Sprog: Gammeldansk
Karl Tordsson Bonde, væbner og lagman i Västmanland, erkender at skylde Hans Kröpelin 100 mark, for hvilke han og hans hustru Cecilie Bosdatter (Dyre) pantsætter ham alt deres arvegods på Sjælland.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Nyborg by, borgmester, råd og indbyggere Ulvemose, Flæskholm, Drejshesle med græsgang, brændsel og overdrev indtil Holtebøge og fri kålhaverum på Øen og giver låsebrev på det.
Jens Grim, ridder, erklærer, at han efter anmodning af kong Erik 7. af Pommern har bevidnet, at dronning Margrete 1. efter hr. Mogens (Pedersen) Munk (til Bollers) død tog hans gods og penge i sin varetægt, men senere udleverede det til hans rette arvinger.
Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)), enke efter (Jakob) Knogmose, har af Niels Eriksen (Gyldenstjerne), væbner, modtaget fuld betaling for fem gårde i Jylland, med det vilkår, at Niels Eriksen skal indløse den ene gård i Thy af Niels, provst i Thyholm, for seks nobler. Den anden gård i Thy skal han frit have. Gården på Mors skal Bodil Gundesdatter have uden afgift så længe hun lever, men efter hendes død skal den komme tilbage til Niels Eriksen og hans hustru.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at syv nævninge på Vindinge herredsting har fundet, at Niels Gisling med urette havde dræbt Knud Brun imod landets lov, og at han skulle betale fuld erstatning.
Tingsvidne af Roskilde byting om, at Morten Tuesen skøder en gård i Roskilde til Asger Nielsen, foged på Haraldsborg. Gården, hvori afdøde Jens Mikkelsen Steger boede, hedder Nørregård og ligger i Skt. Ib sogn, Roskilde.
Torsten Pedersen, væbner, sælger sin gård i Ullstorp i Ingelstads herred til Trued Pedersen og erkender at have modtaget fuld betaling derfor.
Landstingsvidne om fortabelse af købstadsjord ved manglende skattebetaling.
Oluf Assersen og hans farbroder Henneke Olufsen skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster.
Landstingsdom i sagen imellem Grib Jensen (Grib) og Næstved Skt. Peder kloster, at Peder Tygesens (Ravensberg) skødning af godset til Næstved Skt. Peder kloster i Kalkerup og Dysted ikke kunne trækkes tilbage.
Sjællands landsting vidimerer Peder Tygesens (Ravensberg) skødning og overdragelse af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
Broder Bi, væbner, skifter med Oluf Henriksen, væbner, en gård i Gunnarp i Nørre Halland, som hans hustru havde arvet, for en gård i Torskinge i Västbo herred.
Sveriges rigsråd skriver til Danmarks tigsråd om kong Erik 7. af Pommern, at han ikke har efterkommet den aftale, man indgik i Stockholm året forinden, 1435, men han har tværtimod ladet slotte og lande være på udenlandske hænder, han har ikke forsvaret riget efter slotsloven sådan som aftalt, og ikke givet drost og marsk deres magt. Han flygtede og overlod riget til sin skæbne. Derfor anmoder det svenske rigsråd nu det danske om at opfordre kongen til, at han vil efterkomme førnævnte aftale.
Hartvig Heest af Elvedgård, væbner, giver Lyder Kabel, ridder, 200 lybske mark, på hvilken sum penge han har Lyder Kabels brev. Det pågældende brev havde Hartvig Heest imidlertid forlagt, hvorfor det foreliggende brev skal tjene som erstatning for dette. Hartvig Heest takker Lyder Kabel for at have betalt ham både rente og hovedstol.
Tingsvidne af Morsø Sønder Herredsting om, at Mogens Pedersen af Damsgård og hans forældre har haft Lynggårds Mark i besiddelse i 73 år.
Tingsvidne af Roskildebispens retterting om, at Niels Olufsen erklærer Anders Skjolds enke, Gyde, kvit for yderligere skifte på Anders Skjolds arvegods.
Klædeskærerlavet sælger en stenbod i Malmø til et af lavets medlemmer, rådmanden Jakob Mogensen.
Konrad v. Lippen erklærer at have en gård i leje af Bosjö kloster i Malmø.
Niels Olufsen og Henrik Tydekesen erklærer med deres respektive familiers samtykke at have skiftet med Gyde (Ingvarsdatter (Gris)), enke efter Anders (Andersen) Skjold, om arven efter Anders Skjold.
Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget hr. Sten Basse låsebrev på dennes ejendomme i Nyborg.
Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget hr. Sten (Tygesen) Basse låsebrev på det gods i Jersore, som denne købte af Klaus (Hartvigsen) Limbek, og på Ringe mølle, samt på hans øvrige gods i Skam, Skovby og Lunde herreder og tillige på tre gårde i Rågelund (Åsum herred).
Morten Jepsen har fået og forevist et fuldendt tingsvidne på Hellum herredsting angående noget gods.
Kong Erik 7. af Pommern giver fru Abele, enke efter Rikman v. d. Lancken, 100 lybske mark af den årlige byskat i Svendborg og forbyder Rikman v. d. Lanckens arvinger og alle andre at have noget med den førskrevne sum penge at gøre.
Priorinden og hele konventet i sankt Agnete kloster i Roskilde har med samtykke fra Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, valgt Anders Jensen af Store Havelse som forstander til deres kloster og gods, med det vilkår, at han årligt skal yde dem den rente, som de hidtil har fået af deres embedsmænd. Han skal endvidere holde deres gods bebygget og beboet og tage det under sin beskyttelse.
Jakob Pedersen, kannik i Roskilde domkirke, skøder Eggert Christensen Frille alt sit jordegods i Vends herred, der var tilfaldet ham i arv. Endvidere erkender han at have modtaget fuld betaling derfor.
Lave (Lavesen) Rudbek, væbner, giver Sten (Thygesen) Basse (til Tybjerg), ridder, fuldmagt til at indløse dels hans gods på Langeland, som hans svoger, Jens Truedsen (i Bolestad), havde pantsat til Joakim Schepelitz, og dels hans gods på Fyn, som Timme (Krummedige) Hvitkop (til Sandholt) havde i pant. Når Sten Basse har indløst godset, har han lov til at bruge det efter sin vilje, indtil det bliver indløst fra ham.
Norske rigsråder slutter fred med bøndernes leder, Amund Sigurdsson (Bolt).
Godske Eriksen (Rosenkrantz) og Iver Pedersen ((Rosenkrantz) til Kogsbøl) skøder Haderslev kapitel en gård i Sverdrup og en i Stendet for 100 lybske mark stæderpenninge.
Tule Tygesen, Jep Tuesen og Gustav Lalesen vidimerer det kongelige rettertings dom af 1433. 1. september i sagen mellem biskop Jens af Roskilde og fru Margrete Fikkesdatter (Moltke) om arven efter Hans Reimersen.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Gyde Anders' skødede 7½ ørtug jord i Herslev til Anders Jensen, forstander i Skt Agnetes kloster i Roskilde.
Niels Andersen, kannik i Ribe og præst i Ullerup, og Kristian Andersen af Højrup, brødre, kundgør, at deres broder, Peder Andersen, kannik i Ribe og tidligere præst i Ullerup, har givet Kristian (Hemmingsen), biskop i Ribe, en gård i Højen og erklærer ikke at have yderligere krav på den pågældende gård.
Tingsvidne af Hindsted herredsting om, at Merete af Mølhave skødede Jens Thomsen (Seefeld) af Dalsgård Dalsgård og Dalsgårds fang.
Tingsvidne af Fuglse herredsting, at 16 mænd har aflagt vidnesbyrd om det gods, som tilhører Ringsebølle kirke, idet der er opstået en strid herom imellem hr. Helge (Andersen), sognepræst i Rødby, på den ene side og Ringsebølle kirkes kirkeværge på den anden side.
Niels Eriksen, borger i Ålborg, skænker Helligåndshuset samme sted en grund i Sankt Peders sogn for sin, sine forældres og venners sjæle.
Klaus Gødekesen Grib i Rislev lover på landstinget, at han ikke vil ændre ved gærder og hegn i Stenskoven ved Næstved.
Erklæring udstedt af hr. Helge Andersen, sognepræst i Rødby, vedrørende alt det gods i Egeby, dvs. Ringsebølle, som var blevet overladt ham med samtykke fra Ringsebølle kirkes kirkeværge.
Jes Kanne i Ørbæk får et tingsvidne på Jesper Klementsens vegne. Otte mænd vidner, at hr. Niels Pedersen, som boede i Herfølge og nu er død, var uskyldig i Troels Olufsens død i Voer.
Lars Nielsen, præst og evig vikar i Roskilde, udlejer med kapitlets samtykke en øde grund (nord for Torvegade i St. Olafs sogn) tilhørende Trinitatis alter, hvor han er alterpræst, til Peder Jakobsen, dennes hustru Elisabeth og ét af deres børn for deres levetid, hvorefter grunden - med den bygning, de skal opføre der, og øvrig forbedring på ejendommen - frit skal vende tilbage til præsten eller hans efterfølgere ved alteret.
Henneke Mule, væbner og bymand i Roskilde, har solgt og skødet alt sit gods, nemlig Mosebølle og Akselshoved i Kongsted sogn, Fakse herred, til sin frænde, Bille Esbernsen, og hans arvinger til evig eje.
Bille Esbernsen, væbner i Hallelev, har givet og skødet alt sit gods i Mosebølle og Akselshoved i Kongsteds sogn i Fakse herred til Skt. Katharinas alter, som han selv netop havde bygget i Skt. Lucii kirke, Roskilde, til evig eje.
Henneke Mule, væbner og bymand i Roskilde, skøder sin frænde, Bille Esbernsen, al sin arvede ret i sin gård i Trelleborg, Skåne, som ligger nord for torvet og syd for kirken.
Ingerd Hermansdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), sælger for 150 mark lybsk til Ribe domkapitel sit gods i Gårslev sogn: Gravengård og Urnegård (nu forsvundne gårde i Gårslev sogn) og et møllested i Mørkholt.
Ingerd Hermansdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), sælger for 150 mark lybsk til Ribe domkapitel sit gods i Gårslev sogn: Gravengård og Urnegård (nu forsvundne gårde i Gårslev sogn) samt to gårde og et møllested i Mørkholt.
Ostred Kep af Vejstrup pantsætter sin toft og et pæretræ i Vejstrup til Krabbe af Klingstrup, væbner, for 2 mark lybsk. Når den indløses, skal indtægten følge hovedstolen. Løsningsdagen er mikkelsdag.
Borgmesteren og rådmændene i Malmø meddeler, at kapitlet i Roskilde har ladet bygge en ringmur langs stranden nedenfor kapitlets gård i Malmø.Muren er 18 favne lang, så bred som gården tilsiger, 9 alen høj og 3 murstene tyk. Dertil skal de have fortovet på begge sider af vejen til låns, så at vejen bliver 10 alen bred. På den sydlige side af vejen må de bygge et stejlerum, et skur og et oplagssted udelukkende om efteråret og ikke andre bygninger. Op til ringmuren på den nordlige side af vejen må de bygge en bygning, som bedst kan komme dem til nytte.Ringmuren og bygningerne opføres med sådanne vilkår, at byen kan løse ringmuren fra kapitlet, når det er belejligt for dem. Hver favn indløses for 5 lødige mark, mens bygningerne indløses til et beløb fastsat efter to gode mænds bestemmelse fra hver side.
Abbed Svend og konventet i Esrum kloster udlejer gods i Uggeløse, Uvelse, Lindholm, Mørdrup, Vassingerød og Nørre Hyllinge til hr. Anders Nielsen (Jernskæg) af Dronningholm, ridder, og hans hustru Margrete (Hennekesdatter (Bekman)) for deres levetid, dog kun såfremt hans enke i givet fald forbliver ugift.
Seks gejstlige og verdslige vidner erklærer, at de var til stede, da biskop Navne Jensen (Gyrsting) af Odense tildømte kirken og præsten i Ringe tienden af to gårde i Brangstrup og Lombjerggård.
Roar, borger i Viborg, overlader Peder Nielsen Bomøve (Lange (Munk)) det originale brev, han har af Ugot Bosen på en gård i Vodstrup.
Sune Jakobsen, der bor i Görslöv (Bara herred, Skåne), har solgt jord, der ligger ved Mortens port og kaldes , til hr. Niels Pedersen, kannik i Lund. Sune Jakobsen havde tidligere købt jorden af Morten Bille. Sune og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Jens Mortensen, kannik i Ribe, fik et vidnesbyrd på, at en gård i Roager har tilhørt Vor Frue kirke i Ribe i over fyrre år.
Fru Katrine (Svensdatter) Sture, hustru til hr. Bo Stensson (Natt och Dag), pantsætter til Arvid (Svensen) Båd to gårde i Agerbæk (nu: Skogby) i Kvibille sogn i Halmstad herred for ti lødige mark og en tønde smør.Pantsættelsen skal uden afkortning i pantesummen vare indtil hr. Bo vender tilbage til landet, hvorefter pantet skal indløses eller erstattes med et bedre.
Kristian Bryning, væbner, sælger hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, en tredjedel af gården i Ordrup og sine rettighed i Vester Såby, Nyrup og møllen, som han har arvet efter fru Elene Pallesdatter (Tå) og Jens Knudsen (Tå), sin morbroder, som var kannik i Århus.
Oluf Akselsen (Thott) af Vallø erklærer at skylde Kristian Bryning 225 rhinske gylden af de fire kurfyrsters udmøntning, der skal betales til mortensdag om et år (dvs. 11. november 1438). Hvis dette ikke sker, pantsætter Oluf Axelsen ham gods i Mørkhøj, Gladsaxe, Snoldelev og Avedøre, indtil gælden kan betales.
Jens Felagsen og Poul Felagsen sælger en gård i Sörby, en gård i Vessige og en gård i Allberg (Årstads herred) samt en gård i Fröllinge (Halmstad herred) til Åge Akselsen (Thott), der i forvejen havde gårdene til pant.
Sten Basse (af Tybjerg), ridder, har givet Otto Fos af Vrangstrup et åbent brev på Svenstrup, som ugyldiggør evt. tidligere breve. I brevet erkender Otto Fos, at hverken han eller hans arvinger har ret til Svenstrup.
Lars og David Arildsen (Quitzow) har mødtes med deres moder, fru Ingeborg, og flere af deres venner og med deres råd og samtykke aftalt, at hvis deres moder dør inden deres fader Arild Madsen (Quitzow), væbner, så overdrager de adskilligt gods inkl. en mølle til ham, som han må bruge, indtil han dør; da skal alt godset vende tilbage til sønnernes eje.
Svenning Andersen (Vinter) af Vodstrup, væbner, skøder og overdrager Dueholm Kloster en gård i Tødsø, for hvilke han har fået to gårde i Vodstrup, den ene til ejendom, den anden i pant; tillige stadfæster han klostret i besiddelsen af alt det gods, som det har fået af hans fader, broder eller andre af hans forfædre.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for anden gang Sten Basse tre gårde i Krømlinge.
Henrik Tedinghusen erklærer, at han ikke må købe eller pantsætte den halve mark, Brændkær, som borgmesteren, byrådet og almuen har i pant af fru Jytte uden deres tilladelse.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, har overdraget sit gods i Skaftelev til Skt. Katerine alter, som han har ladet bygge i Skt. Lucii kirke i Roskilde.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, byder sin vorned i Udlejre at undergive sig hr. Jens Krabbe og betale ham landgilde og afgifter fra nu af, da Niels Esbernsen har overdraget den førnævnte gård til sit alter, som han har bygget i Skt. Lucii kirke i Roskilde.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, har undt Jonstrupgård i Osted sogn, Volborg herred, til Kristine Nielsdatter, enke efter Henneke Mule, i de kommende seks år.I den periode er der ingen, der må købe eller pantsætte gården, og Kristine Nielsdatter har ret til alt gårdens udbytte.Når disse seks år er gået, overdrages Jonstrupgård til Niels Billes alter, viet til skt. Katarine, i Skt. Lucii Kirke i Roskilde til evindelig eje.
Kristine Nielsdatter, enke efter Henneke Mule, har fået Jonstrupgård i Osted sogn, Volborg herred, til låns i seks år af Niels Esbernsen Bille i Hallelev.
Kristine Nielsdatter påtager sig ansvaret for sin mands (Henneke Mule) økonomiske forpligtelser efter hans død. Derudover har hun nu ingen ret til at kræve, at Niels Esbernsøn Bille i Hallelev, den rigtige arving efter Henneke Mule, tilbagebetaler den gæld, som han havde hos Henneke Mule. Kristine Nielsdatter lader Niels Esbernsen kvit og frit for alle økonomiske forpligtelser.
Agnete Eriksdatter, enke efter Sten Turesen, kasserer to breve af Hans Krøpelin udfærdigede år 1436, af hvilke hvert lyder på 200 mark, da hun nu i stedet har fået et brev, der lyder på 400 mark.
Kong Erik 7. Pommern giver Klaus Nielsen ret til at oppebære fyrremarksbøder af sit gods i Skåne og andetsteds i Danmark.
Otto Nielsen (Rosenkrantz) erklærer at have modtaget af borgmesteren og rådet i Århus 100 mark lybsk på mortensdag det foregående år og lige så meget samme dag dette år.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for tredje gang Sten Basse tre gårde i Krømlinge.
Tingsvidne fra Køge byting om, at Jens Bjørnsen (Bjørn) ikke mødte til de to berammede lovdage i en strid med forstanderne af Vor Frue alter og St. Gertruds kapel om to gårde i Køge. Bytinget vidimerer tillige et af forstanderne fremlagt gavebrev af Bjørn Olufsen (Bjørn) fra 1394. 6. juni på én gård.
Afgørelse truffet af et nævn i Holeby kirke vedrørende to gårde i Errindlev.
Brev udstedt af Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop i Odense, om Ringsebølle kirkes ejendom.
Tingsvidne om oldensvin tilhørende Næstved Skt. Peder klosters fæstere på Avnø
Per Jensen af Herslev, væbner, sælger en gård i Ammerup til Jep (Andersen) Lunge i Næsby.
Per Jensen af Herslev, væbner, skøder gods til Jep (Andersen) Lunge på landstinget.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Tygesen, bymand i København, på vegne af Jakob And, bymand i Køge, har skødet en jord og grund i Vestergade, der kaldes Smedegade, til Mogens Smed, bymand i København.
Kristine Jensdatter, priorinde i sankt Agnete kloster i Roskilde, og konventet samme sted lader deres forstander Anders Jensen (Halvegge af Store Havelse) og hans hustru kvit for alt regnskab af klosterets gods' indtægter og udgifter, fra han modtog det og indtil næstkommende hellig kors dag.
Marina Widers, enke efter Jens Wider, giver Helligtrekongers alter i Vor Frue Kirke i København et stykke jord ved Skt. Pedersstræde, mod at der i kirkens højkor skal holdes årlige sjælemesser over hendes afdøde mand og hende selv.
Tingsvidne af Hjerm herredsting om, at fru Inger Nielsdatter, enke efter Peter (Nielsen) Qvie, havde skødet Niels Eriksen (Gyldenstjerne) af Landting gods i Hjerm og Hind herred.
Arvingerne efter Kristian Frillesen erklærer hinanden kvit efter skiftet.
Esbern Jensen, borger i Svendborg, overlader Niels Frost sit pant i Holse i Vends herred for 60 lybske mark. Pantet bestod af fire gårde, som Esbern Jensen havde i pant af Henning Podebusk. Esbern Jensen overlader Niels Frost to års afgifter, som han skulle have haft deraf og forbyder ham at give hovedbrevet fra sig, før han får hele gælden igen.
Vidnesbyrd aflagt i Viborg af en række verdslige og gejstlige personer om, at hr. Morten Spurv, provst i Viborg, i biskop Laves tid var rejst til Rom, hvor han fik udvirket sekularitet for kannikerne i Viborg, da de regelbundne kanniker var uddøde på nær to.
Fru Ingeborg (Ovesdatter Hase (Bild)), enke efter Niels Gagge, sælger med samtykke af sin søn Mikkel (Jørgensen) Rud en fjerdedel af Ordrup hovedgård med alt tilliggende i Ordrup, Nyrup, Såby (nu: Vester Såby) samt en mølle i Volborg herred til hr. Aksel Pedersen (Thott), som havde dette gods i pant for 125 mark lybsk.
En tidligere ejer af Nørhedenæs og Kurgård, Niels Godskesen, havde besiddet disse med rette og havde aldrig skødet eller bortsolgt dem på tinget.
Tingsvidne af Hing herredsting om, at fru Inger Jensdatter i Stubber Kloster før sin død havde pantsat Østergård i Opstrup i Stadil sogn til Gregers Klausen.
Kristine Jensdatter, priorinde i sankt Agnete kloster i Roskilde, og konventet samme sted udlejer en gård for livstid til Knud Klementsen, hans hustru og et af deres børn, med det vilkår, at Knud Klementsen skal bygge og vedligeholde gården. I de to første år skal han have gården uden afgift. Derefter skal han give to skilling grot årligt. Efter Knud Klementsens, hans hustrus og barns død skal gården komme tilbage til klostret igen.
Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim, ridder, erklærer, at han på kongens vegne har modtaget 200 lybske mark af bymændene i Århus. Halvdelen af de 200 mark var til den skat, de skulle give i år, og den anden halvdel var til den skat, de skulle have givet sidste år.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at Eggert Kristiansen (Frille) ikke havde gjort kongen nogen uret, men på alle måder været kongen og riget en tro tjener.
Peter Jakobsen, bymand i Roskilde, lejer med samtykke af kapitlet samme sted en grund tilhørende sankt Trinitatis alter i Roskilde kirke af hr. Lars Nielsen, evig vikar i Roskilde kirke, i sin, sin hustrus og deres barns livstid, med det vilkår, at de skal bygge og vedligeholde grunden og betale fem skilling grot årligt i leje. Efter Peter Jakobsens, hans hustrus og barns død skal grunden komme tilbage til Lars Nielsen.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for tredje gang Sten Basse en hovedgård i Årslev.
Tingsvidne af Sallinge herredsting om, at Kirkeholm tilhører Sønder Broby kirke.
Elene, Hans Rantzaus datter og enke efter Otto Meinstorf (Koler), erklærer at skylde Mikkel (Jørgensen) Rud af Vedby 20 lødige mark, for hvilke hun pantsætter ham en gård i Ishøj i Lille herred (nu: Smørum herred). Såfremt alle pengene bliver tilbagebetalt på den samme dag, skal landgilden følge hovedstolen, og hvert år, som gården står i pant, skal Mikkel Rud oppebære landgilden.
Oluf Akselsen (Thott) af Vallø overlader Kristian Bryning et brev på en halv mark korn i Gørlev og Neble, som Anders Mortensen og Valdemar Moltke i Helsinge havde pantsat til ham.
Borgmester, foged, rådmænd og indbyggere i Horsens vidner om, at Lave Dus, der tjener hos Niels Stensson (Natt och Dag) i Sverige, er født i ægteskab.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om sandemandsed om markskel mellem Vettels', Bjørndrups, Tødsøs, Vodstrups og Rolstrups marker, og om lavhævd på et kær, en have og seks agre ved Rolstrup, to øde bol og to øde gårdsteder i Ulfs byggested samt Porshave som klostrets rette enemærke.
Jens Pedersen af Husum, Jens Sigersen af Hørsholm, Jens Svendsen af Sandbjerg, og Jens Mikkelsen, hr. Jens Grims svend, erklærer, at Cecilie Olufs i Hørsholm – adspurgt af Jakob Klementsen af Brønshøj – svarede, at hendes afdøde mand Oluf Jensen aldrig havde været værge for sin broders børn, eller på deres vegne oppebåret gods eller penge. Han har heller ikke haft den gård, der ligger syd for rådhuset og vest for Vor Frue kirke i København – eller nogen gård i eller uden for byen – i retmæssig besiddelse på vegne af sin broders børn.
Tingsvidne af Holmans herredsting om, at fru Ingerd (Hermansdatter) af Højgård, enke efter Niels Vognsen, har skødet Ribe kapitel sit gods i Gårslev sogn og vedkender sig at have modtaget betaling derfor.
Aftale mellem befuldmægtigede fra henholdsvis det svenske og det danske rigsråd om genindsættelsen af kong Erik 7. af Pommern, rigernes forening, gensidig hjælp i krig, hvert riges uafhængighed og valg af konge.
Cecilie (Pedersdatter (Krag)) har med sin nuværende ægtefælle Anders Jensen (Halvegges) og sine arvingers samtykke givet en gård i Sværdborg i Hammer herred til sankt Agnete kloster i Roskilde for sjælemesser for sig, sin forhenværende ægtefælle, Niels Ingvarsen (Griis), sin søn, Erik Nielsen (Griis) og sine forældre.
Köne Muntenbrog, bymand i Landskrona, sælger med sin hustru Dorotheas samtykke sin gård i Landskrona til Steffen Jensen, guldsmed i Lund.
Søster Kristine (Jensdatter), priorinde i sankt Agnete kloster i Roskilde, og konventet samme sted har med biskop i Roskilde Jens (Pedersen (Jernskægs)) råd udlejet alt klostrets gods i Sønder Jernløse til Cecilie Kragsdatter og hendes ægtefælle, Anders Jensen, så længe parret lever. Cecilie Kragsdatter og hendes mand skal hvert år give klostret 12 pund korn i landgilde for tre årtider. Når begge er døde, skal godset returneres til klosteret.
Niels Jensen (Øster Lindet-slægten) skøder en gård i Emmerlev sogn til kapitlet i Ribe.
Brune Erik (Eriksen (Banner (Høegh))) i Hedegård skøder Niels Eriksen af Landting al sin rettighed i Nørhedenæsgård og Kurgård i Kvols sogn i Fjends herred og erklærer at have modtaget fuld betaling derfor.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at Thomas (Pedersen) Juel af Krogsbølle lidt før kyndelmisse havde skødet Eggert (Kristiansen) Frille alt sit gods på Fyn og havde modtaget fuld betaling derfor.
Lave (Kristensen) Rød (Høg) giver og skøder Dueholm Kloster to gårde i Sundby og Lynggård i Tødsø sogn som sjælegave for sig og sine forfædre.
Borgmestre og rådmænd i Malmø bevidner, at Bosjö kloster havde fire favne mur at mure op på klosterets gods i Malmø.
Broder Oluf, prior i dominikanerklosteret i Århus, og konventet sammesteds fritager foged, borgmestre, rådmænd og almue i Århus for al den trætte, som har været mellem dem, fordi de havde fået Hans Guldsmed af nævnte kloster.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at den nu afdøde hr. Jens Lavesen af Højer på Ribe kapitels vegne havde skødet hr. Iver Tordsen en gård, der hedder Søndergård og ligger i Rejsby sogn.
Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget hr. Sten (Tygesen) Basse låsebrev på dennes gods i Bullerup og Kærby (nu: Over Kærby) i Drigstrup sogn, Ladby og Kirsinge i Kølstrup sogn i Bjerge herred; samt i Radstrup, Holev og Klarskovgård (Marslev sogn i Bjerge herred), som denne havde købt af hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup), og tillige på hans gods i Rågelund (Åsum sogn i Åsum herred).
Tingsvidne af Fyns landsting om, at Eggert Kristiansen Frille til Oregård på samme ting forsvarede sig imod den af Mads Jensen og Henrik Pors mod ham rettede beskyldning for at have forhandlet i Flensborg med Adolf 8., hertug af Slesvig, til skade for kongen og riget.
Grete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, skylder Bertold Jakobsen, rådmand i Assens, 24 lybske mark, for hvilke hun pantsætter ham sin gård i Flemløse sogn i Båg herred.
Tingsvidne af Fyns landsting om indledningen af en voldgiftssag mellem hr. Hans Klausen, sognepræst i Ringe, og Jens Elling af Ryslinge.
Præsten Toste Nielsen sælger en halv gård i Lund i Skt. Johannes sogn til Jakob Fald.
Kirstine, Asser Skånings enke, skøder og oplader al sin rettighed i en gård i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.
Kirstine, Asser Skånings enke, erklærer, at den skødning, som hendes søn hr. Oluf gjorde til Næstved Skt. Peder kloster, var sket med hendes samtykke.
Jens Olsen fuldbyrder sin datters Kirstines skødning til Næstved Skt. Peder kloster.
Mogens Tygesen (Ravensberg) stadfæster og fuldbyrder skødning af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
Tingsvidne af Hannæs ting om, at Esge Svendsen fik et tingsvidne med otte mænd, der vidnede om, at Niels Glob i Vesløs med urette aftvang Jens Torstensen en gård i Øsløs, for hvilken han aldrig fik nogen penge.
Tingsvidne af Hviding herredsting om Ribe ærkedegn Klaus Christensens skødning af Vedstedgård og tre andre gårde til Anders Brok på vegne af Ribe domkapitel.
Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for fjerde gang Sten Basse tre gårde i Tuse Herred.
Peder (Assersen) Vinter (af Vodstrup), væbner, pantsætter sin gård i Vodstrup og al sin ret i Vodstrup mark til sin broder Harald Assersen (Vinter af Vodstrup); efter dennes død skal gården indløses fra hans arvinger for 100 mark penge.
Rigets råd i Sverige skriver til indbyggerne i Östergöẗland, at Karl Knutsson er rigets sande marsk, og beder dem om hjælp imod Nils Stensson, som undertrykker Sveriges Tre Kroner med Dannebrog.
Tingsvidne af Biskopskibelse ting om, at Niels Lassen ikke havde tilsagt Gunver Gerkesdatter ægteskab.
Hans Laxman, ærkebiskop i Lund, giver kapitlet i Lund besked om, at alt er i god orden på Bornholm og beder dem om at besegle den kvittering, som han har givet sin foged.
Mads Pedersen, bymand i Lund, erkender at skylde Klaus Nielsen (Sparre) af Ellinge 10 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Lund.
Mogens Pedersen (Due (Glob)) af Damsgård stadfæster en gave på en gård i Ejerslev fra sin søster Else (Pedersdatter Due (Glob)) til Dueholm Kloster.
Else Pedersdatter (Due (Glob)) giver Dueholm Kloster en gård i Erslev mod livsvarigt ophold i klostret.
Sveriges rigsråd overvejer grunde til at beholde kong Erik 7. af Pommern som konge.
Kristine Jensdatter, priorinde i sankt Agnete kloster, og konventet sammesteds lader deres forstander Anders Jensen og hans hustru være fri for yderligere regnskab og takker ham for at have taget sig af dem, deres kloster og gods på en god og tilfredsstillende måde.
Kong Erik skriver angående bilæggelse af striden med Sverige.
Erik (Pedersen) Kid af Jørsby, væbner, foretager et mageskifte med Dueholm Kloster, således at klostret skal have to gårde i Erslev og en gård i Øster Jølby, som Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård har i pant, mod at overlade Erik Kid alt klostrets gods i Jørsby, nemlig to gårde samt Skåningsgård og et bol.
Ribe byting vidimerer Otto Snafs pantebrev af 1420. 22. november, hvori han pantsætter Morten Jensen sit arvegods.
Bengt Stensson, Bo Stensson m. fl. slutter på kong Eriks vegne en våbenhvile med Karl Knutsson, marsk og rigsforstander. Våbenhvilen skal gælde til den 11 november.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Henrik Teilstorp skøder kapitlet i Lund et stenhus i Malmø, som han havde fået med sin hustru Anna, i tillæg til en i gården liggende bod.
Erik (Pedersen) Kid af Jørsby skøder Dueholms Kloster en gård i Sejerslev, mod at klostret hver uge holder en messe for Peder Pedersen Bang, som Jens Mikkelsen Munk slog ihjel.
Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov skøder Dueholm Kloster en gård i Øsløs og en gård i Højstrup, som han hjemler det, indtil han for klostret indfrier den gård i Sønder Arup, som Mogens Mogensen (Due (Glob)) havde i pant af ham.
Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov, væbner, giver og skøder Dueholm Kloster en gård i Sønder Arup som sjælegave for sig og sine forfædre, og han forpligter sig og sine arvinger til at udlægge mere gods til klostret, hvis gården ikke fuldt ud kan yde seks pund korn i afgifter.
Sten (Tygesen) Basse (af Tybjerg), ridder, skifter en gård med fæster i Nørre Jernløse med sankt Agnete kloster i Roskilde mod klosterets gård i Hjelmsølille. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver dem lovligt afvundet, forpligter Sten Basse sig til at godtgøre dem med en tilsvarende gård eller at give dem deres egen gård igen.
Isak Strangesen, borger i København, sælger hr. Martin Jensen, ridder, en gård i Bjørnebrogade i København.
Ingefred, enke efter Peder Nielsen, erklærer sammen med sine sønner Jakob Pedersen og Niels Pedersen at have solgt deres gård i Bjørnebrogade til Henning van Hafn, høvedsmand på Vordingborg.
Svenning Andersen (Vinter) af Vodstrup, væbner, eftergiver sin farbroder Harald Assersen (Vinter af Vodstrup) alt, hvad der har været imellem dem, både på sin faders og sine egne vegne, og overlader ham i Nørtofte en ager, der grænser op til Harald Assersens jord.
Overenskomst mellem rigsråder fra Danmark og Sverige, hvorved aftalen i Kalmar den 9. juli 1439 stadfæstes, dog med undtagelse af det punkt, hvor de var blevet enige om, at kong Erik 7. af Pommern skulle være deres konge på livstid, der slettes. Et nyt møde mellem rigsrådene i de tre riger fastlægges at afholdes i Kalmar næstkommende sankthansdag.
Peder Mogensen (Due (Glob)) af Galtrup, væbner, skøder med sin moders samtykke Dueholm Kloster en jord ved Hyldig.
Tingsvidne af Fuglse herredsting om et bol i Havløkke by.
Mogens Tygesen (Ravensberg) fuldbyrder og stadfæster sin broders salg og skødning af gods i Kalkerup og Dysted til Næstved Skt. Peder kloster.
Fragment af tingsvidne af Haderslev herredsting med vidisse af samme tings vidisse af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september, samt bevidnelse af samme Klaus Limbeks skødning af det pantsatte gods til kantor og kapitel i Haderslev.
Dom af Sjællands landsting i en sag mellem på den ene side Hans Rosenbom, kannik i København, på vegne af kapitlet, og Jakob Klementsen i Brønshøj på egne vegne, og på den anden side Peder Hemmingsen, bymand i København, om en jord i Skt. Petri sogn sammesteds, der ligger syd for rådhuset og vest for Vor Frue kirke. Jorden tildømmes Jakob Klementsen som ejendom og kapitlet som pant.
Sjællands landsting vidimerer efter anmodning af Peder Svej, som tjener hr. Aksel Pedersen (Thott), fire breve af henholdsvis 1435. 26. juli, 1437. 11. august og 1438. 13. marts, der alle vedrører hr. Aksels erhvervelse af hovedgården Ordrup med tilliggende.
Klaus Christensen, ærkedegn i Ribe, bevidner i et sognevidne fra Hviding sogn, at Nisse Svolmsen skødede sine enge i Hviding sogn til Anders Brok, kannik i Ribe.
Biskop Henneke af Odense bevidner, at Henrik Danielsen, rådmand i Nakskov, og dennes hustru Katrine har skødet alt deres gods til Nakskov Helligåndskapel mod ophold resten af deres levetid.
Et sandemandsbrev om markskel mellem Årup Gårde (Vognsild sogn) i Gislum herred og Østerbølle (Østerbølle sogn) og Knudstrup (Vesterbølle sogn) i Rinds herred.
Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund bevidner, at kong Christoffer 3. af Bayern har givet sig i rette med Ribe domkapitel i striden om gods i Ribe og Kalvslund herred, som Erik Nielsen havde til Riberhus på kronens vegne.
Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om den rette betaling af tiende i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense således, at biskopperne skal give afkald på den biskopsgave, de hidtil har modtaget i stedet for bispetiende; til gengæld skal alle indbyggerne i de nævnte stifter fremover betale en fuld tredjedel af tienden til biskopperne, og én tredjedel til sognepræsten, samt én tredjedel til sognekirken.
Biskop Christian af Ribe bevidner, at Christine, enke efter Esge Nielsen, har givet afkald på sin mulige ret til det gods i Vester Vested sogn i Hviding herred, som Lave Degn havde afstået til domkapitlet.
Mette Ottesdatter fik et tingsvidne om, at den mølle, som ligger ved Gedsted å, samt alt dens tilliggende, såsom mølledammen, møllestedet og fiskegården, har tilhørt Vester Elkær i hundred år ukæret for alle mænds tiltale i både Gislum herred og Rinds herred og er Vester Elkærs rette eje.
Jakob Mogensen, provst i Odense, bevidner sammen med yderligere to gejstlige og tre verdslige, at hr. Claus Rønnow, på kongens vegne på landemode i Odense rejste sag mod Jeppe Klemensen, borger i Odense, for uretmæssigt at tilbageholde gods, som hans svogre havde forbrudt for højforræderi.
Biskop Henneke af Odense bevidner sakskøbingborgeren Jesse Hugafs skødning af en bod til præstebordet i Skt. Pouls kirke i Sakskøbing.
Oluf Jensen, roskildebiskoppens official, bevidner, at brødrene Jens Nielsen, borger i Roskilde, og Jakob Nielsen af Lille Havelse, skødede deres mødrene arv til deres morbroder, hr. Evert Jakobsen, kannik i Roskilde, og at de derpå i fællesskab skødede arven til St. Vilhelms alter i Roskilde domkirke og oplod den til dets præst, Hans Tidekesen, for afholdelsen af messer og årtider.
Jens Madsen får et fuldt sognevidne af otte dannemænd om, at den bæk, som løber fra Lillevejle å, har tilhørt ham i fyrre år, og at den bygning, der blev bygget året før, er ulovligt opført. Desuden bliver det slået fast, at biskoppens gård aldrig har ligget nede ved bækken.
Ove Nielsen, generalofficial for biskoppen af Århus, erklærer, at en lavhævd på jord i Lindå mark i Lisbjerg herred, som Morten Jensen havde erhvervet, er blevet kasseret ved en proces for biskop og bedste bygdemænd, og at hr. Otte Nielsen af Bjørnholms og Anders Petz' adkomst til jorden skulle stå ved magt, indtil den måtte blive underkendt efter loven.
Jakob Olufsen, dekan i Roskilde, redegør for forløbet af retsagen mellem hr. Jakob Pedersen, kannik i Roskilde, og Peder Svej om retten til at slå græs på en ager og eng mellem Nybølle og Rumpe i Smørum herred og offentliggør den i denne sag af Oluf Då, provst i Roskilde, fældede dom, der gav Jakob Pedersen medhold.
Hr. Aksel Pedersen kvitterer hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, for 54 lødige mark, som han har modtaget af hr. Bo Pig på hr. Niels' vegne.
Hr. Aksel Pedersen meddeler sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, at han har modtaget 54 lødige mark af hr. Niels Isaksen og pålægger dem at give hr. Niels det brev tilbage, de i givet fald måtte have modtaget af denne på alteret.
Peder Jakobsen, official for biskoppen af Ribe, bevidner, at Inge Klements erklærede, at Anders Brok, kannik i Ribe, for seks mark lybsk havde indløst ødegården Brændegård i Stauning sogn, som hendes afdøde mand havde haft i pant af Henneke Piksten, og som sidstnævntes arvinger havde overdraget Anders Brok til fuld ejendom.
Peder Jakobsen, viceofficial for biskoppen i Ribe, bevidner, at Oluf Jakobsen, rådmand i Ribe, for sig og sin søn afstod alle rettigheder til det gods, der var tilfaldet dem som arv efter Niels Mortensen, og som denne tidligere havde skødet til domkapitlet mod afholdelse af en årtid for den af ham dræbte Jens Madsen. Oluf Jakobsen skødede og stadfæstede tillige den godsgave, som Niels Mortensen havde givet domkapitlet for afholdelse af en årtid for sig og sin broder.
Claus Christensen, ærkedegn i Ribe bevidner sammen med seks andre gejstlige, at Niels Esgersen anklagede Henrik Smalsted for at ville hindre domkapitlet i udnyttelsen af dets besiddelse i Brøstrup mark, som det havde fået af Jens og Niels Mortensen, hvis arvinger godkendte gaven, og godkender, at besiddelsen er givet i fæste til Jes Lassen i Brøstrup.
Tingsvidne af Nørlyng Herredsting om, at Kristian Pedersen af Vestergård har fået tingets bekræftelse – et såkaldt stokkenævn – af, at Vestergård var Mogens Kruses fri sædegård og efter ham Jakob Mogensens.
Tingsvidne af Hassing herredsting om, at Jens Olufsen stjal en ko, en kalv og noget korn fra Kristian Pedersen, der blev tvunget til at købe dem tilbage.
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildebispens official, hr. Jens Nielsens skødning, på biskop Olufs vegne, af gods i Roskilde til de evige vikarer sammesteds.
Tingsvidne af Odensebispens retterting om en strid mellem Birgitte, Bo Diures hustru, og Mikkel Grubbe om, hvorvidt Grubbe har ret til at drive oldensvin på to enemærker.
Tingsvidne af Hald herredsting om Niels Pedersen Glaverns skødning på Per Jakobesen Lystrups vegne af en gård i Tygstrup til Per Mikkelsen af Tygstrup.
Tingsvidne af Fyns landsting om Hans Rødsen i Fjeldsteds skødning af gods i Himmerslev til Sakse Tygesen i Åhøjrup.
Karen af Alsbjerggård, enke efter Vagn Jakobsen, skøder på Han herredsting et bol i Attrup til Helligåndshuset i Ålborg, hvor hun har valgt sit sidste hvilested.