vigilier, der skal holdes, og om det sted, hvor det nye alter skal bygges. Når deres breve er udfærdiget og aldeles klar, vender Jens Vele tilbage til Anders Jakobsen, som vil færdiggøre sit eget brev og sende det tilbage til Ribe med kannikken.
Tingsvidne af Flakkebjergs herredsting om, at Jens Gribsen [Grib] pantsatte gods til sin datter Edel Jensdatter [Grib], Henneke Bosendals hustru.
Lyder Esbernsen (Emmiksen), væbner, pantsætter Ingeborg, enken efter Jakob Jensen i Varde, Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, for 100 mark lybsk.
Maren Pedersdatter, enke efter Nis Thomsen (Sehested) af Tofte, pantsætter sin gård i Tornby til Anders Tuesen for fire lødige mark.
Knud Jensen, væbner, erklærer, at han på kongens vegne har modtaget den årlige skat på 100 mark lybsk fra Århus by.
Hintze Groth skøder en gård i Østergade til Sankt Knuds kloster i Odense. Gården bebos for tiden af en person ved navn Jørgen Jensen.
Kong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. ret til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Salve Sverkerssön.
Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Jens Andersen Nyp det gods, som denne har købt af Niels Avesen Bay.
Sevid Butze, kannik i Lund, skøder Anders Strangesen (Gagge), kannik i Lund, sin stenhusgård i Sankt Jakobs sogn i Lund og erklærer at have modtaget fuld betaling for den.
Erik 7. af Pommern tager Tommarp kloster under sin beskyttelse.
Lille Åge (Pedersen) af Kærbygård skøder en gård med alt tilliggende i Skødstrup sogn, som giver to øre korn i skyld, til kapitlet ved Århus domkirke for 120 mark lybsk.Oluf, provst i Århus, har allerede fået den samme gård i pant fra Lille Ove for 60 mark lybsk. Da kapitlet skal indløse gården, har Ove modtaget et beløb på 180 mark lybsk.Udover denne betaling til Lille Ove skal kapitlet afholde en årtid for ham og hans hustru, Gunver, til evig tid.
Tingsvidne af Skam herredsting om, at det jordstykke i Bårdesø, hvorpå hr. Niels bor, har i over 100 år tilhørt Vor Frue alter i Hundstrup (nu Krogsbølle) kirke.
Gyde Ingvarsdatter (Gris), enke efter Anders (Andersen) Skjold, skøder sin hovedgård, Herslev, til Skt. Agnete kloster i Roskilde som sjælegave for sig selv, sin mand og sine forældre. Hun har modtaget hovedgården fra sin mand som kompensation, fordi han havde solgt noget af hendes øvrige gods.
Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.
Peder Tuesen (Rani), væbner, skøder sin svoger Lage Gustavsson (Sparre) al sin arveret efter sin halvsøster Kristine (Bentsdatter (Piik)) i det gods, som hun havde ejet i Fjäre herred i Nørrehalland.
Povl Bonde giver Dueholm Kloster en gårds jord på Sejerslev mark i sjælegave for sig og sin hustru og for deres livsfornødenheder på det vilkår, at der for deres levetid overlades dem jord ved klostret til at opføre et hus og en have, samt ret til at holde fire køer og to svin; huset skal efter deres død tilfalde klostret.
FALSK! Kong Erik 7. af Pommern bevidner, at for hans siddende råd har hr. Ove Hase, ridder, og Jens Palnesen (Munk) overdraget hr. Niels (Nielsen) Manderup (af Barritskov) alt det gods og møllegods i Almindsyssel, Jellingsyssel, Vardesyssel og Loversyssel, samt i Horsens og i de øvrige købstæder i disse sysler, der tidligere havde tilhørt marsk Palne Jensen (Munk)
Tue Tulesen og Peder Ilfarsen, borgmestre i Ålborg, samt seks rådmænd i Ålborg bevidner, at Niels Knudsen er adelkonebarn, dvs. ægtebarn, at hans forældre levede et hæderligt og ærligt liv, samt at han selv har et godt rygte.
Efter en forespørgsel af kong Erik 7. af Pommern udtaler Sjællands landsting, at det er gammel ret og sædvane, at:1) den mand, der ignorerer ordre til at møde til krigstjeneste og bliver hjemme, når fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges ved sin egen bjælke;2) den mand, der er betroet banneret men rømmer af marken uden sin høvedsmands tilladelse, skal have forbrudt liv, gods og ære;3) den mand, der flygter til strandbredden, som fjenden ligger foran, og rømmer fra sit banner, skal blive æreløs.
Jakob Nielsen (Basse af Tjele) skylder Tule Tygesen (Sparre) 5 lødige mark i hansestædernes mønt, som skal betales til mikkelsdag om et år. For dette beløb pantsætter Jakob Nielsen en gård i Daperströ i Östra Strö sogn, Frosta herred, til Tule Tygesen. Hvis Jakob Nielsen ikke indløser gården som aftalt, har Tule Tygesen fortsat rettighed over ejendommen, indtil den indløses. Indløsningsdagen er altid mikkelsdag.
Jakob Mogensen og Jakob Pedersen, kirkeværger i Sankt Petri kirke i Malmø, bekendtgør, at de til den pågældende kirke for en periode på 100 år har lejet en grund, som hører til Sankt Knuds alter i Lunds domkirke, af Peder Tordsen, evig vikar i Lunds domkirke, mod en årlig landgilde på en lødig mark.
Kong Erik 7. af Pommern overdrager sin tjener Eggert Schulte, borger i København, sin og kronens ret i en gård i København i St. Nikolaj sogn mellem stranden og Læderstræde for den tjeneste, som Eggert har ydet dronning Margrete og kongen selv og også for fremtiden vil yde denne, hans dronning og børn, hvis han efterlader sådanne, og ellers hans farbrodersøn hertug Bugislav af Pommern.
Jon Pedersen, kannik i Ribe, overdrager alt det gods, som han for 300 lybske mark har købt af Eggert Kristiansen og hans søskende, nemlig Vester Vedsted gård og andet gods i Vester Vedsted by, til kapitlet i Ribe. For dette gods skal der holdes en daglig messe for Jon Pedersens sjælehelse og en årtid for hans forældres sjæl.Hvis godset skal genkøbes, skal kapitlet modtage 300 mark og dermed købe andet gods til at holde den førnævnte messe og årtid. Jon Pedersen skal modtage godsets afkast så længe han lever, og han skal selv holde den førnævnte messe. Han skal dog betale kapitlet 2 skilling grot af godsets afkast til at afholde årtiden med.
Vidne om, at Mette Gudmundsdatter med sin afdøde mands godkendelse har skænket jord, grund og huse i Skt. Olufs sogn til domkapitlet i Århus til evig tid efter begges død for deres sjæles gavn og for sjælemesser, som kapitlet skal holde årligt i Skt. Klements kirke sammesteds.
Jens Bonde giver en gårds jord i sjælegave til Hillested præstebord for sig selv og sine børn.
Jens (Pallesen) Juel, væbner, tilbageleverer det gods i Sahl sogn, Ginding herred, som han havde lejet af Ribe domkapitel.
Hr. Iver Krabbe og otte væbnere vidimerer dronning Margretes brev af 1386. 27. marts, hvori hun skøder sit gods i Skærvad til hr. Jens Andersen af Estrup, og kong Olufs bekræftelse af samme dato, og Erik af Pommerns brev om samme sag af 1400. 10. juli.
Hr. Jens Bonde og tre andre vidimerer dronning Margretes brev af 1386. 27. marts, hvori hun skøder sit gods i Skærvad til hr. Jens Andersen af Estrup, og kong Olufs bekræftelse af samme dato, og Erik af Pommerns brev om samme sag af 1400. 10. juli.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) inden ti dage at yde Thomas Jul dennes ret vedrørende gårde i Krogsbølle, Bederslev og Rue, som hr. Bjørn havde i pant af fru Cecilie Kød.
Christina Andersdatter af Sostrup, enke efter hr. Svend Udsen, og hendes søn Anders Svendsen sælger med deres frænders samtykke alt deres gods i Sabro til kapitlet i Århus, efter at godset er blevet lovbudt på Sabro herredsting, som loven foreskriver.
Christine Andersdatter i Sostrup og Anders Svendsen, evig vikar i Århus domkirke, beder Ebbe Hennekesen og Lange Åge besegle deres brev af 1428. 20. december til Århus domkapitel.
Hr. Konrad, domprovst og præst i Nakskov, erklærer, at alt, hvad hr. Henrik, tidligere sognepræst i Rødby, havde af gods i Ringsebølle sogn, havde han modtaget med kirkeværgens og sognemændenes tilladelse.
Indførselsbrev om indførelsen af hr. Sten (Tygesen) Basse i det gods i Rågelund, Rostrup og Højrup (nu: Nørre Højrup), som han havde erhvervet fra hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), samt det gods i Jersore, som han havde erhvervet fra Klaus (Hartvigsen) Limbek.
Anders Troelsen skøder et portrum til Jeppe Smed på sin fosterdatters vegne.
Herman Hermansen Trændekop, bymand i København, sælger og skøder en gård, som han har arvet efter sin far og som ligger i Tyskemannegade (nuv. Vimmelskaftet) i Vor Frue sogn, København, til Tale og Birgitte, Hans Godstens døtre.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder et åbent beskærmelsesbrev for Strängnäs domkirke, hr. Thomas, udvalgt biskop, og kapitlet i Strängnäs samt for de kirker, klostre og gejstlige, som befinder sig i Strängnäs stift.
Tingsvidne af Harre herredsting om, at hr. Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard) og hans forældre i mere end 70 år med adelig skattefrihed har haft gården Over Sønderup i Harre sogn i retmæssig besiddelse.
Kong Erik overdrager gods på Lolland til Herman vamme Hagen som livsvarigt pant som følge af dennes ydede tjeneste.
Kirsten (Pedersdatter), Ove Stegs enke, og Peder (Ovesen) Steg, kannik i Roskilde, samt Konrad Massow og Jens Olufsen skøder på deres koners vegne deres gård i Køge med al dens tilliggende til kong Erik.
Niels Jakobsen (Algudsen) i Nedergård og Henrik Nielsen (Hvidtfeldt) i Vedtofte har skødet og solgt en gård i Pusseløkke til Cecilie Jensdatter.
Jens Lauersen og Henrik Blik, væbnere, tilskøder Otto Nielsen (Rosenkrantz) af Hevringholm det gods i Allelev på Djursland, som deres hustruer - Ingeborg Nielsdatter og hendes datter Kirstine Jakobsdatter - arvede efter Anders Esgersen. Udover godset i Allelev tilskøder de også et øde byggested i Fævejle og en eng i Grenåholme.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Anders Jepsen Lunge inden ti dage at give Bent Bille den afgrøde af Brøderup Møller og en gård i Sjolte, som de tidligere med tre lovdagsbreve er pålagt at give.
Hans Bentsen i Bodilsker sogn og Bo Petersen i Pedersker sogn, væbnere, skøder en gård kaldet Stengården (nu: Stensgård) i Ibsker sogn nord for Nexø til Åge Nielsen (Sparre), landsfoged på Bornholm.
Torben Jensen (Sparre), Sølve (Nielsen (Sparre)) og Jens Pedersen af Kelstrup sammen med Ingvar Andersen og Hans Madsen, borgmestre i Roskilde, Peder Mortensen (Sparre) af Viby, Evert Jakobsen (Krage), kannik i Roskilde, og andre gode mænd medvirkede ved et skifte mellem Kirstine, enke efter Jens, og Anders Eskildsen, hendes mands broder, som var værge for Jens Eskildsens efterladte barn. De to parter blev forligt mht. gård, gods, hytter, indbo og andet. Kirstine betalte Anders Eskildsen med hytter, en bryggepande, en sølvskål og en stor gryde.
Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, Torben Jensen (Sparre) og Aleksander samt Peder Mortensen (Sparre), Ingver Andersen, Jens Klementsen og hr. Evert Jakobsen (Krage), kannik i Roskilde, medvirkede ved et skifte mellem Kirstine, enke efter Jens, og Anders Eskildsen, hendes mands bror, som var værge for Jens Eskildsens efterladte barn, som skulle arve efter sin fader. De to parter blev forligt, således at Anders på barnets vegne fik en grund i Vindersgade i Roskilde, som da var sået med byg, et hus af syv bjælkerum, to gryder, en kande og to hynder.
Hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud, ridder, mageskifter med kong Erik 7. af Pommern følgende gods i Ringsted herred: Skjoldenæs og en vandmølle, Lindebjerg, Højbjerg, to gårde i Tåstrup, en gård i Høed og otte gårde i Valsølille mod til gengæld at få følgende gods i Løve herred: Vedby og Krageskov, Gedeved og Stumpeskov, Nørager, Hesselbjerg og fem gårde i Herslev.
Kong Erik 7. af Pommern mageskifter med hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud, ridder, følgende gods i Løve herred: Vedby og Krageskov, Gedeved og Stumpeskov, Nørager, Hesselbjerg og fem gårde i Herslev mod til gengæld at få følgende gods i Ringsted herred: Skjoldenæs og en vandmølle, Lindebjerg, Højbjerg, to gårde i Tåstrup, en gård i Høed og otte gårde i Valsølille.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget arvingerne efter hr. Anders Jepsen Lunge inden fem dage at give Bent Bille den afgrøde af Brøderup Møller og en gård i Sjolte, som de tidligere med tre lovdagsbreve er pålagt at give.
Tingsvidne af Sjællands landsting om mageskiftet mellem kong Erik og hr. Jørgen Rud. Jørgen Rud skødede følgende gods i Ringsted Herred til kong Erik: Skjoldenæs med dets fang inkl. en vandmølle, Næs med dets fang, Lindebjerg med dets fang, Højbjerg med dets fang, to gårde i Tåstrup (Jystrup Sogn), der begge giver en tønde smør som afgift, en gård i Høed, der giver 3 pund smør, og otte gårde i Valsølille, der yder smør og korn for 14½ pund korn. Kong Erik skødede følgende gods i Løve Herred til Jørgen Rud: Vedby med dets fang inkl. Krageskov, ødemarken Gedeved med dets fang inkl. Stumpeskov, Nørager med dets fang (Sæby Sogn), Hesselbjerg med dets fang (Reerslev Sogn) og 5 gårde i Herslev (Finderup Sogn).
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Bent Bille gods i Sjolte og Brøderup Møller og pålægger Ove Lunge at tilbagegive denne den afgrøde, som hr. Anders Jepsen Lunge havde oppebåret af det.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for fjerde gang Bent Bille en gård i Karleby i Volborg herred.
Niels Mogensen i Vestermarie sogn, væbner, sælger og skøder en gård, kaldet Pæregården i Østerlarsker sogn (nu: Pæregård, Østerlarsker sogn), til Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm.
Peder Henriksen (Prip) sælger og skøder pantsat gods i Nørre herred til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim på det vilkår, at skødemodtageren selv skal indfri gården fra Kristian (Jensen) Ville (Skram).
Tingsvidne af Hviding herredsting om en sjælegave. Hr. Jens Lavesen af Højer (i påskriften: af Emmerlev), præst, skøder på Ribe kapitels vegne hr. Iver Thordsen, ærkedegn i Ribe, en gård, som hedder Søndergård, i Kærbølling i Rejsby sogn under den forudsætning, at kapitlet skal holde hans årtid med messe og vigilier og bede for hans og hans forældres sjæle.
Roskilde bytingsvidne, at Niels Olufsen af Nørre Herlev i Lynge herred skødede en gård med hus, jord og alle andre tilliggender i Skt. Hans sogn i Roskilde til hr. Bernhard af Esrum Kloster på dette klosters vegne.Niels Olufsen havde købt denne gård af den afdøde Jens Joensen, som var borger i Roskilde.
Tingsvidne af Køge byting om, at Kristine [Pedersdatter], enke efter Åge Steg, og Konrad Massow og Jens Olufsen [Væbner] har skødet en gård til kong Erik.
Ulf Staffansson sælger Bengt Uddsson sin mødrene arv i Kviiinge og Färlövs sogne i Skåne og erklærer at have modtaget betaling derfor.
Niels Thomsen af Ødis og hustru Else Lavesdatter skænker en sjælegave bestående af to otting jord på Oksbøl og Fredsted Mark til Vor Frue kirke i Haderslev. Til gengæld skal de for livstid afgiftsfrit have brugsretten til trekvart otting jord i Ødis Mark tilhørende Vor Frue kirke. Efter deres død skal deres arvinger have brugsretten mod en årlig afgift på en ørtug korn. Indtil Vor Frue kirke lovligt får jorden i Fredsted i fri besiddelse, skal Niels Thomsen og hans arvinger hvert år give kirken en ørtug rug.
Kong Henrik 6. af Frankrig og England klager til kong Erik over, at nogle engelske købmænds folk er blevet dræbte og udplyndret i Finmarken, og forlanger sagen undersøgt og pådømt af dommere.
Overenskomst mellem brødrene hr. Jens (Mikkelsen) Rud, hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud og Vilhelm (Mikkelsen) Rud, riddere, om et skifte af deres mødrene- og fædrenearv forskellige steder på Sjælland.
Henrik Eriksen (Rosenkrantz), væbner, lejer gods i Sahls sogn, Ginding herred, af Ribe domkapitel.
Lyder Esbernsen (Emmiksen) og Emmike Esbernsen (Emmiksen) skøder Spangsbjerg gård og en vandmølle til Ingeborg, enke efter Jakob Jensen af Varde
Borgmestre og råd i Odense udsteder et brev vedrørende lejeomkostningerne af et stykke jord, som hører til en gård i Odense. Den årlige leje af det pågældende stykke jord er 4 skilling.
Fuglse herredsting udsteder et brev vedrørende det forhold, at Jens Bonde 5. oktober 1428 har givet en gårds jord i sjælegave til Hillested præstebord for sig selv og sine børn.
Hr. Jørgen (Mikkelsen (Rud)) skøder på Sjællands landsting Skjoldenæsholm og Skjoldenæs fang med alle tilliggender til kong Erik 7. af Pommern.
Svend Andersen, borger i Lund, sælger sin gård i Skt. Jakobs sogn, til hr. Henrik Hermansen, "probst i Höyby" (muligvis Hyby).
Jeppe Hegedal af Kjellerup pantsætter gods til sin hustru Gese Hamendorpsdatter.
Karin Jakobsdatter (Hegle), enke efter Klaus Grib, overdrager et pantebrev på Enggård (nu Gyldensten) og Bøgelund (øst for Gyldensten, nu nedlagt) til sin søstersøn, Jakob Hegle. Hendes bror, Jørgen Hegle, havde fået pantebrevet fra Detlev Skinkel.
Otto Jensen Lunge skylder Hans Grubendal 80 lybske mark i sådanne penge, at syv skilling svarer til ét lod sølv. Derfor pantsætter han gods på Sjælland til Hans Grubendal: en gård i Nørre Jernløse, Merløse herred, og en gård i Gislinge, Tuse herred.
Erik Helgesen Nebbe pantsætter sine tre gårde i Rebbelberga (Bjäre härad) til Klaus Nielsen (Sparre) for en gæld på 30 lødige mark.
Else Pedersdatter (Due (Glob)) skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Dråby mod, at klostret overlader hende jord, hvorpå hun kan opføre et hus, og giver hende græsning og hø til seks køer samt brændsel og gravsted i klostret efter hendes død; huset skal efter hendes død tilfalde klostret.
Lars Pedersen Smed, bymand i Trelleborg, skøder med sin hustru Katrine Andersdatters samtykke en grund i Nørregade i Skt. Peders sogn i København med al den ret, som han selv og hans hustru har i den, til Jens Mogensen kaldet den Unge, bymand sammesteds.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Andersen Langebonde, bymand i København, på vegne af Lasse Pedersen Smit, bymand i Trelleborg, har skødet en grund på Nørregade i Skt. Peders Sogn i København til Jens Mogensen den Unge, bymand i København.
Niels (Nielsen) Bomøve (Lange (Munk)), væbner, giver Dueholm Kloster Nebel og Nebel Fang i Ljørslev sogn i mageskifte.
Evert (Johansen) Moltke (til Bavelse) skøder sin morbror Mogens (Akselsen) Gøye det halve af Krenkerupgård med al dens tilliggende, som han sammen med sin broder, Matthias (Johansen) Moltke, købte af Jens Jensen (kaldet Olufsen (Godov)) af Hessel og dennes hustru, Mette, der arvede Krenkerup efter sin første mand, hr. Oluf Akselsen Gøye.Sammen med godset overdrager han Mogens Gøye et tilgodehavende hos dennes afdøde broder, hr. Oluf Akselsen Gøye, på tre pund korn, som han har efter sin mormor.
Vidisse af Sjællands landsting af et brev af 1429. 25. juni om mageskifte.
Dekanen og kapitlet i København får pant i halvdelen af et stenhus sammesteds, i hvilket Egbert Kræmmer bor, for en gæld på 12 engelske nobler. Det specificeres, at vægten af de 12 guldnobler er 5 3/4 lod efter kølnsk vægt. Kapitlet skal oppebære en årlig ydelse på seks gode skilling grot af huset, hvoraf de tre skal betales til mikkelsdag og de andre tre til påske, uden modregning i pantesummen.
Anders (Kristensen) Frøst (Høg), præst, skænker Dueholm Kloster en gård i Sundby, som han forpligter sig til at indløse fra sin broder Lave (Kristensen) Rød (Høg), væbner, der har gården i pant. Hans moder Kristine Mogensdatter (Due) skal have indtægten af gården i sin levetid og desuden græsning til fem køer, ti får og en hest, samt gravsted i klostret efter sin død; såfremt hun bygger noget på grunden, skal det efter hendes død tilfalde klostret.
Oluf Pedersen, domprovst i Skt. Clemens kirke i Århus, udsteder et gavebrev på egne og sin afdøde søster Ingerd Pedersdatters vegne til oprettelse af et alter til en daglig sangmesse for Jomfru Maria i førnævnte kirke.
Kong Erik 7. af Pommern giver ærkebiskop Peder Lykke af Lund et låsebrev på det gods i Allindemagle, som denne havde fået af Christine Eriksdatter (Skarsholm), enke efter hr. Gevert Bydelsbak (af Bregentved)